Regnvand og byens form

Regnvandet former fremtidens byer. I Odense har man taget konsekvensen af, at et parcelhusområde gang på gang er blevet oversvømmet ved kraftige regnskyl. Man har opkøbt grundene og anlagt en regnvandspark. I København er man også gået i gang med at sammentænke oversvømmelsesrisiko og etableringen af grønne forbindelser.

Ejersmindevej, Odense. Regnvandspark etableret på et areal, hvor der tidligere lå parcelhuse. Områdets historiske vådområde er gendigtet og reetableret i den eksisterende by. Foto: Google Streetview

Vand og byer hænger uløseligt sammen. Historisk set er de fleste byer placeret ved vadesteder, ved gode naturlige havneforhold og ved adgang til ferskvandsressourcer. Ofte ved åmundinger.

Købstæderne langs den jyske østkyst fra Hobro i nord til Haderslev i syd er gode eksempel på dette. Vandets tilstedeværelse har influeret på byens form og gør det stadig.

Regnvandsparken i Odense

I årene 2006 og 2007 førte kraftige regnskyl til oversvømmede huse på Ejersmindevej i Odense.

Kvarteret er fra 1970erne og udbygget som del af Odenses parcelhusområder. Historiske kort over området viser, at kvarteret er placeret på et tidligere engareal ved foden af en bakke og langs en oprindelig bæk.

Sammenholdes de historiske kort med aktuelle computerbaserede oversvømmelsessimuleringer registreres en direkte sammenhæng mellem områdets underliggende hydrologiske præmis og den nuværende oversvømmelsesrisiko. Dette til trods for de mange menneskeskabte kontrolforanstaltninger som dræn, kloakker, veje og kantsten.

I Odense valgte kloakforsyningen at opkøbe de oversvømmelsesramte huse og omdanne arealet til en regnvandspark. Eksemplet illustrerer, at de naturlige topografiske og hydrologiske forhold til stadighed er med til at definere byens form.

Regnvand – en del af byens grønne struktur

Som del af forskningsprojektet »Black, Blue and Green – Integrated Infrastructure Planning as Key to Sustainable Urban Water Systems« www.2bg.dk er sammenhængen mellem terrænforhold, oversvømmelsesrisiko, regnvandshåndtering og grønne forbindelser identificeret som et centralt element i udviklingen af den bæredygtige og klimatilpassede by.

En konkret undersøgelse i det vestlige København belyser mulighederne for at koble regnvandet fra kloaksystemet og i stedet håndtere vandet lokalt ved brug af byens grønne strukturer. Der tages udgangspunkt i de veje og lavninger, der potentielt kan blive oversvømmet i tilfælde af en ekstrem regnhændelse.

Oversvømmelseskortet bruges til at identificere de lineære forbindelser, hvor regnvand kan transporteres og de lavninger, hvori vandet kan opsamles og magasineres. Samtidig identificeres de arealer og bygninger, der potentielt indgår som en »prop« i systemet. De lineære forbindelser kobles til ønsket om sammenhængende grønne strøg, etableringen af sikre skoleveje, forbedrede cykel- og gangstisystemer i byen, med videre. Lavningerne kan være med til at angive de punkter og arealer, der kan transformeres til at indgå med en supplerende funktion som »svamp« eller renseforanstaltning for byens regnvandsafstrømning.

Oversvømmelseskort for København kobles til planlægning af grønne forbindelser, knudepunkter og lavninger med det formål at skabe integrerede løsninger, der kobler terræn, oversvømmelsesrisiko, landskabsbaseret regnvandshåndtering og begrønning med henblik på udviklingen af den bæredygtige by, hvor byens vand og byens form er integrerede parametre. Illustrationer: Københavns Kommunes Klimaplan / COWI. og Ole Fryd.

Regnvandssystemet kan implementeres ved at ændre anvendelsen af et akut
problemområde – som det blev gjort på Ejersmindevej i Odense – eller det kan implementeres i større skala, hvis det f.eks. indgår i planlægningen, når et tidligere industriområde transformeres til anden anvendelse. De strategiske lavninger håndterer således ikke kun regnvand fra egen grund, men programmeres med en overkapacitet, så de kan håndtere regnvand fra arealer beliggende opstrøms i oplandet.

Bygninger og fysiske strukturer, der på anden vis danner barriere for et sammenhængende landskabsbaseret regnvandssystem, kan identificeres og programmeres på samme vis som lavningerne.

Vejen frem

Vand og byens form hænger uløseligt sammen. I den eksisterende by, der bl.a. er etableret i perioder med massiv byvækst og under stort tidspres, er denne sammenhæng stadig til stede, om end skjult. Ved at tænke klimatilpasning, regnvandshåndtering og oversvømmelsesrisiko sammen med etableringen af grønne forbindelser og en trinvis transformation af byens arealer på matrikelniveau er der mulighed for at udvikle fremtidens klimavenlige, grønne og bæredygtige by. Undersøgelsen i København er med til at specificere konceptet. I Odense har de gjort det konkret.

Følgende rækkefølge anbefales til identificering af mulighed for blå/grønne forbindelser i byen:

Lav et »hulkort« i GIS baseret på nedbør og terrænforhold med det formål at identificere afstrømningsretninger og lavninger.
Vurdér den mulige sammenhæng mellem afstrømningsretninger og grønne forbindelser
Vurdér sammenhængen mellem lavninger, magasinbehov og evt. omdannelse af specifikke arealer i byen
Lav en strategi, der specificerer den mulige og ønskede sammenhæng mellem regnvandsafstrømning, oversvømmelsesrisiko, grønne forbindelser og dynamisk bytransformation i den specifikke by eller det specifikke opland.

Referencer:
Fryd, O., Backhaus, A., Jeppesen, J., Ingvertsen, S.T., Birch, H. og Bergman, M. (2009): Koblede afkoblinger. Vilkår for landskabsbaserede afkoblinger af regnvand i det københavnske kloakopland til Harrestrup Å: Arbejdsrapport.
Kroghsbo, N. (2010): Ejersmindevej. Projektbeskrivelse under LAR i Danmark’s idékatalog.

Videnblad nr.: 03.01-75
Forfattere: Ole Fryd, Antje Backhaus og Marina Bergen Jensen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt