Dato: 12-09-2013 | Videnblad nr. 03.01-85 Emne: Planlægning

Kirkegårdens plantyper

Der er mange forskellige plantyper at forholde sig til i forbindelse med forvaltning af kirkegårde. Der er bevarings- og udviklingsplaner, pleje-, drifts- og arbejdsplaner samt projektplaner.

Planlægning og planer er redskaber til at fastlægge strategi og skabe overblik. Planer giver de ansvarlige myndigheder et grundlag for myndighedsbehandling og forvalterne en ramme for det faglige arbejde. Dette er også aktuelt for de kirkelige myndigheder: Menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed og for kirkegårdens brugere og for personalet.

Nogle planer har fokus på de fysiske forhold, andre på kirkegårdens økonomi eller administration. Når det er de fysiske forhold, det drejer sig om, taler man om overordnede planer, som indeholder langsigtede retningslinjer for helheden og om detaljerede planer, f.eks. projektplaner og temaplaner, som er mere konkrete planer for delområder eller et udvalgt emne.

Kirkegårdskort fra 1864 fra Vrangstrup i Roskilde Stift. De ældste planer for kirkegårde var simple planer, der blot opdelte kirkegårdsarealet i gravsteder med hver sit nummer.
Kirkegårdskort fra 1864 fra Vrangstrup i Roskilde Stift. De ældste planer for kirkegårde var simple planer, der blot opdelte kirkegårdsarealet i gravsteder med hver sit nummer.
Udviklingsplan for Tyvelse kirkegård fra 2013, hvor man bl.a. angiver hvilke gravsteder, der skal bevares og hvilke, der med tiden skal omlægges til græs.
Udviklingsplan for Tyvelse kirkegård fra 2013, hvor man bl.a. angiver hvilke gravarealer, der skal bevares, og hvilke der med tiden skal omlægges til græs.

Overordnede fysiske planer

Bevarings- og udviklingsplaner er overordnede og langsigtede fysiske planer, der kan anvendes med henblik på at regulere kirkegårdens langsigtede udvikling og bevare de væsentlige kulturværdier, der knytter sig til kirkegården. Med planerne uddybes en målsætning, der er fastlagt af menighedsrådet og planerne er da også primært et redskab for menighedsråd og personale.

Arbejdet med bevarings- og udviklingsplaner er en krævende opgave, men hvor kirkegården er under pres og forandres på grund af ændrede gravskikke, befolkningsmæssige ændringer eller krav om besparelser, er planer et nyttigt redskab.

Bevaringsplan

Bevaringsplaner har særligt fokus på bevaring af kirkegårdens væsentligste karaktertræk og kulturhistoriske spor. En plan bygger på forståelse for anlægstypens specielle karakter og kræver indsigt i anlæggets historie, arkitektur og brug. Planen kan desuden omfatte de særlige bevaringsværdier, der knytter sig til historiske monumenter, gravsteder og gravminder, men kan også vedrøre kirkens landskabelige placering og samspillet med omgivelserne. Bevaringsplaner udføres typisk for anlægget som helhed, men kan også vedrøre et delområde.

Udviklingsplan

Udviklingsplanen er en langsigtet strategi for, hvordan kirkegården kan udvikles i takt med tiden, så nutidens og fremtidens behov bliver tilgodeset. Med udviklingsplanen tilrettelægges en forandringsproces, og planen er således en ramme for de forandringer, der efterfølgende skal sættes i værk. Der er mange bindinger i et kirkegårdsanlæg, blandt andet de fredningstider, der er knyttet til hvert enkelt gravsted. Derfor er realiseringen af planen en meget langstrakt proces, der kræver både tålmodighed og vedholdenhed.

Planlægningsprocessen omfatter registreringer og analyser af eksisterende forhold, herunder anlæggets struktur, beplantning, gravtyper og -størrelser, stisystemer og terrænforhold. For at vurdere behovet for gravpladser og gravtyper laves en beregning på baggrund af data om kirkegårdens brug og befolkningsudviklingen i sognet. Behovsberegninger danner grundlag for vurderinger af det fremtidige pladsbehov.

Udviklingsplanen følges op af projektplaner for de ændringer og nyanlæg, der indgår i planen. Projektplanerne er det landskabsarkitektoniske bud på løsning af et konkret problem eller svaret på menighedsrådets ønsker om et bestemt udtryk.

Med projektplanen redegør landskabsarkitekten detaljeret for ideen med projektet og for materialevalg og arbejdets udførelse. Planen er grundlaget for prissætning og realisering af ændringer og nyanlæg og er derfor også rette mod entreprenør og gartner, der skal udføre arbejdet.

Andre fysiske planer

Temaplan

Temaplaner vedrører et enkelt eller nogle få forhold af betydning for kirkegården. Temaplaner bygger ligesom de overordnede planer på en målsætning vedtaget af menighedsrådet og er rettet mod fornyelse og drift.

En temaplan for kirkegårdens grønne elementer tager udgangspunkt i en registrering og analyse af de eksisterende forhold f.eks. kirkegårdens karaktertræer. På den baggrund vurderes behovet for fældning, plantning af erstatningstræer eller nytænkning. Temaplaner for det grønne kan også bidrage til at sikre frodighed og variation i hækkene, i busklaget og i den grønne bund, men kan også omhandle trafiksystemet, handicapadgang m.m.

Plejeplaner – driftsplaner – arbejdsplaner

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde blev udgivet som en vejledning fra Kirkeministeriet i 2010. Kvalitetsbeskrivelserne indeholder plejestandarder for alle kirkegårdens arealtyper og elementer. På hver enkelt kirkegård skal disse standarder tilpasses lokale forhold og det ønskede plejeniveau. Det sker ved udarbejdelse af en plejeplan, som tager udgangspunkt i en målsætning for plejen.

Plejeplaner for kirkegården som helhed eller for dele af kirkegården er en aftale mellem menighedsråd og personale. Men en plejeplan er også interessant for kirkegårdens brugere, fordi planen fortæller om det plejeudtryk, man kan forvente i det pågældende anlæg.

Drifts- og arbejdsplaner er planer, der har som formål at tilrettelægge driften, så den kan foregå fagligt optimalt under hensyntagen til ressourcerne. Drifts- og arbejdsplaner er interne redskaber, der støtter kommunikationen mellem den faglige ledelse og personalet.

Administrative planer

Gravsteds- og nummerplaner

De ældste planer for kirkegårde var simple planer, der blot opdelte kirkegårdsarealet i gravsteder med hver sit nummer. Numrene refererede til en protokol med data for hvert enkelt gravsted. Sådan har man kunnet holde orden på vigtige oplysninger om gravstedernes brug. Planen var sammen med protokollen de væsentligste redskaber til at sikre gravfreden i de gravsteder, der var i brug og i forhold til anvisning af nye.

I dag foregår gravstedsadministra­tionen de fleste steder digitalt.

Kirkegårdsvedtægten

Kirkegårdsvedtægten er ikke en plan, men skal alligevel nævnes som et vigtigt styringsredskab. I vedtægten fastlægges de krav man skal indordne sig under, når man har erhvervet brugsret til et gravsted. Det kan f.eks. være krav til udsmykning af gravstedet. Desuden fastlægges takster for begravelser og for vedligeholdelse og pyntning.

Budgetter

Ligesom i offentlige myndigheder udarbejdes der også i folkekirkeligt regi årsbudgetter og mere langsigtede budgetoverslag. Dette sker i tæt samarbejde med provstiudvalg, der udmelder en ramme for menighedsrådene. De enkelte råds forslag og ønsker til driftsbudget og anlægsbudget skal vedtages af provstiudvalget efter budgetsamråd mellem alle menighedsrådene i provstiet. Er der udarbejdet en udviklingsplan for kirkegården, som er godkendt af provstiudvalget efter reglerne, er denne et udgangspunkt for ønskerne til budgettet.

Planlægning – et nyttigt redskab

Kirkegårdene i Danmark er blevet til på baggrund af en stærk tradi­tion. Mange løsninger er fundet lokalt, når der opstod et problem. Det har ofte givet fine resultater, men ikke altid optimale løsninger set fra en æstetisk og økonomisk synsvinkel.

I dag hvor kirkegårdene forandres med stor hast, og de økonomiske krav skærpes, er det ekstra vigtigt at skabe overblik og undgå forhastede løsninger. Planlægning er derfor et nyttigt redskab, hvis vi vil bevare vores kirkegårdskultur og undgå, at kirkegårdene mister kraft og værdighed.



Videnblad nr.: 03.01-85
Forfatter: Susanne Guldager, praktiserende landskabsarkitekt MDL, tidligere kirkegårds­konsulent