Lommeparker fremmer sundheden

Forskning i grønne områder og deres betydning for sundheden viser, at grønne omgivelser virker stressreducerende, bidrager til social interaktion og fremmer fysisk aktivitet. Et ph.d.-projekt om lommeparker konkluderer, at Lommeparker med det rette design understøtter potentialet for restitution.

Ph.d.-afhandlingen bygger blandt andet på spørgeundersøgelse, interviews og registrering af ni lommeparker i København. Her er det Københavns første lommepark Odins Lomme på Nørrebro. Foto: Karin Kragsig Peschardt

En ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet viser, at folk primært bruger lommeparker til socialisering, hvile og genopladning. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er det aktiviteter, der fremmer sundheden, og lommeparker kan dermed siges at have en sundhedsfremmende betydning.

Landskabsarkitekt Karin Kragsig Peschardt har i sin ph.d.-afhandling »Sundhedsfremmende lommeparker i et landskabsarkitektonisk perspektiv« undersøgt, hvordan man kan styrke lommeparkers sundhedspotentiale. Hun konkluderer på baggrund af bl.a. spørgeskemaer, interviews og registrering af ni lommeparker i København, at lommeparkerne primært bruges til socialisering, hvile og genopladning.

Definition af en lommepark

Lommeparker er små urbane grønne områder placeret i tætte byområder. Områderne defineres ud fra en række kriterier.

Lommeparken har en maksimum størrelse på 5000 m². Der findes vegetation, den er offentlig tilgængelige, har egne indgange, og der er tydelige grænser der adskiller området fra omkringliggende offentlige områder. Grundet lommeparkens størrelse er de mulige aktiviteter i lommeparkerne begrænsede. Lommeparker kan dog være meget forskellige i fremtoning, og brugen kan derfor også variere fra fysiske aktiviteter til mere stille typer af brug.

Lommeparker skal ligge inden for en afstand på 300 meter for at folk bruger parken, og man dermed får den størst mulige sundhedseffekt.

Potentielle lommeparker

Lommeparker ses oftest i relation til tæt bebyggelse, hvor der er begrænset plads til grønne områder. Små tomme matrikler eller tomme byggegrunde osv. kan være potentielle områder for fremtidige lommeparker. Form og størrelse har ikke nogen afgørende indflydelse på brugen af lommeparkerne. Lommeparker kan i princippet placeres hvor som helst.

De små parker bliver primært brugt til socialisering samt hvile og genopladning. Herudover fungerer lommeparkerne som gennemgangsområder primært for folk til fods. Frekvensen af besøg forøges med kortere afstande til arbejdspladsen eller folks private hjem. En lommepark skal derfor ikke ligge længere væk end 300 meter, opnås dette er besøgsfrekvensen høj og dermed fås størst mulig sundhedseffekt.

Socialisering

Anbefaling af elementer der understøtter socialisering i forhold til brugen af lommeparkerne:

Faste belægninger på stier kan skabe let adgang
Borde og forskellige typer af siddepladser – ikke nødvendigvis bænke
Caféer

Følgende karakterer og elementer kan have en negativ effekt i forhold til socialiseringen:

Grønt i øjenhøjde kan blokere det visuelle ud- og indsyn
Grønne flader og stier uden fast belægning kan forhindre direkte adgang

Hvile og genopladning

Anbefaling af elementer der understøtter hvile og genopladning i forhold til brugen af lommeparkerne:

Grønt på fladen (græs, bunddække eller lave buske) kan stimulere muligheden for restitution og grønt i øjenhøjde, som for eksempel buske, kan skabe en følelse af at føle sig omsluttet og tryg
Variation i terræn og forskellige materialer kan skabe fascination
Vandelementer virker beroligende
Beplantninger i form af både træer og blomsterbede skaber variation og mulighed for at sidde i enten sol eller skygge
Bænke i afskærmede områder kan skabe muligheder for at sidde uforstyrret
Belysning gør parken mere anvendelig – også om aftenen

Følgende karakterer og elementer kan mindske eller ligefrem ødelægge muligheden for hvile og restitution:

Tunge veje, udsigt ud af parken og udsigt til en legeplads kan være forstyrrende
Borde – de kan opfordre til sociale sammenkomster

Fra ”gråt” til ”grønt”

Skal en lommepark være grøn? Ikke nødvendigvis. I Karin Kragsig Peschardt’s undersøgelse evaluerede alle brugere potentialet for restitution i lommeparkerne. Lommeparkerne var ret forskellige, hvad angår mængden af grønt, og når man sammenligner med mængden af grønt og brugernes vurdering af potentialet for restitution, viser det sig, at lommeparkerne kan skabe muligheder for restitution uanset mængden af grønt.

Tilstedeværelsen af kun et par træer kan skabe steder at sidde i skygge og sol. Her kan folk føle sig trygge samtidig med, at de kan overskue omgivelserne. Samtidig kan man sige, at tilstedeværelsen af meget grønt kan skabe mulighed for at sidde uforstyrret. Endelig kan en variation i vegetationen skabe forskellige typer af rum til forskellige oplevelser.

Lommeparker retter op på sundhed De fleste landskabsarkitekter har en kreativ tilgang til designprocessen. Den kreative tilgang kan imidlertid suppleres med en mere videnskabelige og evidensbaseret tilgang til design.

Karin Kragsig Peschardt anbefaler i sin ph.d.-afhandling at bruge en række konkrete elementer, hvis man henholdsvis ønsker at styrke en lommeparks sociale funktioner eller lommeparkernes betydning for hvile og restitution. F.eks. understøtter faste belægninger og siddepladser den sociale brug, hvorimod variation i terræn, vandelementer og bænke i afskærmede områder understøtter hvile og genopladning. Læs mere i skemaet ovenfor.

Endelig konkluderer Karin Kragsig Peschardt, at planlæggere bør tænke grønne strukturer og sammenhænge ind, når nye byrum planlægges – eller når eksisterende byrum står over for en forandring.

Kilde:
Karin Kragsig Peschardt: Health Promoting Pocket Parks in af Landscape Architectural Perspective, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 03.01-88
Forfattere: Karen Sejr og Karin Kragsig Peschardt