Lommeparker fremmer sundheden
En ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet viser, at folk primært bruger lommeparker til socialisering, hvile og genopladning. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO er det aktiviteter, der fremmer sundheden, og lommeparker kan dermed siges at have en sundhedsfremmende betydning.
Landskabsarkitekt Karin Kragsig Peschardt har i sin ph.d.-afhandling »Sundhedsfremmende lommeparker i et landskabsarkitektonisk perspektiv« undersøgt, hvordan man kan styrke lommeparkers sundhedspotentiale. Hun konkluderer på baggrund af bl.a. spørgeskemaer, interviews og registrering af ni lommeparker i København, at lommeparkerne primært bruges til socialisering, hvile og genopladning.
Definition af en lommepark
Lommeparker er små urbane grønne områder placeret i tætte byområder. Områderne defineres ud fra en række kriterier.
Lommeparken har en maksimum størrelse på 5000 m2. Der findes vegetation, den er offentlig tilgængelige, har egne indgange, og der er tydelige grænser der adskiller området fra omkringliggende offentlige områder. Grundet lommeparkens størrelse er de mulige aktiviteter i lommeparkerne begrænsede. Lommeparker kan dog være meget forskellige i fremtoning, og brugen kan derfor også variere fra fysiske aktiviteter til mere stille typer af brug.
Potentielle lommeparker
Lommeparker ses oftest i relation til tæt bebyggelse, hvor der er begrænset plads til grønne områder. Små tomme matrikler eller tomme byggegrunde osv. kan være potentielle områder for fremtidige lommeparker. Form og størrelse har ikke nogen afgørende indflydelse på brugen af lommeparkerne. Lommeparker kan i princippet placeres hvor som helst.
De små parker bliver primært brugt til socialisering samt hvile og genopladning. Herudover fungerer lommeparkerne som gennemgangsområder primært for folk til fods. Frekvensen af besøg forøges med kortere afstande til arbejdspladsen eller folks private hjem. En lommepark skal derfor ikke ligge længere væk end 300 meter, opnås dette er besøgsfrekvensen høj og dermed fås størst mulig sundhedseffekt.
Socialisering |
Anbefaling af elementer der understøtter socialisering i forhold til brugen af lommeparkerne:
Følgende karakterer og elementer kan have en negativ effekt i forhold til socialiseringen:
|
Hvile og genopladning |
Anbefaling af elementer der understøtter hvile og genopladning i forhold til brugen af lommeparkerne:
|
Fra ”gråt” til ”grønt”
Skal en lommepark være grøn? Ikke nødvendigvis. I Karin Kragsig Peschardt’s undersøgelse evaluerede alle brugere potentialet for restitution i lommeparkerne. Lommeparkerne var ret forskellige, hvad angår mængden af grønt, og når man sammenligner med mængden af grønt og brugernes vurdering af potentialet for restitution, viser det sig, at lommeparkerne kan skabe muligheder for restitution uanset mængden af grønt.
Tilstedeværelsen af kun et par træer kan skabe steder at sidde i skygge og sol. Her kan folk føle sig trygge samtidig med, at de kan overskue omgivelserne. Samtidig kan man sige, at tilstedeværelsen af meget grønt kan skabe mulighed for at sidde uforstyrret. Endelig kan en variation i vegetationen skabe forskellige typer af rum til forskellige oplevelser.
Lommeparker retter op på sundhed De fleste landskabsarkitekter har en kreativ tilgang til designprocessen. Den kreative tilgang kan imidlertid suppleres med en mere videnskabelige og evidensbaseret tilgang til design.
Karin Kragsig Peschardt anbefaler i sin ph.d.-afhandling at bruge en række konkrete elementer, hvis man henholdsvis ønsker at styrke en lommeparks sociale funktioner eller lommeparkernes betydning for hvile og restitution. F.eks. understøtter faste belægninger og siddepladser den sociale brug, hvorimod variation i terræn, vandelementer og bænke i afskærmede områder understøtter hvile og genopladning. Læs mere i skemaet ovenfor.
Endelig konkluderer Karin Kragsig Peschardt, at planlæggere bør tænke grønne strukturer og sammenhænge ind, når nye byrum planlægges – eller når eksisterende byrum står over for en forandring.
Kilde:
Karin Kragsig Peschardt: Health Promoting Pocket Parks in af Landscape Architectural Perspective, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Videnblad nr.: 03.01-88
Forfattere: Karen Sejr og Karin Kragsig Peschardt
Login
Videnblad 03.01-88
Hent videnbladet som pdf (843 KB)
Forfattere
Karen Sejr
Karin Kragsig Peschardt