Dato: 30-10-2015 | Videnblad nr. 03.01-89 Emne: Planlægning

Blomstrende designprincipper for en moderne kirkegård

Mange kirkegårde oplever udfordringer i forhold til den plads, der bliver frigivet, når traditionelle gravsteder hjemfalder. Nye designprincipper med dynamiske staudeplantninger kan være med til at skabe en struktur og tilføre et moderne udtryk. Ideen er afprøvet i et studenterprojekt på Bispebjerg Kirkegård.

Eksempler på designprincipper. Til venstre designprincip 2, som skal fungere sammen med eksisterende spredt beplantning og spredte gravsteder på store græsarealer. Til højre designprincip 5, hvor dynamiske staudeplantninger spiller sammen med eksisterende baghække og de få kistegravsteder, der er tilbage i rækkerne. Illustrationer: Kamille Szilas-Hansen

Der er behov for at finde nye designløsninger på kirkegårdene, bl.a. fordi begravelsesmønstrene har ændret sig. I dag bliver størstedelen af de afdøde kremeret og sat ned i en urne. Det giver plads til at skabe nye gravstedstyper og et nyt udtryk i udvalgte områder – i samspil med eksisterende gravsteder og beplantning. Derfor har jeg i mit afsluttende projekt på uddannelsen til have- og parkingeniør udviklet fem forskellige designprincipper til Bispebjerg Kirkegård. De består af overordnede mønstre, som kan skabe sammenhæng i strukturløse gravstedsområder. De fem principper knytter sig til forskellige typer udfordringer og vil kunne bruges på andre kirkegårde med samme problemer.

Typiske udfordringer på Bispebjerg Kirkegård. Når gravsteder hjemfalder og ryddes, bliver områderne håndteret på forskellige måder. I det ene område bliver ryghækkene bevaret, mens de i det andet område bliver ryddet. Det giver to forskellige udtryk, som derfor også kan udvikles på forskellige måder. Fotos: Kamille Szilas-Hansen

Dynamiske staudeplantninger

Dynamiske staudeplantninger er et vigtigt element i de fem designprincipper. De er kendetegnet ved en stor artsrigdom af robuste stauder, som plantes i mønstre med inspiration fra naturen. Staudernes årstidsvariation skaber større oplevelsesværdi og giver nyt liv og en helt anden fornemmelse for tidens gang. Det er altafgørende, at stauderne passer til vækstvilkårene på voksestedet. Se også Videnblad 08.00-15 om »Lebensbereich-stilen«.

I samspil med den stigende efterspørgsel på nye gravstedsformer kan dynamiske staudeplantninger med skulpturelle gravsten blive en attraktiv løsning. Stauderne skaber en ny sammenhæng med forskellige særpræg og en særlig stemning, der indbyder til fordybelse. Gravstederne kræver ikke meget vedligeholdelse fra de pårørendes side, men vil altid se frodige ud. En korrekt anlagt staudeplantning kan desuden være med til at reducere driftsomkostningerne, da stauderne plantes så tæt, at de forhindrer ukrudt i at spire. Derved kan man både spare lugning og klipning af små stykker græs mellem gravstederne.



Planen viser, hvordan afdeling E på Bispebjerg Kirkegård vil se ud efter omdannelsen med designprincip 5. Staudeplantningerne udfylder pladsen mellem de tilbageværende gravsteder. De lysegrønne felter viser eksisterende stedsegrøn bevoksning, der formes skulpturelt, f.eks. i store bølger. Ryghækkene sørger fortsat for at opretholde en overordnet struktur. De små »ternede« områder er flisearealer med bænke. Alle træer bevares, da de skaber en ekstra dimension i højden. Det lille foto er inspiration til det ønskede skulp­turelle udtryk i afdeling E fra Thames Barrier Park i London.

Bispebjerg Kirkegård

Bispebjerg Kirkegård bærer mange steder præg af en usammenhængende og tilfældig beplantning. Forskelligartede beplantninger har typisk fået lov til at blive stående, efter at gravstederne er ryddet. Sammen med græs og stedsegrønne planter som taks, tuja og buksbom giver det et forvirrende udtryk. Her er det vanskeligt for øjet at finde hvile. En veldefineret beplantning vil gøre det lettere for kirkegårdens brugere at orientere sig og at finde den ro, som mange netop søger på kirkegården.

Eksempler på staudeplantninger, der har inspireret til forslaget til omdannelse af afdeling E på Bispebjerg Kirkegård. Fra venstre en dynamisk staudeplantning i Furesø Kommune, en blomsterende afdeling på Holbæk Kirkegård og et anderledes staudebed i tæt samspil med den stedsegrønne ryghæk på Gladsaxe Kirkegård.

Eksempler på staudeplantninger, der har inspireret til forslaget til omdannelse af afdeling E på Bispebjerg Kirkegård. Fra venstre en dynamisk staudeplantning i Furesø Kommune, en blomsterende afdeling på Holbæk Kirkegård og et anderledes staudebed i tæt samspil med den stedsegrønne ryghæk på Gladsaxe Kirkegård.

Designprincip 5

Jeg har afprøvet designprincip 5 i et forslag til omdannelse af afdeling E på Bispebjerg Kirkegård. Målet er at skabe mere sammen­hæng og oplevelsesværdi. Afdelingen består i dag af kistegravsteder med høje ryghække og er et tydeligt eksempel på, hvordan strukturen opløses. Antallet af aktive gravsteder er halveret i løbet af 12 år. Der er store ledige områder, og afdelingen virker ikke attraktiv. Den er domineret af store stedsegrønne bevoksninger og græs.

Ideen er at udvikle og forme ryghækkene og de stedsegrønne bevoksninger til skulpturelle elementer, f.eks. i bølgede former. Disse elementer skal spille tæt sammen med dynamiske staudeplantninger, der f.eks. kan bestå af kærtepileurt (Bistorta amplexicaulis), dagliljer (Hemerocallis ’prairie blue eyes’), purpursolhat  (Echinacea purpurea), blåaks (Sesleria autumnalis) og lungeurt (Pulmonaria angustifolia ’Azurea’).

Desuden bliver stierne omlagt, så de velkendte lige rækker bliver brudt op enkelt steder, sådan at man kan bevæge sig rundt i området på en ny og mere varieret måde. Flere steder er der små indhak i staudeplantningerne med plads til en bænk, hvor man kan nyde omgivelserne og give tankerne plads til fordybelse.

Metode for bachelorprojektet

Det er vigtigt at foretage grundige analyser og registreringer for at forstå de forskellige områder og deres historie og værdier. Gennem min praktikperiode på Bispebjerg Kirkegård har jeg kunnet følge udarbejdelsen af strategi og udviklingsplan for kirkegården. Det har været til stor inspiration. Desuden har det været vigtigt at tale med afdelingsgartneren og gravstedskunder, da de har væsentlige og konkrete holdninger til udvikling af »deres« område.

Kilde:
Kamille Szilas, 2015: Designprincipper med fokus på stauder til implementering på tomme gravstedsområder. Bachelor­projekt på uddannelsen til have- og parkingeniør, Københavns Universitet


Videnblad nr.: 03.01-89
Forfatter: Kamille Sxilas-Hansen, kamille@szilas.net

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt