Særlige krav til træer på kirkegårde

Træer til kirkegårde vælges langt hen ad vejen efter de samme kriterier som træer til andre grønne områder. Og så alligevel. Der er andre arbejdsprocesser at tage i betragtning. F.eks. skal der være mulighed for at dække med gran efter løvfald og inden jul. Desuden skal der ofte kunne graves i jorden, og træernes løv må ikke skygge beplantninger i nabolaget ud.

Korktræ er et træ med tidligt løvfald. Det er især vigtigt, hvis gravstederne under træet skal granpyntes eller grandækkes.

Tidspunktet for løvfald spiller en rolle for både æstetikken og den arbejdsmæssige tilrettelæggelse på kirkegården. Der grandækkes i oktober-november, og da skal bladene helst være faldet af træerne. Ellers reduceres effekten af dækning og pyntning – til kundernes klare utilfredshed. Desværre er løvfaldsoplysninger ikke nær så lette at fremskaffe som oplysninger om løvspringstidspunkter, der i langt højere grad er registreret. Derfor er forslagene her til arter med tidligt løvfald (se skema) ikke nødvendigvis ganske fyldestgørende. Selve det faktum, at oplysningerne er relevante, kan dog forhåbentlig anspore læserne til selv at registrere videre.

Rodsystemer

Rodsystemets form er endnu en oplysning, der ikke altid er lige let at fremskaffe. Ofte må man ty til udenlandske kilder. De må formodes at være fuldgyldige, også under danske forhold, selv om jordbundsforholdene selvfølgelig spiller en stor rolle for rodsystemets udvikling. Eksempelvis hænger mængden af udløbere i høj grad sammen med kvaliteten af jorden. Jo magrere jord, jo flere udløbere skal der til for at skaffe planten den nødvendige næring.

Træer (og buske) har generelt en meget stor mængde rødder i de øverste 50 cm af jorden, der optager vand, ilt og næringsstoffer. Hovedrødderne kan enten være pælerødder, hjerterødder eller skiverødder. Et træ med centrale, dybtgående pælerødder og enkelte, øverligt liggende siderødder vil være velegnet til kirkegårdanlæg med kiste- og urnefællesgrave i græs. Det kan være træer som avnbøg (Carpinus betulus), skovfyr (Pinus sylvestris), pære (Pyrus communis), stilkeg (Quercus robur) og vintereg (Quercus petraea). Det er dog store træer, der ofte vil være for voldsomme til kirkegårdsbrug. Robinie (Robinie pseudoacacia) har også pælerødder, men udvikler med tiden et system af vandrette rødder, der sætter rodskud. Derfor er de knap så velegnede.

Ægte kastanie har et pælerodssystem, der gør det velegnet i områder, hvor der skal graves. Foto: Jane Schul

Hjerterødder er stadig dybtgående, men lidt bredere og med en mere jævn fordeling af siderødder. Det er træer som vores almindelige bøg (Fagus sylvatica), mange tjørn (Crataegus sp.), lærk (Larix sp.) og weichel (Prunus mahaleb). Træer med skiverødder – altså et kompakt, øverligt liggende rodsystem – som f.eks. birk er af gode grunde ikke velegnede til steder, hvor der skal graves.

Lysåben krone

Et tredje forhold, der spiller en stor rolle for træernes anvendelighed til kirkegårdsbrug, er deres bladmosaik. Hvis der ikke trænger lys ned til jorden under de løvfældende træer, vil der kun kunne gro forårsløg/-knolde. Det er det, vi kender fra bøgeskove med anemoner. Normalt vil det være en fordel at vælge træer med nogenlunde lysgennemtrængelig krone, sådan at der er lys nok til enten gravstedsvegetation eller græs. Alternativt skal træerne have grene helt ned til jorden, som det gælder for en del af vores stedsegrønne.

Forslag til træer på kirkegårde (klik på tabellen for at se den i højere opløsning).