Rekreativ anvendelse af kirkegårde

På Ribe Ny Kirkegård har kunstværket ’Lyspunkt’ været med til at give kirkegården ny attraktionsværdi. Foto: Pernille Wittrup Laursen

Pladsen er trang i de større byer, og der er behov for grønne områder til rekreation og til at komme på afstand fra en for mange hektisk hverdag. Stress rammer flere og flere, og der er et behov for netop den ro og eftertænksomhed, som kirkegården kan tilbyde. Samtidig har kirkegårdene meget færre kistebegravelser end tidligere og oplever konkurrence fra nye begravelsesformer som f.eks. askespredning til havs. Disse tendenser medfører, at kirkegårdene får større og større arealer, der ikke anvendes til gravsteder. Netop disse arealer har et stort rekreativt potentiale, der blot venter på at blive udnyttet, vurderer Pernille Wittrup Laursen i sit afsluttende projekt på uddannelsen til have- og parkingeniør. Lykkes det, vil det bl.a. kunne skabe nye frirum på kirkegården og måske få borgerne til at knytte et tættere bånd til kirkegården som kommende begravelsesplads.

Undersøgelse i flere dele

Projektet havde til formål at undersøge den almindelige borgers anvendelse af kirkegården og holdning til kirkegårdene som rekreativt tilbud i byen. Det blev bl.a. undersøgt med en digital spørgeskemaundersøgelse delt på Facebook i perioden 1.-15. maj 2018. Undersøgelsen omfattede 10 spørgsmål. 429 respondenter besvarede spørgeskemaet, heraf 297 kvinder og 132 mænd. Cirka halvdelen befandt sig i aldersgruppen 20-29 år. De øvrige spændte fra 10-19 og 29 til +70 år. Undersøgelsen siger dermed mest om aldersgruppen 20-29 år, men giver også et fingerpeg om, hvad de øvrige aldersgrupper mener.

Den digitale undersøgelse blev suppleret med otte kvalitative interviews med besøgende på Assistens Kirkegård på Nørrebro
i København, Ribe Ny Kirkegård og Bjerringbro Kirkegård. Observationer på de tre kirkegårde blev desuden sammenholdt med lignende undersøgelser fra Oslo.

Som modvægt til brugernes syn på eventuelle gener blev et fysisk spørgeskema uddelt til de ca. 700 kirkegårdsansatte, menighedsrådsmedlemmer m.fl., der deltog på Kirkegårdskonferencen 2018. Denne undersøgelse gav 143 svar.

Kirkegårdens anvendelse i dag

Resultaterne fra den digitale undersøgelse viser ikke overraskende, at kirkegårdene primært bliver besøgt i forbindelse med kirkelige ritualer som barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse og ved besøg på familiens gravsteder. Interessant er det, at mere end en tredjedel af respondenterne (37 %) anvender kirkegården til at nyde naturen, mens 31 % skyder genvej og 24 % besøger kirkegårde for at se kulturelle gravsteder. Det var muligt at vælge flere aktiviteter i undersøgelsen.

Et udtræk af svar fra centrale bydele i København og på Frederiksberg viser tydeligt, at der her er en stærkere tradition for rekreativ brug af kirkegården, ikke mindst på Assistens Kirkegård på Nørrebro, se figur 1. Dobbelt så stor en andel besøger kirkegårdene for at nyde naturen, og fire gange så stor en andel bruger kirkegårdene til motion. Tallene viser også, at en større andel besøger kulturhistoriske grave, skyder genvej, lufter hunden og går tur med barnevogn.

Figur 1. De grønne søjler viser respondenternes svar på spørgsmålet ’Hvad anvender du kirkegården til?’ i den digitale undersøgelse. Bemærk, at var mulighed for at sætte kryds ved flere mulige anvendelser. De blå søjler viser svar fra postnumrene 2200 København N, 2400 København NV, 2100 København Ø og 2000 Frederiksberg. Det giver et billede af, hvordan kirkegårdene – og især Assistens Kirkegård – bruges i centrale dele af København og Frederiksberg. (Klik på figuren for stor visning)

Rekreativt potentiale

Mere end halvdelen af respondenterne i den digitale undersøgelse kan godt se sig selv anvende kirkegårdens grønne arealer i fritiden, mens 10 % ikke kan tage stilling til spørgsmålet. Det efterlader ca. en tredjedel, der ikke ser kirkegårdene som en rekreativ ressource, se figur 2. Brugerne er altså generelt positive over for kirkegården som rekreativt fristed, og der er ifølge projektet grobund for at invitere borgerne indenfor i større grad, end det gøres i dag.

Figur 2. Svar fra den digitale spørgeskemaundersøgelse: Kunne du se dig selv anvende kirkegårdens grønne arealer i fritiden til andet end kirkelige handlinger?

Gener og adfærdsregler

Respondenterne var stort set alle enige om, at der skal være respekt for de afdøde og de pårørende, der besøger kirkegården for at sørge. Det blev også bekræftet i de kvalitative interviews på tre kirke­gårde. Den digitale undersøgelse og spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne på Kirkegårdskonferencen viste overraskende nok, at de kirkegårdsansatte, menighedsrådsmedlemmer m.fl. oplever færre gener ved rekreativ brug af kirkegården end brugerne. 71 % af svarer, at de ingen gener oplever, mens kun 48 % af brugerne giver dette svar. At så få kirkegårde oplever gener, kan skyldes, at de ikke aktivt inviterer borgerne til at bruge kirkegården som rekreativt område. Både ansatte og brugere synes, at affald, larm og hundeefterladenskaber er de største gener. Den digitale un­der­søgelse viste også, at 94 % af brugerne mener, at der gælder andre adfærdsregler på kirkegården end i en almindelig park.

Tilfør kirkegården attraktionsværdi

Kirkegårdene har et stort uudnyttet potentiale for at skabe nye oplevelser, der vil kunne øge brugen af kirkegården uden at forstyrre de gravstedsbesøgende. Man kan f.eks. tilføre ny attraktionsværdi med blomstrende buske og træer. Ved at plante mange planter af samme sort kan der skabes en dramatisk effekt på én gang, som f.eks. kirsebæralléens blomstring på Bispe­bjerg Kirkegård i København. Man kan også tilføre attraktionsværdi med en løgplæne, hvor f.eks. krokus kan skabe et smukt tæppe i det tidlige forår. Løgene kan også lægges i mønstre, der f.eks. leder fra parkeringsplads til kirke eller understreger kirkegårdenes akser. Foruden disse grønne muligheder kan der også etableres mange andre tiltag, der inviterer borgerne ind på kirkegården. På Ribe Ny Kirkegård har man bl.a. haft succes med et kunstværk udført af en lokal kunstner, et samarbejde med en lokal biavlerforening om bistader på kirkegården og en fortællegynge, hvor besøgende kan snakke om livet og døden.

Økonomi

Der er ikke umiddelbart en økonomisk gevinst ved disse tiltag, men udgifterne behøver heller ikke at være store. En løgplæne vil f.eks kunne spare et par ture med plæneklipperen, da plænen først klippes, når løgvæksternes blade er visne. Men på længere sigt kan kirkegården få bedre økonomi, idet flere måske vil lade sig begrave netop her. Man kan måske også opnå støtte fra fonde til aktiviteter og anlæg, og kommunen kan i nogle tilfælde støtte med tilskud til driften m.m.

Videnblad nr.: 03.01-98
Forfattere: Pernille Wittrup Laursen og Susanne Ogstrup