Dato: 29-09-2010 | Videnblad nr. 08.00-14 Emne: Generelt

Skovbundsflora i bynær skov

Skovbundsfloraen i bynære skove er oftest domineret af brændenælder og skvalderkål, men det er faktisk muligt at skabe en varieret flora i de bynære skove ved såkaldt »introduktion« af konkurrencestærke urter. Planter som skovasters, guldnælde og stor konval er blot nogle af mulighederne.

Lilium hansonii – vokslilje introduceret i udvalgte punktnedslag i skovkanten for at skabe variation mellem ukrudtsarter. Samme taktik kan anvedes i lysåbne partier inde i skove. Foto: Jane Schul

Lilium hansonii – vokslilje introduceret i udvalgte punktnedslag i skovkanten for at skabe variation mellem ukrudtsarter. Samme taktik kan anvedes i lysåbne partier inde i skove. Foto: Jane Schul

Mange danskeres foretrukne rekreative udflugtsmål er den bynære skov. Eventyret i skovoplevelsen opstår bl.a. i kontrasten mellem de høje træer og floraen i skovbunden. Særligt om foråret og forsommeren lokkes mange folk ud i skoven af anemoner, lærkesporer og andre arter, der forvandler skovbunden til et blomstrende hav. Men i mange bynære skove etableret på tidligere landbrugsjord de seneste årtier, dominerer skærme af brændenælder, plamager af skvalderkål og højt græs. Dette bidrager til, at unge bynære skove opfattes som uattraktive for rekreation.

En høj pH og indhold af fosfor og nitrat samt lysindfaldet i skovens unge år skaber optimale levevilkår for aggressive ukrudtsarter og en grov og artsfattig skovbund kan forblive i mange årtier og komplicerer naturlig etablering og spredning af andre arter, som associeres med skov. Hvis man skal ændre dette skovbillede, er ukrudtsbekæmpelse og introduktion af skovbundsarter ofte nødvendig.

Se hvilke plantearter, der er skyggetolerante eller f.eks. særlig konkurrencestærke ved introduktion i skovbunden i dette skema.

Fortrængning af ukrudt

Ukrudtsarternes udbredelse afhænger af lys og konkurrence fra andre planter. I skovens skyggede partier trives ukrudtsarterne ikke, og det kan man udnytte ved metoden »introduktion«. Konkurrencen mellem planterne bestemmer, hvorvidt ukrudtsbekæmpelse er en præmis for en vellykket introduktion.

Ukrudtsbekæmpelse er nødvendigt i følgende tilfælde:

  • i allerede etablerede bynære skove, hvor høje ukrudtsarter dominerer
  • ved introduktion af konkurrencestærke arter med prydværdi i lysere partier
  • ved introduktion af skyggetolerante arter, såfremt den efterfølges af et sluttet kronetag

Ukrudtsbekæmpelse er ikke nødvendig ved:

  • introduktion af konkurrencestærke arter ved skovrejsning
  • introduktion af forårsblomstrende løg og knolde

Selve ukrudtsbekæmpelsen kan være problematisk at gennemføre inden for stramme budgetrammer og over større flader. Derfor må man anvende forskellige strategier tilpasset efter formålet og lokaliteten.

Variation mellem ukrudtsarterne

Introduktion af konkurrencestærke urter med en høj prydværdi kan skabe variation mellem brændenælder og skvalderkål. Denne metode er rettet mod de lysere partier af skoven i kanterne og ved lysninger, og såfremt etableringen ledsages af ukrudtsbekæmpelse kan, de leve sammen med ukrudtsarterne. Mere skyggetolerante arter, der knytter sig til skovens indre, vil ikke klare sig her uden konstant ukrudtsbekæmpelse.

I Storbritannien har man haft succes med at så og plante arter, der knytter sig til skovens indre i punktnedslag i de mest skyggede partier af skoven. Herfra har de spredt sig gradvist over et større område.

Dagpragtstjerne, Silene dioica trives i skovbryn. Foto: Jane Schul

Dagpragtstjerne, Silene dioica trives i skovbryn. Foto: Jane Schul

Løg og knolde

Forårsblomstrende løg og knolde fortrænges ikke af aggressive ukrudtsarter, da deres højdepunkt er tidligere på vækstsæsonen. De fleste forårsblomstrende løg og knolde skal introduceres om efteråret og blomstre allerede næste forår. Selvom de kun introduceres som punktnedslag, kan de derfor hurtigt skabe en spændende variation og oplevelse for skovgæsten. Ulempen med løg og knolde er, at deres spredning ofte foregår langsomt. Det er derfor nødvendigt at introducere kommercielt tilgængelige arter i en større mængde for at opnå effekt over større flader.

Introduktion af frø eller planter

Hvorvidt man skal introducere frø eller planter afhænger af de enkelte arters sårbarhed i forhold til spiring eller udbredelse. Man skal derfor forholde sig til de enkelte planter på artsniveau. Introduktion bygger på hortikulturelle metoder, men ideen er at planlægge introduktionerne således, at planterne efter etableringen kan fungere i samspil med omgivelserne uden større indgreb og dermed adskille sig fra havebruget.

Man kan med fordel supplere med kulturplanter. Kulturplanterne får et nyt udtryk i skovmiljøet, som beriger oplevelsen og skaber en spændende overgang mellem by og skov. Ved introduktion af kulturplanter bør man dog altid være opmærksom på risikoen for at udbrede invasive arter.

SLU er allerede i gang

Ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) i Alnarp fortsætter man med at udvikle konkrete metoder til etablering af skovbundsflora. I samarbejde med Skov & Landskab har man ved landskabslaboratoriet Sletten i Holstebro eksperimenteret med introduktion af attraktive, konkurrencestærke dækafgrøder i forbindelse med skovrejsning (se Videnblad 3.1-45). En eksperimenterende og åben tilgang til etablering af flora i bynære skove er nødvendig for udvikling.

Kilder

Andersen, J. F. (2010): Blomstrende Skov. Speciale ved Skov & Landskab, KU.



Videnblad nr.: 08.00-14
Forfattere: Julie Foged Andersen og Anders Busse Nielsen