Dato: 22-12-2008 | Videnblad nr. 05.00-01 Emne: Generelt

Strategier for alléer, trærækker og andre systemplantninger

Det er lettere at beslutte og foretage driftsmæssige indgreb i træplantninger undervejs, hvis målet med indgrebene er overvejet fra starten. Her skitseres tre udviklingsstrategier for træplantninger.

Beslutning om etablering af en træplantning er starten på en lang proces med programmering, planlægning, projektering og pleje. Det er en driftsopgave, der typisk rækker ud over mere end ét arbejdsliv. Man er aldrig i nærheden af anlæggets færdige karakter, uanset hvor store træer man planter, eller hvor længe man arbejder med det. Det er derfor nødvendigt, at opstille forventninger for plejeindsatsen på enkelttræniveau, og træffe de rigtige beslutninger for den samlede beplantning.

Pleje på enkelttræniveau
Det er nødvendigt at underlægge hvert enkelt træ plantet i en systemplantning et beskæringsregime, for at det med sikkerhed udvikler sig i den retning, det er tiltænkt af hensyn til helheden. Dette anerkender fagkredsen, og man accepterer, at træer udvikler sig til ensartede, fleksible træer, og at træer ikke blot skal stammes op, når lave grene ikke længere tillader færdsel under dem.

Opbygningsbeskæring, forberedelse til opstamning og opstamning er systematiske driftsindgreb, der sammen udvikler træer i den ønskede retning. Målet er, at træerne, samtidig med at de vokser i højde og bredde, bevarer en kronestruktur og stammeform, der vil tillade en opstamning til minimum 4,5 meters frihøjde. Frihøjdekravet på 4,5 meter er gældende over kørebaner, men er ofte også ønskelige uden for egent­lige vejarealer.

Læs mere om træ­pleje på enkelttræniveau i Videnbladene nr. 5.1-5 og 5.1-11.

Den bevarende strategi: Ledreborg Allé, bestående af lind plantet med 7 m´s afstand. Det ensartede udtryk er afgørende, og her bruges alle midler til at fremme dette.

Den bevarende strategi: Ledreborg Allé, bestående af lind plantet med 7 m´s afstand. Det ensartede udtryk er afgørende, og her bruges alle midler til at fremme dette.

Den dynamiske strategi: Vigerslev Allé i København, bestående af ask plantet med 7-12 m´s afstand. Her kan den dynamiske strategi anvendes, idet plantningens vilkår og rytme er meget varierende.

Den dynamiske strategi: Vigerslev Allé i København, bestående af ask plantet med 7-12 m´s afstand. Her kan den dynamiske strategi anvendes, idet plantningens vilkår og rytme er meget varierende.

Den afviklende strategi: Roskilde–Ringsted landevej, bestående af ær, plantet med 50 m´s afstand. Her er det oplagt at anvende en afviklende strategi, hvor man udvikler store markante landevejtræer.

Den afviklende strategi: Roskilde–Ringsted landevej, bestående af ær, plantet med 50 m´s afstand. Her er det oplagt at anvende en afviklende strategi, hvor man udvikler store markante landevejtræer.

Drift på plantningsniveau

En systemplantning består af flere træer, typisk plantet på samme tid af samme art og sort med det overordnede formål, at de enkelte træer i systemplantninger tilsammen skal danne det forventede udtryk. Metoden er simpel og let at overskue i projektering og anlæg, og den er også let at håndtere i begyndelsen af driftsfasen. Systemplantningen kan betragtes som et etableringsprincip.

Overvejelser om den langsigtede udvikling skaber den nødvendige fleksibilitet og dynamik i den langvarige driftsindsats. Overvejelserne handler om udskiftning af træer som følge af misvækst, skader eller andet. Skal der efterplantes og med hvilken størrelse? Ligeledes kan man regulere antallet af træer. Står træerne for tæt, og hvad gør man? Og endelig kan man overveje, hvor længe plantningen stadig opfylder sit formål, eller om plantningen står til afvikling.

I skemaet nedenfor er der angivet forslag til tre udviklingsstrategier, der kan anvendes på de fleste træplantninger.

Ved at variere på nogle nøgleparametre kan strategier udvikle forskellige plantningsudtryk ud fra samme udgangspunkt.

Bevarende

Dynamisk

Afviklende

Udtryk kort sigt

Ensartet

Uensartet

Ensartet

Udtryk lang sigt

Uensartet

Ensartet

Ensartet spredt

Aldersfordeling

Én aldersklasse af træer

Flere aldersklasser af træer

Én aldersklasse af
træer

Efterplantning

Kontinuert længst muligt. Stigende størrelse

Regelmæssigt hvert 5.-10. år. Samme størrelse

Aldrig ud over etableringsperioden

Antal træer

Samme antal indtil afviklingsfasen

Samme antal

Faldende antal

Afvikling

Når funktion ikke længere opfyldes

Aldrig

Løbende fra etablering

Bevarende strategi

Den »bevarende strategi« anvendes på symmetriske og ensartede systemplantninger, som f.eks. alléer hvor et træ er vigtigt for helheden, og hvor vækstvilkårene er ensartede. Ønsket er at skabe og bevare træerne så ensartede som muligt.

På kort sigt er plantningen ensartet, men på langt sigt fås et uensartet udtryk, idet plantningen vil variere mellem at være i etableringfasen, funktionsfasen, afviklingsfasen, hvorefter den igen skifter til etableringsfasen. Den vil bestå af træer i én aldersklasse og vil bestå af samme antal i etablerings- og funktionsfase og et aftagende antal i afviklingsfasen. Typisk anvendes der træer, der er ensartede i deres vækstform.

Plejen på enkeltræsniveau sigter mod samme mål. Træerne er ensartede. Efterplantning sker med stigende størrelse træer, der bevarer det ensartede udtryk længst muligt. Når efterplantning ikke længere understøtter ønsket om ensartethed ophører den, og afviklingen starter principielt, men kan vare i hele og halve århundreder.

Dynamisk strategi

Den »dynamiske strategi« anvendes på dynamiske lokaliteter som f.eks.vejstrækninger, hvor vækstvilkårene varierer, og hvor længde- og tværprofil medfører, at planteafstande ikke er ensartede. Den dynamiske strategi er med til at understrege
variation på en sådan strækning.

Variationen kan også sløre forskelle i vejrummet og vækstforholdene. Den dynamiske strategi er meget fleksibel. Det kan være én art, men kan også rumme træer af flere forskellige arter, idet der så tilføjes en ekstra dimension. Anvendelse af arter, der er uregelmæssige og uensartede i deres vækstform, kan yderligere forstærke det dynamiske udtryk.

Plantningen er uensartet på kort sigt, da man fra starten accepterer udfald. Man genplanter med træer af den oprindelige størrelse og udtrykket med forskellig alder giver variation. På langt sigt vil plantningen være ensartet, idet den i hele sin funktionsperiode vil bestå af forskellige aldersklasser og samme antal træer. Antallet af træer bevares i kraft af den regelmæssige efter­plant­ning.

Afhængig af forholdene kan man beslutte at foretage fældninger,
f.eks. på grundlag af besluttede maksimale størrelser som højde og bredde. Man afvikler aldrig en dynamisk plantning men udvikler den permanent.

Afviklende strategi

Den »afviklende strategi« anvendes på plantninger, der er plantet på stor afstand som f.eks. landevejsplantninger. Afviklingsstrategien kan også bruges, hvor antallet af træer har uhensigtsmæssige negative påvirkninger på omgivelserne, og når de sammen med deres størrelsesudvikling betyder, at de skygger. Afviklingsstrategien vælges her frem for at vælge en størrel­ses­­be­skæring eller formning af træerne.

Man opnår på kort sigt et ensartet udtryk ved anvendelse af en afviklende strategi og på langt sigt er udtrykket også ensartet, om end det er et spredt udtryk. Målet er, at træerne er ensartede men deres tæthed og placering er uensartet.

Princippet i den afviklende strategi er, at der aldrig efterplantes ud over etableringsperioden som varer få år. Herefter afvikler man antallet af træer, efterhånden som de af for­skel­lige årsager går til samt fjernes i forhold til målet om ensartede træer.

Udgangspunktet er vigtigt

Overvejelser om strategi er vigtige i forbindelse med projektering af plantninger for at kunne målrette og optimere driften. Men ofte står man med en eksisterende plantning, hvor der ikke er taget kvalificeret stilling til dens udvikling og ingen har formuleret og dokumenteret nogle intentioner.

Det er vigtigt at være loyal over for de tanker, der har været og prøve at skaffe informationer ved at opsøge kilder mm. Giver det ikke noget udbytte, må man prøve at tolke det oprindelige projekts intentioner og sammenholde det med beplantningens aktuelle muligheder og begrænsninger.



Videnblad nr.: 05.00-01
Forfatter: Palle Kristoffersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt