Dato: 20-05-2009 | Videnblad nr. 05.26-05 Emne: Beskyttelse mod skader fra svampe

Visuel vurdering af løvtræer

Mange faktorer påvirker et træs sundhedstilstand og stabilitet. Ved en visuel vurdering af træer er det vigtigt at kende de forhold, som kan gøre et træ til et risikotræ. En svag træstruktur, kronesymptomer og vednedbrydende svampe er de væsentligste faktorer.

En tvege er en svag struktur, og kronesymptomet (ingen blade) viser alvorlig svækkelse. Der er desuden kulsvamp i samlingen mellem de to stammer. Foto: Simon Skov

En tvege er en svag struktur, og kronesymptomet (ingen blade) viser alvorlig svækkelse. Der er desuden kulsvamp i samlingen mellem de to stammer. Foto: Simon Skov

Vurdering af træers sundhedstilstand bygger normalt på flere forhold. Træets beløvning, dvs. hvor god kronefylden er, regnes som en indikator for træets vitalitet og almene tilstand. Skader på træets stamme og rødder er af betydning, dels som direkte svækkelse og dels som mulig indfaldsvej for svampe. Vednedbrydende svampes råd i stamme eller rødder kan være direkte ødelæggende for træets stabilitet og dermed overlevelse. En uheldig vækstform giver en forøget risiko for sammenbrud.

Ydre tegn på svækkelse

Træer knækker eller vælter sjældent uden varsel. Som regel vil træet gennem flere år udvise en række symptomer, der advarer om dårlig stabilitet. De generelle signaler om nedsat vitalitet, dvs. især kronesymptomer, skyldes ikke nødvendigvis svampeangreb. F.eks. optræder en tyndløvet krone også ved tørkestress eller ved rodtab pga. jordkomprimering, drukning eller overgravning af rødder. Til gengæld er der en øget risiko for, at sådanne træer efterfølgende får omfattende angreb af svampe, fordi de mangler modstandskraft til at afvise angrebet.

Tveger og spidse grenvinkler er svage strukturer. Tveger har ofte en ensidig kroneudvikling, som medfører stor belastning på samlingsstedet. Da ved nemmere flækker end knækker, er der fare for, at en tvege deler sig. Lange, tunge grene kan brække pga. vægten, og træer, som hælder eller har ensidig kroneudvikling, er mere udsatte.

Et træs generelle sundhedstilstand og stabilitet vurderes ud fra følgende forhold:

Svag struktur: Er træet en tvege eller flerstammet? Har det lange, tunge grene? Hælder træet, eller har det en ensidig kroneudvikling? (se Videnblad 5.26-23)

Kronens udseende: Er træet generelt tyndløvet? Er der døde grene? Har kronen små eller gullige blade? (se Videnblad 5.26-25)

Skader på stammen: Er barken død eller løs? Er der sår på stammen? Er der revner, eller er stammen hul? (se Videnblad 5.26-24)

Skader på rodudløb og rødder: Er der skader på rodudløb eller rødder i jordoverfladen? Har der været gravet eller kørt på jorden i rodzonen? (se Videnblad 5.26-25)

Forekomst af visse svampe: Er der frugtlegemer af vednedbrydende svampe på grene, stamme eller nær rødder? (se Videnblad 5.26-26)

Tabel 1. Vednedbrydende svampearter og -grupper, opdelt efter poresvampe (lilla) og hatsvampe (Basidiomyceter) (lyserød), samt kulsvamp (Ascomycet) (gul). De mest almindelige svampe, som forårsager farlige træer, er markeret med fed. Nogle svampe angriber mange forskellige løvtræer, mens andre fortrinsvis optræder på en træart. Råddets placering viser samtidig, hvor man kan forvente at finde svampenes frugtlegemer.

Tabel 1. Vednedbrydende svampearter og -grupper, opdelt efter poresvampe (lilla) og hatsvampe (Basidiomyceter) (lyserød), samt kulsvamp (Ascomycet) (gul). De mest almindelige svampe, som forårsager farlige træer, er markeret med fed. Nogle svampe angriber mange forskellige løvtræer, mens andre fortrinsvis optræder på en træart. Råddets placering viser samtidig, hvor man kan forvente at finde svampenes frugtlegemer.

Frugtlegemer

De vednedbrydende svampe spredes oftest via sporer, som spirer i sår. Derefter lever de skjult inde i træet, hvor deres mycelium nedbryder veddet. Angrebet bliver først synligt, når svampen danner frugtlegemer uden på træet for at sprede sine sporer til nye voksesteder.

Når man skal afgøre, hvilken svamp et træ er angrebet af, er frugtlegemerne det bedste udgangspunkt. Dette kræver, at man ved, hvor og hvornår man skal lede efter frugtlegemer. Arten, placeringen og antallet af frugtlegemer er en god indikator for træets helbredstilstand og stabilitet. Desuden er rådtypen af betydning, dvs. om svampen laver brunmuld eller hvidmuld (se Videnblad 5.26-4).

Hvad skyldes råd?

Råd i træ skyldes, at svampe nedbryder veddet for at skaffe sig næring. Nedbrydningen er en del af den naturlige cirkulation af næringsstoffer og dermed en forudsætning for et velfungerende økosystem f.eks. i skove. De svampe, som kun nedbryder stød, efterladte stammer og grene, er derfor nyttige og sjældent skadelige.

I modsætning til disse findes der en række vednedbrydende svampearter, som kan angribe levende træer og gøre stor skade. En del af disse er specielt hyppige på ældre løvtræer og optræder især i parker og langs veje, hvor træerne ofte skades af påkørsler og beskæring.

Placering

Der er fire steder, hvor der bør ledes efter svampe (frugtlegemer) på træer (se også tabel 1).

Svampe på større grene er ofte tegn på et betydende råd, uanset svampearten. Grenene kan knække og falde ned uden yderligere varsel.

Svampe på stammen er normalt tegn på rådangreb i en større eller mindre del af stammens omkreds. Frugtlegemer af vednedbrydende svampe sidder ofte flere meter oppe, i eller nær gamle sår. Træet vil brække, hvor frugtlegemerne sidder, og den øvre del med kronen falde ned.

Svampe på stammebasis eller mellem rodudløb vil næsten altid betyde råd i rødder og / eller det nederste af stammen. Træet brækker typisk lige over jordoverfladen eller falder med rodkagen op. I begge tilfælde er faldradius træets fulde længde.

Svampe på rødder eller på jorden nær træets fod kan være tegn på råd i rødder. Mange uskadelige og gavnlige svampe (mykorrhiza-dannere) har dog også frugtlegemer på jorden, så det er nødvendigt at kende de skadelige svampearter. Træet falder i fuld længde, når de rådne rødder giver efter.

Vigtige svampearter

De fleste rådangreb på løvtræer kan tilskrives nogle få arter eller svampegrupper. Hvis man kan genkende disse svampe, er det muligt at identificere langt de fleste risikotræer, som skyldes vednedbrydende svampe – inden de forårsager en ulykke.

 

Tabel 1 giver en oversigt over de svampe, som hyppigst medfører risiko for, at træerne vælter.

 

Poresvampene udgør den største gruppe. De genkendes på, at der er små huller (porer) på undersiden af frugtlegemet. Praktisk taget alle poresvampe på træer er vednedbrydere, også selvom de ikke er med i tabellen. Udover poresvampe er der nævnt to grupper af hatsvampe, samt kulsvamp, der tilhører en helt anden type af svampe.

HUSK

Svampens art giver sammen med frugtlegemernes antal og størrelse et praj om omfanget af det bagvedliggende råd. Jo flere frugtlegemer des mere ved har svampen nedbrudt.

 

Visse svampe har små og uanselige frugtlegemer, som nemt kan overses.

 

Mange svampe er kun fremme i en kort periode af året – og de kommer ikke altid hvert år.

 



Videnblad nr.: 05.26-05
Forfattere: Iben M. Thomsen og Simon Skov