Træer på kirkegårde kræver opmærksomhed

Træerne er en af kirkegårdens centrale værdier. Det kræver en indsats at opretholde en bestand af træer, og derfor er det en god idé at have en plan. Hvis man løbende planter nyt og har træer i forskellige aldersklasser, er bestanden af træer mindre sårbar. Samtidig skal man være opmærksom på, at en ukvalificeret beslutning kan ødelægge 100-årige kæmper på bare én dag.

Overdreven opmærksomhed

For store, gamle træer kan overdreven opmærksomhed være det største problem. Ofte beskæres træerne alt for kraftigt, og det går ud over det æstetiske udtryk.

Et veludviklet træ besidder en helt særlig harmoni. En stor hovedstamme, der deler sig i tykke grene, der igen deler sig i mindre grene for til sidst at ende i kviste og blade. Denne harmoni forstyrres let, hvis man beskærer træet forkert. I nogle tilfælde kan en kraftig beskæring være mere skadelig for samspillet med omgivelserne end at fælde træet. Det gælder især de mange kirkegårde, der ligger frit i landskabet. Her står træernes silhuet og grenstruktur ofte meget skarpt mod himlen og udgør en vigtig del af kirkegårdens identitet.

Bekendtgørelsen om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fastlægger, at provstiudvalget skal godkende fældning af store træer. Formålet er at sikre de skønhedsværdier, der er knyttet til samspillet mellem kirken, kirkegården og omgivelserne. Men bekendtgørelsen tager ikke stilling til beskæring. Menighedsrådet kan derfor selv beslutte en beskæring, der i nogle tilfælde ødelægger helhedsindtrykket af kirkegården. Billederne her på siden viser, hvor meget de store træer betyder. At ødelægge harmonien og mange års vækst tager kun et øjeblik med en motorsav. Vi anbefaler er, at menighedsrådet altid søger professionel rådgivning, inden man beslutter sig for at beskære.

Her skal man så tænke på, at entreprenørerne ikke er uvildige rådgivere. Selv om noget kan lade sig gøre rent teknisk, er det ikke sikkert, det er en god idé at gøre det. En del entreprenører er desuden mest vant til at arbejde i skov. De har ikke nødvendigvis de kompetencer, der skal til for at pleje træerne på en kirkegård. Spørg gerne andre om deres erfaringer med entreprenøren og find rådgivere, der er uafhængige af entreprenørinteresser.

Ubetænksomhed

For unge træer kan ubetænksomhed og uopmærksomhed være et problem. Opbindingen får måske lov til at sidde lidt for længe og laver efterhånden et stort ar i stammen. Eller stammebeskytteren er for snæver og gnaver i barken, når stammen bevæger sig i vinden. Her er løsningen at holde øje med de nye træer jævnligt.

Mange træer vokser i græsplæner, hvor man nemt kommer til at ramme dem med græsslåmaskinen. På parkeringspladser kan bilerne komme til at køre ind i træerne. Selv en lille skade kan blive et problem for træet, da såret kan være indgang for svampe, der nedbryder veddet. Et sår i barken reducerer desuden træets mulighed for at transportere vand op til kronen og sukkerstoffer og andre byggesten den anden vej ned til roden.

På græsplæner kan træerne med fordel beskyttes af en "fodpose" af buske, sådan at det er nemmere at køre udenom. Gerne flere træer i samme fodpose. Alternativt kan man lade græsset vokse langt omkring stammen, når træet har overstået de første års etableringsperiode. På parkeringspladser kan det være en fordel med kantsten rundt om plantebede med træer. Så kan bilisterne mærke, når de er ved at komme for tæt på.

Den nødvendige beskæring

Alle træer skal udvikles og stammes op. Det gælder især på parkeringspladser og langs gangarealer, hvor træerne ikke må genere trafikken med deres kroner. Træerne skal stammes op, mens de nederste grene stadig er tynde, sådan at beskæringen ikke efterlader for store ar. De første 10 år er de vigtigste. Man begynder at beskære allerede året efter, at træet er plantet. Det skal sikre, at træet har en gennemgående stamme uden konkurrerende topskud, og at man kan stamme træet op til den ønskede højde. Læs mere i Videnblad nr. 5.1-5 Etableringsbeskæring af træer.

Videnblad nr.: 05.01-20
Forfattere: Palle Kristoffersen og Tilde Tvedt