Dato: 20-01-2012 | Videnblad nr. 05.01-21 Emne: Solitærtræer og alleer

Sygdomme og skadedyr på kirkegårdens træer

Træer på kirkegårde angribes jævnligt af skadedyr og sygdomme. En del påvirker kun træets udseende, mens andre er så alvorlige, at de kan slå træet ihjel. Frugtlegemer af svampe kræver særlig opmærksomhed, da nogle af svampene nedbryder veddet. Det kan gøre træerne ustabile, så de vælter eller knækker.

Hængeask er tilsyneladende særligt udsat for angreb af svampesygdommen asketoptørre, da de hurtigt får omfattende kronesymptomer. Buderup Ødekirkegård i Nordjylland. Foto: Bent Knudsen, Buderup-Gravlev Menighedsråd
Hængeask er tilsyneladende særligt udsat for angreb af svampesygdommen asketoptørre, da de hurtigt får omfattende kronesymptomer. Buderup Ødekirkegård i Nordjylland. Foto: Bent Knudsen, Buderup-Gravlev Menighedsråd

Skadedyr eller svampesygdomme kan svække et træ så meget, at det ikke kan leve videre. Ofte er der ikke så meget at gøre, men alligevel er det godt at kende årsagerne, så man kan tage de nødvendige forholdsregler. Andre sygdomme betyder kun noget for træernes udseende. Her gives et overblik over truslerne.

Skadedyr

Skadedyr kommer ofte i bølger. Et særligt problem er de nye arter, der breder sig fra andre lande f.eks. via transport og turisme. Ofte har de ikke naturlige fjender her i landet og kan derfor let formere sig. Klimaændringerne betyder også, at nogle varmeelskende arter nu kan overleve i Danmark.

Tjørnepragtbille

Tjørnepragtbille angriber især tjørn og pære. Først de tynde grene og derefter de tykkere. Billerne gnaver gange under barken. Efterhånden kan veddet ikke længere transportere vand, og grenene tørrer ud. Kendes på D-formede udflyvningshuller og meget slyngede gange under barken. Træerne kan overleve angreb i flere år, men vil på længere sigt dø. Angrebene er især kraftige i varme somre. Set første gang i 2007 i København. Videnblad 5.28-12: Nyopdaget pragtbille i Danmark

Kastanieminermøl

Kastanieminermøl angriber hvidblomstret hestekastanie. Larverne laver gange i bladene, så de kommer til at se visne ud allerede i juni. Som regel er det kun et problem for træets udseende, men træet kan gå ud, hvis det er svækket af andre grunde. Smittetrykket kan lettes ved at fjerne blade med overvintrende pupper. Fundet første gang i Danmark i 2002. Arten findes nu i hele landet, men er stadig ikke så udbredt i det vestlige og nordlige Jylland. Videnblad 5.28-6 Kastanieminermøl: Et nyt iøjnefaldende skadedyr

Spindemøl

Spindemøl angriber hæg, røn, slåen, æble og tjørn i juni eller juli. Larverne æder alle bladene og spinder træet ind i noget, der ligner en silkestrømpe. Træet dør ikke af angrebet, men kommer til at se mærkeligt ud. Kan bekæmpes med biologiske præparater, f.eks. bakterier der angriber spindemøllene.

Konge-skjoldlus

Konge-skjoldlus angriber f.eks. ahorn, lind og hestekastanie. Angrebet er iøjnefaldende, idet skjoldlusene sidder tæt på stammerne. De voksne hunner har et brunt skjold på størrelse med en fingernegl. Under hver hun ses en sæk med op til 3.000 æg, der er dækket af hvidt voks. Når æggene klækker, kravler skjoldlusens larver ud på bladene og suger på dem i løbet af sommeren. Konge-skjoldlus er mest et æstetisk problem, men de kan også hæmme træets vækst. Skjoldlusene er meget svære at bekæmpe, fordi de ligger godt beskyttet. Fundet første gang i Danmark i 2006, bl.a. på Holmens Kirkegård. Siden er konge-skjoldlus fundet i en række byer på Fyn og i Østjylland. Videnblad 5.28-11: Ny skjoldlus-art på byens træer

Svampesygdomme

Svampesygdomme angriber ofte blade, nåle eller skud.

Asketoptørre

Asketoptørre skyldes svampen Hymenoscyphus pseudoalbidus. Angriber almindelig ask, og hængeask er tilsyneladende særligt udsat. Svampen angriber via bladstilkene og breder sig i årsskuddene hen over efterår, vinter og det tidlige forår. Når asken springer ud, har den tørre grene i toppen. De døde endeskud får træet til at sætte nye sideskud, og kronen bliver mere busket. I de fleste tilfælde går sygdommen kun ud over træets udseende, men det mister samtidig noget af sin vitalitet og rammes nemmere af andre sygdomme. Bekæmpelse er ikke mulig. Dog har det en vis effekt at fjerne nedfaldne blade. Asketoptørre viste sig første gang tydeligt i 2005. Siden har sygdommen bredt sig til hele landet og til asketræer i alle aldre.

Elmesyge

Elmesyge er en svampesygdom, der spredes med flere arter af elmebarkbiller. Angrebet begynder oppe i kronen, hvor hele grenpartier visner i begyndelse af juli. Træet går ud samme sommer eller året efter. Elmesyge kan bekæmpes ved at fjerne døde grene med synlig symptomer, så snart angrebet har vist sig. Man kan også fjerne hele træet i løbet af vinteren. Elmesygen hærgede det meste af Danmark op gennem 1990’erne, og på de fleste kirkegårde er alle elmetræer for længst væk. Undtagelsen er Nordvestjylland. Men også her er elmesygen i fuld gang med at gøre sit indtog. Videnblad 5.26-2 Bekæmpelse af elmesyge

Vednedbrydende svampe

En særlig gruppe svampe vokser på stammer og rødder af levende træer. De ernærer sig ved at nedbryde veddet, som så mister styrke. I begyndelsen er svampene ofte usynlige, og råddet udvikler sig langsomt. Senere viser frugtlegemerne sig. Hvis træerne har synlige frugtlegemer, er det ofte en god idé at søge rådgivning. De vednedbrydende svampe kan nemlig betyde, at store grene knækker, eller at træet vælter helt pludseligt. Som træejer er man forpligtet til at føre tilsyn med træerne og reagere på faresignaler. Hold desuden øje med træskulpturer, der ikke er imprægnerede. Mange svampe nedbryder dødt ved.

Kæmpeporesvamp

Kæmpeporesvamp angriber bøg, men også andre løvtræer. Sidder nederst på stammen eller på jorden ved træet. Træet kan vælte og trække rodkagen med op. Har træet en enkelt svamp, bør det tilses mindst en gang om året. Træet bør fældes hurtigst muligt, hvis der er symptomer i kronen eller mange frugtlegemer rundt om træet. Videnblad 5.26-8: Skællet stilkporesvamp og kæmpe-knippeporesvamp

Kæmpeporesvamp ved foden af Vandahlsbøgen på Svendborg Kirkegård. Foto: Tommy Christensen, Svendborg Kirkegård

Kæmpeporesvamp ved foden af Vandahlsbøgen på Svendborg Kirkegård.

Kulsvamp

Kulsvamp angriber bøg og lind, men også andre løvtræer. Svampen sidder nederst på stammen, tit mellem to rodudløb. Den kan ikke ses på afstand. Træer med kulsvamp skal holdes under observation og helst tjekkes to gange om året. Kommer der symptomer i kronen eller frugtlegemer på den anden side af stammen, skal træet fældes hurtigst muligt. Bemærk, at træer med kulsvamp er farlige at fælde. Videnblad 5.26-7: Tøndersvamp og kulsvamp

Lakporesvampe

Lakporesvampe er en slægt af svampe, der angriber forskellige arter af løvtræer. Frugtlegemerne sidder typisk på den nederste del af stammen og betyder, at træet kan knække lige ved jordoverfladen. Jo flere frugtlegemer, jo større risiko. En enkelt svamp er acceptabelt, hvis der ikke er andre svaghedstegn, f.eks. i kronen. Videnblad 5.26-6: Svovlporesvamp, oksetunge og lakporesvampe

Skællet stilkporesvamp

Skællet stilkporesvamp angriber bøg, men også andre løvtræer. Sidder højt på stammen, gerne i gamle sår fra beskæringer. Træet kan knække på dette sted. Frugtlegemerne er kun fremme i kort tid i løbet af vækstsæsonen. Træer med skællet stilkporesvamp skal tjekkes årligt. Er kronen dårlig, eller har træet revner i barken, bør det fældes hurtigst muligt. Videnblad 5.26-8: Skællet stilkporesvamp og kæmpe-knippeporesvamp

Svovlporesvamp

Svovlporesvamp angriber eg og en række andre løvtræer, f.eks. robinie, ægte kastanie, pil, poppel og fuglekirsebær. De store frugtlegemer vokser i flere tynde lag over hinanden og er lette at kende på den lysende gule eller orange farve. Frugtlegemerne kan sidde ved jordoverfladen, på stammen eller på større grene. Der er risiko for brud på grene eller stamme på det sted, hvor svampen sidder. Jo flere frugtlegemer, jo større risiko, men svampen er mange år om at gøre skade. Videnblad 5.26-6: Svovlporesvamp, oksetunge og lakporesvampe

Variation den bedste beskyttelse

Det er ikke muligt at undgå sygdomme og skadedyr i kirkegårdens træer. I stedet bør man være opmærksom på at sprede risikoen. Det gøres bl.a. ved at have et udvalg af træarter. Hvis den ene angribes, vil der sikkert være andre, der klarer sig. Desuden er det en god idé med en rullende udskiftning af træerne, sådan at ikke alle træer bliver gamle på én gang.

Læs mere
Læs mere i de Videnblade, der er nævnt i teksten. Se desuden bogen »Risiko-træer« af Iben M. Thomsen og Simon Skov, udgivet af Forlaget Grønt Miljø i 2011.



Videnblad nr.: 05.01-21
Forfatter: Palle Kristoffersen, Iben M. Thomsen, Hans Peter Ravn og Tilde Tvedt

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt