Dato: 14-02-2014 | Videnblad nr. 03.02-19 Emne: Arealanvendelse og lokalisering

Lavteknologisk industri i Danmark

Er der behov for lavteknologiske industrier i et land som Danmark, hvor både lønningerne og videnniveauet er højt? Set ud fra den daglige medie-dækning er svaret snarere nej end ja.

Det er muligt at fastholde konkurrenceevne på baggrund af praktisk viden omkring produktionsformer. Foto: Teis Hansen

Det er muligt at fastholde konkurrenceevne på baggrund af praktisk viden omkring produktionsformer. Foto: Teis Hansen

Brancher som IT og medicinalindustrien fremstilles ofte som fremtidens industrier, mens mindre højteknologiske brancher som fx metalvare- eller plastikindustrien betragtes som udsatte for konkurrence fra lavtlønslande.

Dette Videnblad sætter fokus på disse brancher, som for det meste lever en stille tilværelse uden for rampelyset.

Lavteknologiske industrier er defineret ud fra størrelsen af deres investeringer i forskning og udvikling (FoU). Højteknologiske industrier som fx luftfartsindustrien investerer mindst fem gange mere i FoU end lavteknologiske industrier som fx tøjindustrien. Med andre ord er lavteknologiske industrier ikke forskningsintensive.

Figur 1. Andel af fremstillingsindustriens beskæftigelse i ni europæiske lande (%). Kilde: Egne beregninger, data fra OECDs STAN-database. Baseret på tal fra ni europæiske lande med tilgængelige tal for hele perioden – Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Figur 1. Andel af fremstillingsindustriens beskæftigelse i ni europæiske lande (%). Kilde: Egne beregninger, data fra OECDs STAN-database. Baseret på tal fra ni europæiske lande med tilgængelige tal for hele perioden – Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Økonomisk betydning

Dette betyder dog ikke, at lavteknologiske industrier er uden økonomisk betydning. Som figur 1 viser, er den lavteknologisk industris andel af den samlede beskæftigelse i fremstillingsindustrien fortsat den største i Europa, på trods af et mindre fald over de seneste  år. Det er endvidere værd at bemærke, at den medium-lavteknologiske industri, som heller ikke er særligt forskningsintensiv, har øget sin andel af beskæftigelsen, mens den højteknologiske industri har en fuldstændig stabil andel over perioden. Der er altså ikke umiddelbart tegn på, at de højteknologiske industrier øger deres betydning for den danske økonomi på bekostning af de mindre forskningsintensive brancher.

Figur 2. Kapitalintensitet for maskininvesteringer over tid i dansk fremstillingsindustri (1990 = indeks 100). Kilde: Egne beregninger, data fra Danmarks Statistik. Værdier i de enkelte år er beregnet som 3-års gennemsnit af investeringer i det foregående, aktuelle og følgende år for at reducere fluktuationer.

Figur 2. Kapitalintensitet for maskininvesteringer over tid i dansk fremstillingsindustri (1990 = indeks 100). Kilde: Egne beregninger, data fra Danmarks Statistik. Værdier i de enkelte år er beregnet som 3-års gennemsnit af investeringer i det foregående, aktuelle og følgende år for at reducere fluktuationer.

Lavteknologisk konkurrenceevne

Denne udvikling rejser spørgsmålet: Hvordan fastholder danske lavteknologiske industrier deres konkurrenceevne, når de på den ene side ikke er forskningsintensive og på den anden side må leve med et højt lønniveau?

For at finde et fyldestgørende svar er det nødvendigt at se på forskellige former for investeringer. Mens lavteknologiske industrier per definition har lave investeringsniveauer i forskning, så har de øget deres investeringer i human kapital og produktionsudstyr markant over de seneste år. Faktisk har den danske lavteknologiske industri haft en større vækst i andelen af højtuddannede ansatte end de mere forskningsintensive industrier i perioden 1993-2006. Som det ses af figur 2, er det endvidere også i de lavteknologiske industrier, at den største stigning i investeringer i produktionsudstyr har fundet sted.

Disse investeringer i human kapital og produktionsudstyr understøtter specifikke lavteknologiske innovationsstrategier (fx inkrementel produkt- og procesforbedring samt udvikling af kundespecifikke løsninger), og det peger på en høj videnintensiteten i lavteknologiske industrier i dag. Dette understreger, at det er muligt at fastholde konkurrenceevne på baggrund af viden, der ikke er forskningsbaseret – fx praktisk viden omkring produktionsformer som er erfaringsbaseret.

Hvis udvikling af landdistrikter er en politisk prioritet, bør udvikling af lavteknologiske virksomheder også være det.Foto: Teis Hansen

Hvis udvikling af landdistrikter er en politisk prioritet, bør udvikling af lavteknologiske virksomheder også være det.Foto: Teis Hansen


Politisk støtte

På denne baggrund kan der argumenteres for, at man fra politisk hold bør øge den pt. beskedne støtte til lavteknologiske industrier. Disse industrier har stor betydning for den danske beskæftigelse, og desuden er de også koncentreret uden for de store byer. Hvis økonomisk udvikling af landdistrikter er en politisk prioritet, så bør de lavteknologiske industrier også være det.

Kilder:
Hansen, Teis (2010) The Danish fabricated metal industry: A competitive medium-low-tech industry in a high-wage country. Danish Journal of Geography, 110 (1), 65-80.
Hansen, Teis og Lars Winther (2011) Innovation, regional development and relations between high- and low-tech industries. European Urban and Regional Studies, 18 (3), 321-339.
Hirsch-Kreinsen, Hartmut (2008) ’Low-Tech’ Innovations. Industry & Innovation, 15 (1), 19-43.



Videnblad nr.: 03.02-19
Forfatter: Teis Hansen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt