Den klimavenlige by - rekreative kvaliteter

Bypark

I de senere år har en række videnskabelige undersøgelser bekræftet, at mulighed for at opholde sig i grønne omgivelser har en positiv indvirkning på menneskers sundhed og velvære. Jo længere og jo oftere besøgene finder sted, jo sundere føler brugerne sig.

Der er adskillige undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem brugen af grønne områder og oplevelsen af stress eller stressrelaterede symptomer. En svensk undersøgelse har vist en sammenhæng mellem brugen af grønne områder og forekomsten af stress i hverdagen, uanset socioøkonomisk status og alder. Det støttes af dansk forskning. Samtidig har en schweizisk undersøgelse fundet at ophold i grønne områder kan medvirke til at mindske forekomsten af hovedpine og træthed. Disse resultater kan bl.a. være relateret til sammenhængen mellem ophold i de grønne områder, og hvor meget sol vi får, da dagslys bl.a. har indflydelse på hormonbalancen og styrker en naturlig døgnrytme.

Forskellige undersøgelser tyder på, at sammenhængen mellem brug af grønne områder og velvære er mere betydelig for unge, ældre og lavere socioøkonomiske grupper. Selvom sammenhængen er lille, er den generel. Det kan hænge sammen med, at disse grupper opholder sig mere i nærheden af deres hjem.

Hvis den rekreative brug af de grønne områder skal øges, er tilstedeværelsen af grønne områder i byen et vigtigt aspekt, men det er ikke nok. Flere undersøgelser viser, at mens nogle grønne områder har mange besøgende, har andre næsten ingen. Brugen afhænger af flere aspekter. Områdernes tilgængelighed er af stor betydning. Samtidig skal områderne også være så indbydende, at vi får lyst til at tage derhen, men også så inspirerende og funktionelle, at vi gerne bruger dem længere og oftere. Områderne skal med andre ord være lettilgængelige og af høj kvalitet.

Nærhed og gode adgangsforhold

Brugen af grønne områder er tæt knyttet til områdernes tilgængelighed. Flere undersøgelser har vist en klar sammenhæng mellem benyttelsesgraden og afstanden fra hjemmet til de grønne områder. Der kompenseres ikke for mangel på nære grønne områder ved at benytte dem, der ligger længere væk. Tværtimod øger nære grønne arealer også antallet af besøg til fjernere områder. Jo mere besværligt, det er at komme til området, des sjældnere og kortere er besøgene. Det kan påvirke brugen betydeligt, hvis adgangen lettes i forhold til hjemmet, fordi det vil gøre det lettere at inddrage områderne i vores hverdag. Derfor er der et stort potentiale i at skabe grønne omgivelser i boligområderne. Sammenhængende grønt netværk med forskellige oplevelser og en god tilgængelighed, er med til at skabe optimale rammer for udnyttelse af de grønne områders rekreative potentialer.
Ifølge en svensk undersøgelse forsvinder de regelmæssige hverdagsbesøg, når afstanden bliver over 300 m, svarende til 7-8 min. gang. Er der over 500 m er udnyttelsen mere end halveret og ligger de grønne områder mere end 1 km væk besøges de ofte kun en enkelt gang i weekenden. Dermed understreges nærmiljøets betydning for den generelle sundhedstilstand.

Struktur, form og størrelse

De grønne områders struktur og placering har også stor betydning for tilgængeligheden. En sammenhængende grøn struktur giver fx bedre adgangsforhold end fragmenterede grønne områder. Et studie af forskellige europæiske storbyers grønne struktur har vist, at en grøn fingerstruktur eller et grønt centrum skaber en tæt integration af de grønne arealer i byen. Det er med til at sikre mange byboere forholdsvis kort afstand til de grønne arealer, sammenlignet med en struktur, der lokaliserer de grønne områder i byens udkant som en ring. Det gælder også selvom ringen dækker en større procentdel af byens areal. Byens udkant præges desuden ofte af større færdselsårer og en løsere bystruktur. Det er med til at begrænse tilgængeligheden til de grønne arealer betydeligt, især for dem der bor i centrum. Derfor er det vigtigt at tænke de grønne områder ind i hele byens design.

Foto: Marianne Rosenbak

Ofte vil det dog være svært at skaffe plads til store grønne områder i den eksisterende by, men selv mindre grønne områder kan få stor betydning i nærområdet, særligt hvis der tages hensyn til formen. Både oplevelsesværdien og funktionaliteten kan være betydeligt mindre, hvis arealet er langstrakt, i forhold til en kvadratisk eller cirkulær park. Disse former gør det lettere at komme på afstand af byens impulser og indtryk, de giver børn bedre mulighed for at løbe og lege frit og giver plante- og dyreliv bedre levevilkår (se Videnblad 3.1-16). Aflange parkstrøg kan til gengæld have en stor betydning som adgangsvej og forbindelse mellem de grønne områder, både for brugere samt flora og fauna.

Karakter og udtryk

For at undersøge sammenhængen mellem forskellige parkers udtryk og deres brug har et svensk projekt identificeret otte karaktertræk, som brugerne værdsatte særligt. Karaktertrækkene knytter sig til de lokale oplevelsesværdier, og jo flere, der er repræsenteret, jo flere behov imødekommes og jo mere attraktive opleves de grønne områder. Der ses også en sammenhæng mellem antallet af oplevelsesværdier i et område, og hvor meget området bruges.

Skov & Landskab har også undersøgt sammenhængen mellem grønne områders udtryk og deres brug. Her beskrives områdernes udtryk ved hjælp af et oplevelsesværdi-indeks, hvor en høj værdi indikerer at området indeholder markante oplevelser. Oplevelsesværdierne er baseret på de svenske karaktertræk, men tilpasset danske forhold. Værktøjet fokuserer på brugerens oplevelse af området, og kan derved bidrage til et mere nuanceret billede af de grønne områder og deres oplevelsespotentialer.

Konklusion

De forskellige resultater er med til at påpege vigtigheden af, at de grønne områder prioriteres højt i de nære bymiljøer og tilgængeligheden er i højsædet, når der planlægges. Ellers kan det grønne ikke udnyttes, som den store resurse det er, med en positiv effekt på befolkningens generelle sundhedstilstand til følge. Gode adgangsforhold, funktionalitet, kontinuitet og variation i forløbet afgørende i forhold til de grønne områders kvalitet. 

Kilder:
Caspersen, O. H. & Holmes, E. (2006): Hvor grøn er Storkøbenhavn? – Den grønne struktur i et internationalt perspektiv In: Geoforum Perspektiv. Tidskrift for Geografisk Information, nr. 10, 2006 pp. 56-63
Grahn, P.; Stigsdotter, U. A. & Berggren-Bärring, A-M. (u.å.): A planning model for designing sustainable and healthy cities. Swedish University of Agricultural Sciences, Alnarp.
Maas, J. et al. (2006): Green space, urbanity, and health: how strong is the relation? In: Journal of Epidemiology and Community Health 2006;60:587–592.
Nielsen, T. S. & Hansen, K. B. (2006): Nearby nature and green areas encourage outdoor activities and decrease mental stress. Review In: Perspectives in Agriculture, Veterinary Science, Nutrition and Natural Resources 2006 1 No. 059.
Stigsdotter, U. (2005): Urban green spaces: Promoting health through city planning. NAEP, 30th Annual Conference, Alexandria, Virginia USA. Conference proceedings.  

Videnblad nr.: 03.01-18
Forfattere: Trine Agervig Carstensen og Marianne Rosenbak