Principper til kvalificering af urbane landskaber II

I dette Videnblad gennemgås de sidste fire af otte principper til at kunne kvalificere urbane landskaber: Forbindelse og destination, Symbioser, Fælles attraktioner og Frirum.

Forbindelse og destination. Dette princip drejer sig om rum med kapacitet til både at fungere som forbindelse og destination

5. Princip Forbindelse og destination

Dette princip drejer sig om rum med kapacitet til både at fungere som forbindelse og destination. Det er multifunktionelle rum, som primært understøtter bevægelse, transport og andre offentligt rettede aktiviteter.

Princippet er formuleret som et forsøg på at tilføre nye kvaliteter til ’spaces of flow’ gennem en intelligent organisering af differentierede programmer i rum med offentlig adgang og stor offentlig tiltrækningskraft.

Princippet handler om at sikre tilgængeligheden i flere forskellige retninger gennem etableringen af forbindelser, der på et vist niveau også fungerer som en destination, at indlejre forbindelser i multifunktionelle miljøer. Et eksempel kunne være parken, der også fungerer som og tilrettelægges som en passage.

Symbioser. Et eksempel på en symbiose er en kaffebar integreret i bogbutikken.

6. Princip Symbioser

Dette princip beskæftiger sig med kombinationen af forskellige arkitektoniske programmer, bygnings-typologier og strukturelle logikker på måder, der skaber et symbiotisk forhold.

Som med alle symbiotiske forhold, betyder det, at de involverede partere skal stå stærkere sammen, end de gør hver for sig. Eksempelvis bør integrationen af boliger og butikker ikke ske på bekostning af passende uderum for beboerne eller lange åbningstider for de butiksdrivende. Symbioser fungerer som kaffebaren integreret i bogbutikken, eller som trafikknudepunkter, hvor hver transportform drager fordel af fælles udvekslinger og forbindelser.

Denne form for intelligens kunne overføres til implementering i mange andre situationer og i mere komplekse versioner på tværs af forskellige skalaer og indflydelsesniveauer i urbane landskaber.

Fælles attraktioner Dette princip handler om at organisere rum på en måde, som gør det muligt for forskellige grupper af mennesker med forskellige holdninger, interesser og behov at dele dem på en meningsfuld måde uden væsentlige konflikter.

7. Princip Fælles attraktioner

Dette princip handler om at organisere rum på en måde, som gør det muligt for forskellige grupper af mennesker med forskellige holdninger, interesser og behov at dele dem på en meningsfuld måde uden væsentlige konflikter. Som sådan kan princippet betragtes som et modtræk overfor tendensen til udviklinger af ’privatetopia’: private grundejere som besidder naturlige attraktioner så som kyster og havnefronter, som ellers kunne komme den bredere offentlighed, eller bare en bredere variation af grupper til gode.

Centralt for princippet om fælles attraktioner er ideen om ’demokratisk nytte’, maksimeringen af antallet af mennesker, der kan få glæde af en given lokalitet. Udfordringen ligger i at opnå dette uden samtidig at skabe et alt for neutralt sted, som i sidste ende kommer til at kompromittere attraktionskraften og dermed evnen til at kunne tiltrække en mangfoldig brugergruppe.

Frirum. Princippet frirum handler om at lade rum være åbne i forhold forestillingsevnen hos deres egentlige brugere og skabe plads for flere forskellige brugergrupper, heriblandt fremspirende ungdomskulturer og andre ’urban tribes’.

8. Princip Frirum

Af oplagte årsager er planlægning og design ofte optaget af ’det fælles bedste’, hvilket både kommer til udtryk i måden, hvorpå planlægning fungerer og i udformningen af forskellige designløsninger. Men ’det fælles bedste’ er kun sjældent en éntydig størrelse. Ofte vil der ske det, at planlægning og design bliver instrumenter til at håndhæve den herskende klasses værdier, hvilket i samtidens europæiske samfund dybest set betyder middelklassen.

For de individer og grupper, hvis normer afviger fra de ’fælles’ værdier, kan det være problematisk. De kan føle sig fremmedgjorte i forhold til deres omgivelser og måske opfatte dem som restriktive og undertrykkende frem for inspirerende og understøttende, som de måske var tænkt.

Princippet frirum handler om at lade rum være åbne i forhold til forestillingsevnen hos deres egentlige brugere og skabe plads for flere forskellige brugergrupper, heriblandt fremspirende ungdomskulturer og andre ’urban tribes’. Disse rum kunne etableres som ’ikke-designede’ eller kun overfladisk og rammemæssigt designede dele af det urbane landskab.

Referencer:
Castells, M. 1996. The Rise of the Network Society. Oxford, Blackwell Publishers
Corner, J. 1999. Recovering Landscape. Essays in Contemporary Landscape Theory. New York, Princeton Architectural Press
Clemmensen, T. J.; M. Daugaard; T. Nielsen. 2010. Qualifying Urban Landscapes. Journal of Landscape Architecture, Autumn 2010, 24-39
Dear, M. J. 2000. The Postmodern Urban Condition. Oxford, Blackwell Publishers
Maffesoli, M. 1996. The Timer of the Tribes – The Decline of Individualism in Mass Society. London, Sage Publications
Principperne er formuleret som en del af projektet Qualifying Urban Landscapes tilknyttet Arkitektskolen Aarhus og Center for Strategisk Byforskning – Realdania Forskning. Projektet og principperne er beskrevet mere indgående i artiklen: Clemmensen, T. J.; M. Daugaard; T. Nielsen. 2010. Qualifying Urban Landscapes. Journal of Landscape Architecture, Autumn 2010, 24-39

Videnblad nr.: 03.00-14
Forfattere: Thomas Juel Clemmensen, Morten Daugaard og Tom Nielsen