Bæredygtige byer (1) Bæredygtighed og resiliens
Bæredygtig byudvikling har været på dagsordenen i 30 år – med skiftende intensitet. Et nyt fokus er opstået på globalt niveau med FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed (2015) og New Urban Agenda vedtaget af Habitat (2016). I både FN’s verdensmål og New Urban Agenda kan der ses et skift i fokus fra en stærk miljøvinkel til en stærkere social vinkel på bæredygtighed.
I 1983 satte FNs generalforsamling fokus på dilemmaet mellem global vækst og det globale miljø. Stigende befolkningstal og behov for økonomisk vækst, især i fattige lande, satte miljøet under pres: hvis alle skulle leve efter det ressourceforbrug, der var gældende i Vesten, ville det yderligere belaste klodens i forvejen pressede miljø og medvirke til at udtømme ikke-fornybare ressourcer.
Der blev nedsat en kommission – Brundtland kommissionen, opkaldt efter formanden, den norske statsminister. Den barslede med en rapport i 1987: Vores fælles fremtid, som forsøgte at løse dilemmaet mellem udvikling og miljø med begrebet bæredygtig udvikling, en udvikling, der både giver rum for økonomisk og social udvikling, og samtidig respekterer miljøet og sikrer jordens ressourcer til fremtidige generationer, så jorden bliver et økosystem, der er i balance.
Der er et stærkt etisk aspekt i bæredygtighedsbegrebet. Det kræver lige udviklingsmuligheder for alle, både indenfor og imellem generationer. Selvom det ikke er særligt konkret – eller måske netop derfor – har det inspireret politikere, fagfolk og forskere lige siden.
Ofte beskrives bæredygtighed som et hus understøttet af tre søjler: Den økologiske, den økonomiske og den sociale. Ingen af dem kan undværes, hvis huset skal stå. Den økologiske søjle ligger tæt op ad den oprindelige forståelse af bæredygtig produktion: at opretholde økosystemer og forhindre udtømning af ikke fornybare ressourcer. Den sociale søjle handler om lighed og inklusion i samfundet, og den økonomiske søjle handler om at etablere den økonomiske basis for bæredygtig udvikling og at udnytte teknologi til at opnå mere velfærd med færre fysiske ressourcer.
Definitioner på resiliens The capacity of a system to absorb disturbance and still retain its basic structures and functions (Newman et al 2009). The capacity to deal with change and continue to develop (www.stockholmresilience.org). |
Resiliens er det nye aspekt af bæredygtighed – evnen for et samfund eller en by til at modstå kriser og fortsat udvikle sig, hvad enten det er efter klimaforandringer eller økonomiske kriser. Bæredygtighed og resiliens er to forskellige begreber, men i tæt familie, og vi kan ikke arbejde med bæredygtig udvikling af byer uden at tage resiliens med i betragtning.
Cykelpolitikker kunne være et godt – om end jordnært – skoleeksempel på hvordan disse fire aspekter af bæredygtighed kan mødes: udvikling af teknologi og infrastruktur gør det attraktivt at erstatte bilkørsel med cykling; der er en høj grad af social lighed i tilgængeligheden til den (næsten alle har råd til en cykel); det gør at mange kan opnå samme eller bedre tilgængelighed for mindre ressourceforbrug med mindre miljøbelastning; og byen som system bliver mindre afhængig af brændstofpriser – mere resilient.
Hvorfor er byer vigtige i bæredygtig udvikling?
Halvdelen af jordens befolkning bor nu i byer, og andelen er hastigt stigende, særligt i Østasien og Afrika. Byernes bæredygtighed og resiliens angår rigtig mange mennesker. By-erne er ’der hvor det sker’: de er knudepunkter for økonomisk, social og kulturel udvikling, og en stor del af samfundets fælles, væsentlige infrastruktur er samlet der. Derfor er deres velfærd af afgørende betyd-ning for den sociale og økonomiske udvikling i nationer over hele kloden.
Byer er komplekse enheder, hvor økologiske, sociale og økonomiske udfordringer mødes, og derfor giver de også mulighed for at arbejde med alle aspekter i samspil.
Byer skaber miljø- og sundhedsproblemer langt ud over egne grænser: de trækker på ressourcer som drikkevand, landbrugsjord og natur, og skaber forurening og klimaudslip. Men de rummer også store potentialer for at løse problemerne, både økonomisk og teknisk.
Dette Videnblad fortsættes i Videnblad nr 03.00.26. Bæredygtige byer (2) – Internationale agendaer
Kilder:
IPPC klimapanels 5. Afrapportering 2014. Kapitel 8: Urban areas. Cambridge University Press.
FNs 2030 agenda for bæredygtig udvikling / De 17 verdensmål, FN 2016
FNs Agenda for bæredygtig udvikling, Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Vejre, H., Jørgensen, G. OG Jensen M.B.: Byer for fremtiden: Verdensmål 11. Vi skal gøre byer inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. I: Steen Hildebrandt (red.) 2016: Bæredygtig global udvikling – FN’s 17 verdensmål i et dansk perspektiv. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
United Nations, Habitat 3: New Urban Agenda, 2016
World Commission for Environment and Development (Brundtland Commission) (1987): Our Common Future. Oxford University Press.
Videnblad nr.: 03.00-25
Forfattere: Gertrud Jørgensen