Deltagelse i festivaler I
Hvert år bliver der brugt mange penge, megen tid og mange mennesker deltager i festivaler rundt om i Danmark. I de store byer samles op imod 100.000 mennesker omkring jazzmusik, gadegøgl og sambarytmer, når torve og veje for en periode omdannes til festivalpladser.
Festivaler er en del af byen og en urban kulturel form. Festivalen skaber en fortælling om byen, som præger den enkeltes oplevelse på den ene side og som på den anden side kan bruges til markedsføring af byen: Roskilde med Roskilde Festival, Rio med karnevalet.
Men festivalen er først og fremmest en social begivenhed i byen, som har betydning for deltageren, fordi den reproducerer sociale relationer og bidrager til produktionen af sted. Desuden er festivalen en mulighed for at bruge kulturen, dyrke en interesse, mødes i byen, tilegne sig byen og engagere sig i den. Festivalen er en vej ind i byen, en måde at opleve noget nyt, finde nye steder og potentialer ved et sted med mere.
Anne Marie Berg har som en del af sin ph.d.-afhanding studeret deltagelsen i gratis arrangementer i det offentlige rum. Deltagere ved følgende festivaler er blevet interviewet som en del af undersøgelsen: Kulturhavn København 2004, Copenhagen Pride Parade 2007, Vågspel Halmstad 2007, Aarhus Festuge 2009 og Kulturnat i Nykøbing F 2009.
Deltagelse i festivalen og byen
Som et led i analysen af deltagelsen er fem brugsformer udviklet som idealtyper; den målrettede brugsform, den samværsorienterede brugsform, den åbne brugsform, den praktiske brugsform og den engagerede brugsform. Brugsformerne kan betragtes som fem væsensforskellige måder at bruge og opleve festivalen. Endvidere kan brugen af festivalen kobles til såvel hverdagsliv og øvrig brug af byen, som til identitet for hver brugsform.
I det følgende beskrives de fem brugsformer og deres relation til byen. Det er illustreret i figur 1.
Den målrettede brugsform
betegner brugere, der opsøger arrangementer eller dele af arrangementer med udgangspunkt i en interesse. Det er noget, der har stor betydning for deltagerne, og de vurderer kritisk det, de oplever. De stiller derfor krav til kvalitet i byens kulturelle tilbud og ønsker, at der er mulighed for fordybelse i det, der er genstand for deres interesse. På den måde skal byen have et specialiseret udbud.
Samtidig kan deres brug af byen og af kultur være kendetegnet ved relativ høj mobilitet i og med, at de opsøger kultur og fællesskaber med omdrejningspunkt i den interesse, der målretter dem. Da brugsformen er udviklet omkring brug af festivalen og dermed omkring indgangsvinklen til kulturen og ikke den kulturelle form eller type i sig selv, begrænser brugsformen sig ikke til fx at opsøge finkultur eller klassisk kunst, men kan lige såvel være et udtryk for en inderlig interesse i line dance, heavy metal eller street art. Brugerne lægger vægt på, at byen har et specialiseret udbud af netop det, der er anledning til deres festivaldeltagelse.
Den samværsorienterede bruger
deltager i festivalen sammen med venner eller familie og bruger derfor festivalen som anledning til at prioritere familie og venskaber – i nogle tilfælde i modsætning til i hverdagslivets ræs. Festivalen skaber en ramme omkring sociale aktiviteter og omdanner byen til et mødested, et sted for samvær, hygge og rekreation. Byen bliver derfor en udvidelse af hjemmet, et sted man mødes og en oase for nærvær.
I modsætning til det uformelle møde, der i øvrigt foregår under festivalen, er her tale om bekræftelse af en i forvejen etableret relation, og om at festivalen bliver en alternativ måde at være sammen på. Når man deltager i festivalen og oplever den sammen, skaber man en kollektiv oplevelse og et fælles minde, som har betydning for relationen mellem deltagerne. Derfor er byen som mødested under festivalen interessant ikke blot i modsætning til at mødes i hjemmet eller i byen i hverdagen, men som en fælles reference for deltagerne i forståelsen af deres indbyrdes relation.
Læs mere om emnet i Videnblad 3.3.19 Deltagelse i festivaler II. Videnbladet bygger på Anne Marie Bergs Ph.D. afhandling, der er udført på Institut for Geografi og Geologi 2009-2012.
Videnblad nr.: 03.03-18
Forfatter: Anne Marie Berg