Lokale udviklingsplaner

Korinths lokale udviklingsplan. Foto: Trine Hedegaard Jensen

Landdistriktsudviklings-politik og de mange nye lokale udviklingsplaner skyldes ikke en lov eller et regulativ i den danske  forfatning. De opstår spontant rundt omkring, som udtryk for, at frivillige kræfter ønsker at handle og lægge planer for den lokale udvikling. Planerne kan være fokuseret på en enkelt landsby, og bag disse står lokale borgergrupper og lokalråd. De kan også være mere overordnede og omfatte flere lokalsamfund i en kommune, fx når de udformes af Lokale Aktionsgrupper, som også er etableret på frivillig basis. Geografisk dækker en Lokal Aktionsgruppe mindst en hel kommune, og de skal lave sådanne planer for at få adgang til projektmidler fra EU. Lokale udviklingsplaner udspringer altså uafhængigt og med et indhold, som er bestemt af lokale synspunkter på og ønsker til den lokale udvikling.

Et led i en samfundsudvikling

I en årrække har projektaktivitet været udbredt i de danske landdistrikter, og der kan opnås støtte hertil fra forskellige puljer. Projektaktiviteter er typisk foregået sporadisk og med en relativ usynlig effekt på udviklingen. De lokale udviklingsplaner kan ses som en metode til at danne et strategisk grundlag for de mange projektaktiviteter. Der kan være forskellige forklaringer på den lokale landdistriktsudviklings-politik. Først og fremmest kan den ses som udtryk for, at den klassiske samfundsmodel er under pres, og at land-by roller tilsvarende er i forandring. I den klassiske model optræder stat, marked og det civile samfund  som adskilte funktioner med hver sine klart definerede roller. Systemet er typisk ordnet hierarkisk og fungerer ud fra en såkaldt »oppe-fra-bestemt« udvikling. Når (national)staten svækkes bl.a. i forbindelse med globaliseringen, og en generel liberalisering finder sted, er der langt flere udefrakommende, komplekse kræfter, der påvirker den lokale udvikling. Det giver landdistrikterne nye udviklingsvilkår. De nye vilkår kalder på netværkspolitik og kulturstyring, og på en »nede-frabestemt « udvikling som udtryk for en højere grad af »self-governance« og deltagelse i skabelse af udvikling. Deltagelse optræder typisk i form af projekter eller løsning af enkeltopgaver, og betydningen af »Community Agency«, dvs. lokalsamfundets handlekraft, øges. Projektaktivitet og lokale udviklingsplaner kan ses som en del af denne større bølge af forandringer, hvor lokale aktører i stigende grad handler autonomt og strategisk. De lokale udviklingsplaner er med til at styrke »Community Agency«. Man kan sige, at der sker et skift fra »landdistriktspolitik« til »politik fra landdistrikterne«. Dette forstærkes af en samtidig tendens til koncentration i det politisk/administrative system (fx i medfør af den seneste kommunalreform), og dermed fremmes følelsen af demokratisk underskud.

Eksempler på lokale udviklingsplaner

Mange lokalsamfund ser det utvivlsomt som en opgave fremover at være rustet til at sikre deres egen udvikling og deres synlighed i de nye storkommuner i særdeleshed. Det er fx baggrunden for dannelsen af »Fynsland«, som er en ny paraplyorganisation over et stort antal ældre og nye lokalråd. I et samarbejde tilstræbes indflydelse i den nye Faaborg- Midtfyn Kommune. Fynsland har ansporet og støttet 22 landsbyer i kommunen i udarbejdelse af lokale udviklingsplaner som grundlag for lokalsamfundenes muligheder for udvikling og indflydelse. Det sker til trods for, at der i denne kommune som i så mange andre har været tale om inddragelse af borgerne i forbindelse med kommunens egen planlægning. I kommuneplanstrategien »Det moderne Toscana« findes også et tema om landsby- og landdistriktsudvikling. Det understreger, at de lokale udviklingsplaner har et andet rationale, eller i det mindste at de lokale selv ønsker at sætte ord og handling bag.

I skrivende stund har de tre første udviklingsplaner i Fynsland-initiativet set dagens lys. De kommer fra Brobyværk Lokalråd, Lokalrådet for Korinth og Ø. Hæsinge samt Ryslinge Lokalråd. De fylder 15-20 sider, foruden bilag, og viser billeder, som de lokale samfund kender sig selv på. Typisk skriver lokalrådene i indledningen, hvilken betydning de selv tillægger deres lokale udviklingsplaner. I Ryslinge er det fx som:

• Et fælles værdigrundlag i det videre udviklingsarbejde for både lokale borgere og Lokalrådet.
• Inspiration til og rammer for en række konkrete projekter.
• Et indspil til Faaborg-Midtfyn Kommunes planlægning.
• Et vindue udadtil for potentielle tilflyttere.

Alle tre lokale udviklingsplaner er styret af et lokalt valgt motto, som gøres til en værdimæssig ledetråd, eller et brand, om man vil. Det kulturstyrende element træder hermed tydeligt frem. Mottoerne er:

• Brobyværk - Den Levende Fynske Landsby
• Korinth – Hvor natur og kultur er i centrum for udviklingen
• Ryslinge – Liv i samspil

Mottoerne føres videre i to–fire hovedindsatsområder, som eksemplificeres i mere konkrete gøremål og en overordnet handlings- og organisationsplan for den kommende periode. I Ryslinges udviklingsplan finder vi fx:

• Samspil omkring kulturarven: Kunstog kulturfestival på Ryslinge Højskole, Nordisk  useum for Naivistisk Kunst, Kulturhus/ungdomstilbud.
• Samspil omkring naturen: Naturen kortlægges og beskrives, stier renoveres og  afmærkes, temature, nye arrangementer/aktører i naturen.
• Samspil omkring byfornyelse og byforskønnelse: Renovering af torv, boligfornyelse, motivere tiltag til fremme af arkitektur og æstetik.
• Ryslinge frem i lyset: Hjemmesiden skal have en ansigtsløftning, tilrettelæggelse af informations- og pressestrategi, nedsættelse af kunst- og kulturudvalg, kampagne for tiltrækning af nye, spændende borgere og erhverv.

Disse udviklingsplaner rummer emner på kryds og tværs af anden planlægning og forvaltning. Karakteristisk er, at de er projekt- og handlingsorienterede. Mange lokale borgere har været stærkt involveret undervejs med Lokalrådene som penneførere.

De Lokale Aktionsgrupper

Til de Lokale Aktionsgruppers lokale udviklingsplaner er der stillet en række formkrav til minimumsindhold fra den administrerende myndighed, EU/Fødevareministeriet. Disse planer rummer primært visioner og strategiske retningslinier for den udvikling, som ønskes fremmet og styrket ved hjælp af midler til lokale projekter. Ganske vist skal det sikres, at den lokale udviklingsplan ikke strider mod gældende planlægning, men den har ikke mange lighedstegn med kommunens planlægning. De afledte projekter kan fx omfatte etablering af økonomiske, sociale og kulturelle indslag i de lokale samfund, hvor det er op til lokale ildsjæle at sætte nærmere indhold på og handling i projekterne. Projektmagerne kan således ansøge om støtte hos de Lokale Aktionsgrupper. Også i Faaborg-Midtfyn Kommune har lokale kræfter besluttet at etablere en Lokal Aktionsgruppe, og dermed udformes en lokal udviklingsplan i det regi. Her skal det tilføjes, at det er sket uden tydeligt samarbejde og koordinering med de mange føromtalte lokale udviklingsplaner for de enkelte landsbysamfund. De lokale udviklingsplaner synes at have deres egne mål og liv.

Lokale udviklingsplaners fremtid?

Hvilken plads og betydning, landdistriktsudviklings-politik med de lokale udviklingsplaner vil få i praksis på længere sigt, er naturligvis uvist. De vender op og ned på den kendte orden, blander kræfterne på nye måder og giver en række nye udfordringer:

• De lanceres uafhængigt af øvrig planlægning og politik.
• De vanskeliggør helhedsorienteret planlægning.
• Deres natur lægger op til indbyrdes konkurrence om ressourcer.
• De kræver kompetencer og stærke lokalsamfund, og det er uvist, hvad der sker med de svageste.
• De udfordrer demokratiet og kontrolmuligheder.

»Kampen« om styringen af den lokale udvikling er under alle omstændigheder indledt. I teorierne gives forskellige bud på, hvor omfattende den nye type styring vil blive. Den kan både være et decideret alternativ eller et supplement til den gængse styring, fx for at dække huller og mangler. I Faaborg-Midtfyn Kommune skal de lokale udviklingsplaner snart føres til torvs. Det sker samtidigt med, at der bliver lavet kommuneplanlægning. Det bliver spændende, i hvor høj grad der opstår sammenhænge.

Kilder:
Brobyværk Lokalråd (2008): Brobyværk – Den Levende Fynske landsby.
www.fynsland.dk
Lokalrådet for Korinth og Ø. Hæsinge (2008): Udviklingsplan. Korinth. Hvor natur og kultur er i centrum for udviklingen.
Ryslinge Lokalråd (2008): Ryslinge – Liv i samspil – Lokal udviklingsplan for Ryslinge.
H. W. Tanvig (2008): International forskningsstatus – udvikling i landsbyer og landdistrikter.

Videnblad nr.: 04.02-30
Forfatter: Hanne W. Tanvig