Når lokale projekter fører til udvikling

Bovbjerg Fyr – udvikling ved kanten er et lokalt projekt med succes.

Mange store arbejdspladser lukker eller skærer ned på beskæftigelsen lokalt, herunder den offentlige sektor, og tilsyneladende er der ikke så stor en iværksætteraktivitet, at den kan opveje tabet af de tidligere arbejdspladser. Udviklingsprognosen tegner sig derfor ikke så gunstigt. Spørger vi de lokale borgere, er der ingen tvivl om, at de ikke vil give op, men i stedet gøre deres for at bremse den negative udviklingstendens.

Det kommer til udtryk ved de mange lokale initiativer og projekter, som har været et fænomen i mange år og finder sted overalt, men altså ikke har været et klart modtræk. På den baggrund er det relevant at spørge, om ’projektverdenen’ kan få en tydeligere, positivt afsmittende effekt på den lokale udvikling i yderområderne, og altså om der er noget at lære.

Figur 1. Samspillet mellem det lokale og globale.

For at tage hul på det spørgsmål er ti projekter med succes i yderområder blevet kigget nærmere efter i sømmene. Hvad kendetegner deres succes? Hvad kan forklare den? Det skal fastslås, at der ikke på forhånd var identificeret en bestemt succesfaktor, men at valget af de ti projekter foregik ud fra kriteriet: at der er bred enighed om, at de har succes, herunder blandt bevillingsgiverne. Tilsammen skulle de desuden repræsentere forskellige, danske yderområder.

De ti projekter hedder:

• Bovbjerg Fyr – udvikling ved kanten
• Branding Fur
• Gedser-helhedsindsats
• Energilandsby Horslunde
• Lundby – Gøngehøvdingens By
• Læsø og saltet
• Rødding – Æblets By
• Småøernes Fødevarenetværk
• Stadil-Vedersø Landsby 2.0 og Det gl. mejeri
• Vestervig områdefornyelse

Hver især er de blevet kortlagt, og repræsentanter fra alle projekter har deltaget i en workshop, hvor kortlægningens hovedresultater blev præsenteret og bearbejdet i fællesskab.

Teori og analyse

Teorier har inspireret til en model, som er anvendt i analysen, se figur 1. Teorierne handler om nye relationer og samspil mellem de helt lokale, stedlige faktorer og det store, globale univers. Det er etableringen af forbindelsen mellem det lokale og globale, der gør den store forskel. I analysen er sådanne samspil da også fundet og konkretiseret, samtidigt med at resultaterne har givet anledning til tilføjelser og en videreudvikling af modellen.

På mange måder er de ti projekter umiddelbart forskellige, f.eks. deres temaer, og fordi de befinder sig på forskellige udviklingsstadier. Nogle har ikke mange år på bagen, mens andre har. Når der bores dybere i projekterne, findes alligevel en række fællesnævnere, som teorierne og modellen har åbnet øjnene for. Fællesnævnerne har med processer og samspil mellem strukturer og handlinger (modus) på 3 forskellige stadier at gøre.

I modus 1 handler det om relativt små, mere symbolske aktiviteter og frivillighed med ’bottom up’. I modus 2 og især 3 udvikler det sig til, at aktiviteterne bliver mere strategiske, og åbner sig for et globalt perspektiv og et samarbejde med ’top down’-kræfterne, herunder kommunen. I modus 3 er succesen tydelig for alle.

Da kan man dårligt beskrive aktiviteterne som landsby-projekter længere, men som selvforstærkende, lokal udvikling med islæt af erhvervsudvikling. Stedets betydning er blevet en strategisk faktor, idet det ikke alene er et hjemsted for projektaktiviteterne og de lokale ildsjæle, men er blevet et nyt lokalt vækstcenter.

Kun et par af de ti deltagende projekter befinder sig i den etablerede fase (modus 3), men flere har truffet forholdsregler til at gøre det. I et par eksempler vil det indebære en ’genstart’ af modus 1, idet ’man’ nærmest er startet med modus 2 (typisk af kommunen og store eksterne parter), hvor den lokale ledelseskapacitet ikke er blevet fuldt etableret og følgelig kan agere som i modus 3. Læsø og saltet, som mange kender i forvejen, repræsenterer modus 3.

Hovedpointerne er:

1. Projekter fører ikke til lokal udvikling uden videre
2. Stedet og dets særlige ressourcer skal bruges som strategisk værktøj
3. ’Bottom-up’ og ’top down’ tilgange skal kombineres
4. Lokale/globale netværk og relationer skal dannes, bl.a. et tæt samarbejde med kommune og erhvervsliv
5. En lokal, professionel og strategisk ledelse, der kan operere lokalt/globalt, skal etableres
6. Det tager tid

Men det skal også pointeres, at selv på Læsø og i de ’projekter’, som er tæt på eller er i modus 3, har man ikke klart vendt den ellers negative befolkningsudvikling, hvis det var det, som succesen skulle måles ved.

Hvordan befolkningsudviklingen ville have været foruden, kan man kun gætte på. Til gengæld har alle de deltagende ’projekter’ meddelt, at den lokale ånd og tiltrækningskraften i form af nye tilflyttere er blevet styrket, og at der er etableret nye dynamikker og flere steder ændringer i befolkningssammensætningen.

For eksempel har Læsø for nyligt scoret Danmarks højeste iværksætterrate, har oplevet den største stigning i den gennemsnitlige skattepligtige indkomst og er blevet kendt som et spændende, dynamisk samfund frem for tidligere som en ø med indtægter fra lidt fiskeri, turisme og ellers fra sociale og regionale overførselsordninger.

Perspektivering

Hvis den lokale udvikling i yderområderne fremover især skal bero på, hvad man lokalt kan gøre for udvikling, giver denne analyse nogle begyndende anvisninger.

De anvisninger handler om en lokal modningsproces, læring og et hamskifte. Den lokale ildsjæle-kultur med ’bottom up’ og frivillighed er starten, om end et par af eksemplerne viste en anden start. Når man lokalt skal kunne tiltrække udvikling af mere strukturel virkning, herunder erhvervsmæssigt, skal man imidlertid indrette sig på at kunne samarbejde med de større og stærkere kræfter (med ’top down’) – og fortsat kunne have kontrollen. Det kræver meget mere opmærksomhed overfor opbygning af lokal, strategisk ledelse, end der hidtil har været, både lokalt og blandt de mange bevilgende instanser.

Kilder:
Tanvig, H.W. (2012) Projekter og lokal udvikling i yderområder? En analyse af ti projekter med succes. Rapport om byfornyelse, Ministeriet for By, Bolig og Landistrikter, 58 s.

Videnblad nr.: 04.02-40
Forfatter: Hanne W. Tanvig