Skovopfattelse
Menneskers opfattelse af skov udgør en del af den enkeltes naturopfattelse. Skovopfattelse er en betegnelse for de ideer og forestillinger om skov, erfaringer med skov samt argumenter for og definitioner af skov, som en person har, og som en gruppe mennesker kan være fælles om. Vores skovopfattelse er bestemmende for, hvorledes vi opfører os i skoven, hvilke skovoplevelser vi søger, hvordan vi foretrækker at skoven skal se ud, og hvilken rolle skoven spiller i vores liv. Skovopfattelsen dannes af de oplevelser med skov, vi får gennem livet, såvel som gennem vores opdragelse og uddannelse. Fortællinger om skov, billeder eller politiske diskussioner former også den enkeltes opfattelse af skov.
På baggrund af 20 kvalitative interviews er der identificeret tre karakteristiske typer af skovopfattelser blandt danskere: en naturorienteret, en emotionelt funderet og en kulturorienteret skovopfattelse. De tre typer er ideelle. Det vil sige, at en person sjældent har holdninger til fælles med kun én af de tre kategorier, men som regel har ideer, der kan findes i alle tre. Imidlertid kan opdelingen i ideelle typer fremme forståelsen af, hvad skov betyder for danskerne, og hvilke præferencer de har for måden skovene forvaltes og drives på, samt hvorledes nye skove bør udformes.
Naturorienteret skovopfattelse
Den naturorienterede skovopfattelse grunder i en definition af skov som natur: Skoven repræsenterer naturen. Skoven opfattes som et af de eneste steder i Danmark, hvor naturen har frit spil. Personer med en naturorienteret skovopfattelse kan få en skovoplevelse ved at bevæge sig rundt i skoven. For at mennesker med denne skovopfattelse kan føle sig som en del af naturen, er det væsentligt, at de kan gå udenfor vej og sti, når de er i skoven. De ønsker ikke at møde andre mennesker, for oplevelsen af skoven som natur skal helst indebære følelsen af skov-ensomhed. De vil hellere se på naturen: på vilde dyr og planter. De foretrækker, at skoven ikke underlægges drift, for at naturen får så frit spil som muligt. Og de foretrækker en varieret skov med arter, der gror på deres naturlige voksepladser. Træer, der vælter, skal ikke fjernes, da skoven bør afspejle naturens cyklus. De glædes både over gamle og helt unge træer, for begge afspejler naturens virke og kraft.
Emotionelt funderet skovopfattelse
Den emotionelt funderede skovopfattelse begrundes i oplevelsen af skoven som et sceneri. Skoven opfattes som et sted, hvor der findes oplevelser, der gør mennesker godt, og hvor naturen inspirerer til afstresning og afslapning. Skoven opleves som modsætningen til by. Personer med denne skovopfattelse kommer i skoven for at koble fra og glemme hverdagens stress og jag. De vil oftest bevæge sig på stierne, da det skal være bekvemt at opholde sig i skoven. De vil nyde at sætte sig på en bænk og opleve skovens lyde og dufte, som de tager med sig hjem og mindes med glæde. De vil gerne møde andre skovgæster, blot de respekterer skoven som sted, og de anvender gerne skovens faciliteter. De nyder information eller historier, der er knyttet til steder og træer, der rummer symbolsk værdi. De foretrækker en varieret skov, men variationen skal ikke findes i den enkelte parcel, men i skovens opbygning og struktur. De vil således gerne ledes gennem mørke plantninger, der skifter med lyse parceller og lysninger. De foretrækker store, gamle træer, da disse rummer størst fortælleværdi. De synes ikke, at der bør gennemføres kulturarbejde i skov, men foretrækker alligevel et plejet skovbillede. For dem har en lukket skov ringe visuel værdi, mens søjlehallens åbne struktur opleves som et sceneri, i hvilket de selv får rollen som betragtere. Det er »skovbilledet«, de værdsætter.
Kulturorienteret skovopfattelse
Den kulturorienterede skovopfattelse begrundes i oplevelsen af skoven som et rum, hvor der er plads til at være og udfolde sig. Skoven nydes primært som sted for motion eller socialt for samvær. Derfor har oplevelser af naturen eller af skoven som sceneri mindre betydning, mens det giver god samvittighed at få rørt kroppen på en tur i skoven. Personer med denne skovopfattelse følger gerne afmærkede ruter, men sætter sig sjældent på en bænk for at nyde skoven som sted. De vil hellere hjem og sidde der. De foretrækker den dyrkede skov og har stor forståelse for, at skoven er en arbejdsplads. De forstår også vigtigheden af rydninger, af hegning af nyplantninger og forbud mod færdsel i perioder, og de er glade for blot at have adgang. De forlader ikke stierne og har alene præferencer for skovens fremtoning langs stier og veje. De nyder at se mange træer af en art i samme parcel, fordi det giver dem en oplevelse af træernes storhed og økonomiske værdi, men de kan også godt lide, at træartsvalget skifter fra parcel til parcel. De bryder sig ikke om at se efterladte grene og ved og oplever urørt skov som mistrivsel. Stammer i stabler langs en vej oplever de derimod som smukt, fordi det viser skovens nytte. De vil helst møde andre, når de er i skoven. Ellers kan de blive nervøse, og skoven opleves som skræmmende stor.
Anvendelse af kategorierne
Ved en bæredygtig skovplanlægning forstås en planlægning, der tager hensyn til såvel de økonomiske og økologiske som de sociale aspekter. På grundlag af ovennævnte undersøgelse er det blevet muligt at forklare, hvorfor nogle danskere foretrækker bestemte typer af skov frem for andre, og hvorfor nogle skovgæster opfører sig på én måde og andre på en anden, når de er i skoven. Med en sådan viden vil anlæg, drift og pleje af de danske skove i højere grad end tidligere kunne tilpasses skovgæsternes præferencer og værdier gennem en afvejning af disse sociale aspekter af brugen af skove i forhold til skovenes økonomiske og biologiske værdier.
Kilde
Oustrup, L. (2007): Skovopfattelse blandt danskere og i skovlovgivningen. Ph.d-afhandling. Forest and Landscape Research, No. 38 – 2007. Danish Centre for Forest, Landscape and Planning, Hørsholm. 298 pp.
Videnblad nr.: 06.01-24
Forfatter: Liv Oustrup