Mødet med andre skov­gæster i bynær skov

De fleste skovgæster oplever det som noget positivt at møde andre gæster på skovtur.

Danske skove og naturområder er velbesøgte. Der har gennem de seneste 30-40 år været en stigende rekreativ brug af natur- og skovområder. I dag foretager den voksne del af den danske befolkning således ca. 70 millioner besøg årligt i de danske skove (se Videnblad nr. 6.1-65).

Denne udvikling kommer særligt til udtryk i de bynære skove, hvor der er en stadig større efterspørgsel på skovens flersidige ressourcer. Det er derfor interessant at undersøge, om det øgede publikumspres medfører konflikter mellem de forskellige besøgsgrupper.

Spørgeskemaundersøgelse

Ovenstående problematik er søgt belyst i en spørgeskemaundersøgelse på Gammelkjøgegaard ved Køge. Her er der i perioden oktober 2011 til september 2012 gennemført 172 interviews og foretaget registreringer af antallet af besøgende på 20 tilfældigt udvalgte dage. Det anvendte interviewskema tager afsæt i det interviewskema, som blev anvendt i forbindelse med en lignende undersøgelse på Gammelkjøgegaard i 1982. Ved undersøgelsen i 2011/ 2012 er der tilføjet en række nye spørgsmål, som blandt andet handler om skovgæsternes møde med andre skovgæster. Metodikken følger Skov & Landskabs standardmetode for publikumsundersøgelser.

Gammelkjøgegaard ejes af Carlsen-Langes Legatstiftelse og har et areal på 970 ha. Særligt området omkring hovedbygningen og Åsen er velbesøgt af Køges borgere. Arealerne ligger i gåafstand fra Køge centrum, og området kan derfor karakteriseres som et bynært skovområde. Gammelkjøgegaard har i lighed med andre rekreative naturområder oplevet en stigende brug af deres arealer. Ovenstående undersøgelse tyder på, at besøgstallet over en 30- årig periode næsten er firedoblet.

Kun få oplever trængsel

Skovgæsternes møde med andre skovgæster – og i den forbindelse deres oplevelse af trængsel – er blevet undersøgt ved først at bede skovgæsterne om at vurdere, hvor mange andre personer de har mødt på deres tur i området. Her viser resultaterne, at den enkelte skovgæst i gennemsnit har mødt 20 personer. Herefter er skovgæsterne blevet bedt om at vurdere omfanget af andre skovgæster først i forhold til en "trængsels"-skala fra 1-9 (1="Absolut ikke overfyldt, 9="Ekstremt overfyldt") og siden i forhold til hvorvidt omfanget af andre gæster vurderes som for få, for mange eller et tilpas antal. Fordelingen af svarene i det første spørgsmål fremgår af figur 1, hvor kategorierne er opgjort i tre overordnede kategorier svarende til "ikke overfyldt", "moderat overfyldt" og "overfyldt". Resultaterne viser, at gæsterne generelt ikke føler sig generet af omfanget af andre gæster. Antallet af gæster har tilsyneladende endnu ikke nået et niveau, som giver en følelse af trængsel.

I forhold til de besøgendes vurdering af omfanget af andre gæster vurderer størstedelen (89 %), at niveauet er tilpas, og 10 % af skovgæsterne synes – måske lidt overraskende – at der er for få gæster, mens under 1 % svarer, at der er for mange gæster.

Flere oplever mødet med andre positivt end negativt

Selve mødet med andre skovgæster er undersøgt ved at bede den besøgende vurdere, hvilken betydning mødet med forskellige brugergrupper har for fornøjelsen af besøget. Under 10 % af de skovgæster som har mødt børn/unge, hundeluftere, stavgænger, motionister, andre gående, og/eller andre cyklister har følt, at deres fornøjelse blev formindsket lidt eller meget. Det er derimod overvejende mountainbikere, ryttere og biler/traktorer, som formindsker skovgæsternes fornøjelse af deres skovbesøg. Mellem 23-31 % af skovgæsterne, som har mødt disse brugergrupper, svarer, at mødet med dem formindskede fornøjelsen lidt eller meget. Der er ca. halvanden gang flere skovgæster som finder mødet med ryttere mere negativt end positivt, mens der er 4 gange flere skovgæster, som finder mødet med mountainbikere mere negativt end positivt.

Det er samtidig vigtigt at bemærke, at mellem 61-100 % svarer, at mødet med de forskellige brugergrupper ikke gjorde nogen forskel for den oplevede fornøjelse ved besøget.

Samlet set udtrykker 7 % af de skovgæster, som har mødt andre gæster i forbindelse med deres besøg, at mødet med andre gæster har haft en negativ indflydelse på deres skovoplevelse. Derimod har hele 17 % af skovgæsterne haft en positiv oplevelse ved mødet med andre gæster. Mødet med børn og unge fører til den største fornøjelse.

Stor overordnet tilfredshed med besøget

Som afslutning på interviewet blev skovgæsten bedt om at foretage en samlet vurdering af skovturen ved at udtrykke graden af tilfredshed med besøget. Resultaterne viser, at der ikke er nogen gæster på Gammelkjøgegaard som enten har været "meget utilfredse" eller "utilfredse" med deres besøg. Hele 84 % svarer, at de har været "meget tilfredse", og ca. 15 % svarer, at de har været "tilfredse". Under 1 % svarer "hverken eller". Det er således meget tydeligt, at gæsterne generelt har haft en positiv rekreativ oplevelse på Gammelkjøgegaard.

Konklusion

Ovenstående resultater er interessante, da de hver for sig viser forskellige vurderinger af skovoplevelsen i forhold til mødet med andre skovgæster. Det er tydeligt, at gæsterne ikke vurderer, at den stigende brug af området har ført til en uacceptabel grad af trængsel i området. I forhold til mødet med andre skovgæster fremgår det, at mødet i nogle tilfælde påvirker oplevelsen i negativ retning – hvilket naturligvis ikke skal negligeres. Der er dog et flertal af skovgæsterne, som vurderer mødet med andre skovgæster som en positiv oplevelse. Samtidig er der stor tilfredshed med den samlede skovoplevelse. Et resultat der indikerer, at eventuelle negative oplevelser ikke har nogen afgørende betydning for den samlede vurdering. Det må betyde, at områdets og besøgets øvrige kvaliteter opvejer de negative oplevelser, som gæsterne eventuelt har haft på deres tur. Oplevelserne kommer således til at fremstå som betydningsløse i den samlede vurdering, og eventuelle oplevede konflikter bunder ikke så dybt.

Denne viden er interessant i forhold til den fremtidige forvaltning af bynære skove, hvor der – bl.a. med baggrund i eksemplet fra Gammelkjøgegaard – synes at være plads til relativt mange (og forskellige) besøgende uden, at den overordnede tilfredshed påvirkes negativt. Flere resultater fra undersøgelsen på Gammelkjøgegaard kan findes i Videnblad nr. 6.1-79.

Kilde:
Knudsen, Anne-Sophie Freltoft & Dall, Malene Callesen (2012):
Friluftsliv i bynære skove. Interviewstudie af skovgæster på Gammelkjøgegaard. Speciale i hhv. Forest and Nature Management og Landskabsforvaltning ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. 124 s.+ bilag.

Videnblad nr.: 06.01-78
Forfattere: Anne Sophie Freltoft Knudsen, Malene Callesen Dall og Frank Søndergaard Jensen