Dato: 29-04-2010 | Videnblad nr. 06.03-01 Emne: Friluftsliv

Ældres friluftsliv og sundhed

I 2040 forventes 40 pct. af den danske befolkning at være over 67 år. Sikring af deres fysiske og mentale velbefindende er derfor en vigtig samfundsmæssig udfordring. Friluftsliv har meget at tilbyde i den henseende, fordi det giver naturoplevelser, socialt samvær og motion, der ikke minder om træning, hvilket altsammen især værdsættes af ældre. I dette og fire følgende Videnblade fokuseres på friluftslivets betydning for ældres sundhed, aktivitetsniveau, motiver, hindringer og ønsker.

Foto: Jette Hansen-Møller

Foto: Jette Hansen-Møller

I 2005 opfordrede Det Nationale Råd for Folkesundhed kommunerne til at kortlægge fysiske aktiviteter specielt for ældre og gøre natur og grønne områder mere sikre og tilgængelige for dem. Det har bl.a. været medvirkende til, at ældre nogle steder i landet kan deltage i stavgang, udendørs overnatning, udflugter med naturvejleder eller afprøve deres kondition på en skovsti. Siden 1991 har der eksisteret et nationalt forum, Sund By Netværket, for samarbejde om udvikling og implementering af det lokale folkesundhedsarbejde på tværs af forvaltninger. I dag deltager 67 kommuner og 2 regioner i dette samarbejde. Der findes dog intet landsdækkende overblik med gode eksempler på friluftsinitiativer for ældre.

Ældre er imidlertid ikke en homogen gruppe. Faktisk er forskellene blandt dem større end i andre aldersgrupper, fordi det levede liv sætter sig forskellige spor. En +65-årig kan for eksempel være i fuld gang med arbejdslivet eller nedslidt, have råd til at rejse væk om vinteren eller ikke være i stand til at gå udendørs, være koblet på nettet og velorienteret om muligheder eller ikke i stand til at beherske dansk. Der er derfor brug for at undersøge, hvad ældre selv mener, vil kunne gavne deres friluftsliv.

Aktivitetsniveau, alder og helbred

Forskere er uenige om, hvorvidt alder eller helbred er mest afgørende for, om et menneskes aktivitetsniveau falder eller ej. Nogle af dem har påvist et fald midt i 1970’erne, men kan ikke sige, om det især skyldes alder eller helbred. Andre har peget på, at omfanget af mere intensive, udendørs aktiviteter længere væk fra hjemmet falder med stigende alder, mens mere rolige eller passive aktiviteter nær boligen øges.

Finske forskere fulgte en gruppe 65-84-årige i otte år og konkluderede, at aktiv idrætsudøvelse tidligere i livet er den væsentligste indikation for, om en ældre opretholder et højt aktivitetsniveau, uanset alder og eventuelle kroniske lidelser.

Aktivitetsniveau og kønsforskelle

De fleste forskere er enige om, at mænd er signifikant mere fysisk aktive end kvinder. En undersøgelse, der sammenligner 74-årige mænd i ni vestlige lande inklusive Finland og Sverige, viser for eksempel, at mænd typisk anvender en del af den tid, de før brugte på arbejde, på et aktivt fritidsliv. Der findes ingen tilsvarende undersøgelser om skift i kvinders friluftsliv.

Til trods for et højere aktivitetsniveau er mænds levealder generelt kortere end kvinders. Det kan skyldes, at de har vanskeligere ved at klare de omskiftelser i tilværelsen som følger af pensionering, tab af ægtefælle eller varig fysisk funk­tionsnedsættelse. Disse forandringer kan nemlig føre til tabt livsindhold, svækket selvværd, øget isolation, depression og i værste fald selvmord. Bl.a. derfor har Sundhedsstyrelsen udarbejdet pjecen ”Brug tiden sjovere mand” med forslag baseret på ønsker fra ældre mænd samt erfaringer fra igangværende aktiviteter til aktiviteter, nye udfordringer og socialt engagement for mænd over 60 år. Forslagene er rettet mod kommuner og frivillige organisationer, der arbejder specielt med disse borgere.

Friluftsliv frem for træning

Alle ved at motion er sundt - også ældre danskere. Fysisk aktivitet mindsker således risikoen blandt 61-80-årige for hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, slagtilfælde, cancer, diabetes og faldulykker. Det forebygger også kredsløbssygdomme, muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed, stress, visse kræftformer samt psykiske lidelser som depression, angst og demens. Internationale studier viser imidlertid, at ældres interesse for motion er forholdsvis beskeden. De er svære at rekruttere til forsøg med motion, og af dem, der deltager, holder mange op med at være aktive, når forsøget stopper. Noget tilsvarende gælder formodentlig ikke deltagelse i friluftsaktiviteter. I hvert fald fremgår det af en svensk undersøgelse, at ældre foretrækker friluftsliv frem for motion, fordi aktivitet i den form netop ikke minder om træning. Det kan også skyldes, at friluftsliv byder på naturoplevelser, som ældre værdsætter højere end andre aldersgrupper.

Samlet set reducerer dårligt helbred og høj alder aktivitetsniveauet indenfor sport, rejser, sociale kontakter og havearbejde. Noget tilsvarende gælder ikke friluftsaktiviteter. Deltagelse i spadsereture og udflugter er relativt aldersstabile, og der kan ikke konstateres forskelle i mænds og kvinders aktivitetsniveau. Videnblad 6.2-2 redegør for, hvor friluftsmæssigt aktive ældre danskere er.

Naturoplevelser, stress og sundhed

Kontakt med natur har positiv indflydelse på blodtryk, kolesterolniveau, og kredsløbsforstyrrelser. Desuden forbinder ældre naturoplevelser med velbehag, forstærket opmærksomhed, og reduktion af negative følelser som vrede og bekymring.
Når folk for eksempel siger, at de bliver ”klare i hovedet” af at gå en tur i naturen, skyldes det, at presset i hjernen og på nervesystemet lettes, og deres stressniveau reduceres. Men ældre er da ikke stressede, vil nogle måske indvende. En dansk undersøgelse viser, at reduktion af stress er en klart mindre vigtig årsag for ældre over 65 år til at besøge en park end for resten af befolkningen, mens andre undersøgelser viser, at stress er et særligt helbredsproblem blandt ældre. Det skyldes, at aldring indebærer mange funktionsmæssige forandringer forårsaget af kroniske sygdomme, tab af nære pårørende og venner eller flytning af bopæl. Oplevelser af dyr og fugle, blomster og træer, vandløb og søer kan være med til at lindre sådanne tilstande. Hvordan ældre danskere helst ser de grønne områder udformet og passet, har vi imidlertid ingen viden om.

Socialt samvær udendørs

Ensomhed er et væsentligt problem for mange ældre, især kvinder. Måske har de mistet ægtefælle og venner, eller måske bor deres nærmeste pårørende langt væk eller mangler tid til at besøge dem. Resultatet bliver et cirkelproblem. Fordi de ældre mangler nogen at følges med, færdes de mindre ude, og møder derfor ikke andre, som de eventuelt kunne følges med ved andre lejligheder. Erfaringer fra det tidligere Storstrøms Amt har vist, at isolationen kan brydes og svækkelse blandt ældre forebygges ved samarbejde mellem frivillige organisationer og kommuner om planlægning og koordinering af gåture, hvor friske ældre inviterer motionssvage med på tur.

Internationale undersøgelser viser, at ældres sociale kontaktniveau er højere, hvor der findes velanbragte borde og bænke i friarealer og parker tæt på deres hjem.

Sammenfatning og anbefalinger

Friluftsliv omfatter naturoplevelser, fysisk udfoldelse og ofte også socialt samvær. Udbyttet af at være friluftsmæssigt aktiv er et bedre helbred og højere livskvalitet langt op i årene. Ældre sætter stor pris på naturoplevelser. For at få den slags oplevelser må de gå udendørs. Derved får de socialt samvær og fysisk aktivitet med som sidegevinster, sidstnævnte i en form, som de foretrækker frem for egentlig motion.

I et samfundsmæssigt perspektiv har det stor betydning at opretholde og forbedre ældres fysiske og mentale sundhed, da denne gruppe vokser stærkt. Skal ældres muligheder for friluftsliv sikres og forbedres bør haver, parker og andre grønne områder opfattes som vigtige ressourcer i en tværfaglig kommunal friareal- og sundhedsplanlægning og anlægges og passes med – blandt andet – dette formål for øje.

Ældres friluftsmuligheder kan fremmes ved at:

  • Tilvejebringe et nationalt overblik over eksisterende muligheder og gode eksempler på friluftsinitiativer for ældre
  • Undersøge hvilke naturoplevelser, ældre selv mener, vil kunne fremme deres aktivitetsniveau og dermed deres livskvalitet
  • Undersøge hvilken betydning ældre tillægger aktiviteter og faciliteter for deres
    livskvalitet

Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet.

Kilder:
Crombie, I.K. et al (2004): Why older people do not participate in leisure time physical activity, Age and Ageing 33: 287-292.
Maller, C. et al (2005): Healthy nature healthy people: ’contact with nature’ as an upstream health promotion intervention for populations, Health Promotion International 21(1), pp. 45-54.
Payne, L.L. et al (2005): Local park use and personal health among older adults: an exploratory study, Journal of Park and Recreation Administration, 23(2):1-20
Sund By Netværket



Videnblad nr.: 06.03-01
Forfatter: Jette Hansen-Møller

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt