Hindringer for friluftsliv blandt ældre

Personlig sikkerhed, nogen at følges med og et godt helbred er de tre vigtigste forudsætninger for et aktivt friluftsliv blandt ældre.

I dette Videnblad refereres resultater af - især britiske undersøgelser af - hvad ældre opfatter som hindringer for at gå tur og opholde sig i nabolaget, hvor de bor. Herhjemme er der ikke foretaget lignende undersøgelser, men i et efterfølgende Videnblad refereres data fra generelle friluftsundersøgelser om ældre danskeres oplevelser af hindringer og ønsker til forbedringer af deres muligheder for friluftsliv i by og på land.

Begrænsninger for friluftsliv omhandler tre emner: manglende fysisk og mental formåen hos den enkelte, sociale omstændigheder og dårlig tilgængelighed til og i potentielle områder. Forskere mener, at det er uheldigt, at disse aspekter oftest undersøges hver for sig, fordi de er indbyrdes relaterede. Dårlig førlighed kan for eksempel betinge, at en ældres frygt for, om kræfterne vil slå til, forstærkes, hvor afstanden er lang, belægningen dårlig, og der mangler siddemuligheder.

Frygt for egen sikkerhed

Mangel på personlig sikkerhed i form af angst for at blive overfaldet i nærmiljøet, i skovområder eller i områder, den ældre ikke havde besøgt før, samt frygt for at falde er de væsentligste hindringer for ældres friluftsliv ifølge den internationale litteratur. Frygt for at falde handler ikke kun om egen førlighed, men også om dårligt design og vedligehold af udendørsmiljøet. Mange +65-årige englændere havde således været ude for faldulykker forårsaget af knækkede fliser og ujævn belægning, glatte belægninger og forhindringer som trin og ramper.

Frygten stiger med alderen, og kvinder er generelt mere bange for at gå tur alene end mænd, både i grønne områder i byer og på landet.

Sociale hindringer

Mangel på nogen at følges med er den næsthyppigste grund til, at ældre spadserer mindre i kvarteret, hvor de bor, end de har lyst til, viser en engelsk undersøgelse. I den forbindelse spiller mangel på tid en indirekte rolle, idet det kan være et problem for en ældre at finde nogen blandt familie, venner eller personale på institutioner, der har eller vil bruge tid på at gå tur.

Sociale hindringer omfatter også sociale relationer til andre. Grupper af unge, løse hunde og lignende kan virke truende især på ældre, der færdes alene. Borde og bænke kan være med til at fremme mulighederne for at møde andre, men hvis de er placeret, hvor der enten er for øde eller kommer for mange andre, der opfører sig anderledes, tør de ældre ikke bruge dem.

Dårligt helbred

Dårligt helbred angives internationalt som den tredje vigtigste hindring for ældres friluftsliv. For 60% af 200 englændere over 65 år var problemer med mobilitet/bevægeapparatet den vigtigste hindring for at gå tur i lokalområdet. For havedyrkning er bevægelseshindringer og fysiske smerter de væsentligste hindringer.

Vejrlig

Ca. halvdelen af de 200 ældre englændere angav, at de ikke ville gå udendørs, hvis der var sne og is. Kraftig regn ville holde knap 40 % indendørs, og 20 % ville ikke gå ud, hvis det var meget koldt. Kvinderne var signifikant mere tilbøjelige end mændene til ikke at ville færdes ude, hvis der var isglat af frygt for at falde og brække noget. En irsk undersøgelse bekræfter dette, idet aktivitetsniveauet blandt 127 +65årige var lavest, når dagene var korte, solen ikke skinnede og temperaturen var lav.

Økonomi

I amerikanske undersøgelser optræder økonomisk formåen ofte sammen med alder som de vigtigste forhindringer for friluftsliv. Årsagerne er, at der nogle steder skal betales entré for at komme ind i national- og statsparker, og at deltagelse i guidede ture også kan koste penge. Desuden kan transport til områder være dyr og overnatning nødvendig. En sammenlignende undersøgelse i Frankrig og Luxemborg viste også, at tilstrækkeligt med penge var en nøgleforudsætning for ældres naturbesøg.

Fysiske barrierer

Dårlig forsyning med parker og grønne områder i og udenfor byerne og stor afstand til dem, reducerer ældres, især kvinders, besøgsfrekvens. Hertil kommer transport- og adgangsmulighederne til og i dem. Da en gåtur i nabolaget er den mest almindelige friluftsaktivitet blandt ældre, omhandler de fleste internationale undersøgelser fysiske barrierer i bykvarterer og ikke i landskabet.

I byerne er kvalitet og vedligehold af fortove og stier af størst betydning. Ujævne belægninger, smalle passager, mangel på udbedring af knækkede fliser og huller, mangel på rydning af sne, is og affald, manglende eller dårlig belysning og uoverskuelige trafiksituationer reducerer ældres færden i deres nærmiljø, såvel som deres muligheder for at komme til et grønt områder og færdes der. Både langs de mest benyttede ruter til parker og i dem oplever de ældre også mangel på bænke, toiletter og læmuligheder som barriere for et aktivt friluftsliv.

Støj i det hele taget, såvel som fra andre brugergrupper som børn og unge og fra trafik, kan også genere ældre og reducerer den tid, de færdes ude.

Attraktioner

Da attraktionen ved en spadseretur for mange ældre, især de enlige, består i at se noget andet end hjemmets fire vægge, er det vigtigt, at der er noget at opleve og variation, hvor de ældre spadserer. For eksempel viste en undersøgelse blandt 270 englændere bosat i byer og landdistrikter, at der var signifikant flere ældre, der gik tur i områder, der indeholdt vandelementer som springvand, å-, strand- eller søbred end i områder uden. Også træer og buske og det tilknyttede fugleliv opfattede de ældre som særlige attraktioner.

Sammenfatning og anbefalinger

Frygt for at falde eller blive overfaldet, mangel på nogen at følges med og et dårligt helbred er de tre vigtigste hindringer for ældres friluftsliv. Vejrlig kan også spille en rolle og nogle steder pengemangel. Dårlig forsyning med parker og bolignære grønne områder i byer, mangel på offentlige transportmuligheder til stederne, dårlig kvalitet af fortove og stier, der fører til områderne og rundt i dem, samt mangel på toiletter og læ- og opholdsmuligheder eller uhensigtsmæssig placering af sidstnævnte opleves som fysiske barrierer.

I Danmark varetages anlæg og pleje af grønne områder og stier af kommuner og boligforeninger. Ved at indtænke ældres behov i deres planlægning og forvaltning, kan de slå flere fluer med et smæk. Anlæg af brede stier med fast og jævn belægning til og i grønne områder, placering af hvilepladser langs stierne og af opholdsmuligheder for flere personer, hvor der er sol og læ, samt af toiletter strategiske steder vil lette de ældres færden og medvirke til at reducere deres frygt for at falde, blive overfaldet eller ikke at have helbred til at klare en spadseretur. Dermed antages det, at flere giver sig til at færdes ude, hvorved deres chancer for at møde andre øges såvel som mulighederne for at finde nogen at følges med på ture i fremtiden.

Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet.

Eksempler på hjemmesider, der omhandler ældres friluftsliv

I’DGO (Inclusive Design for Getting Outdoors). I’DGO er en engelsk organisation, der har til formål at undersøge langtidsvirkningerne af veldesignede udendørs omgivelser for velbefindendet blandt de ældre over 65 år, der bruger dem jævnligt.

Bengtson, A. (2001): Utemiljöns betydelse för äldre och funktionshindrade. Kunskapssammanställning. Statens Folkhälsoinstitut.

Videnblad nr.: 06.03-04
Forfattere: Jette Hansen-Møller og Berit Kaae