Kortlægning af naturkvalitet ved Præstø Fjord

Naturkvalitetsplanlægning på baggrund af metoden til registrering af naturtilstand.

Projektet "Landskabskarakter og naturkvalitet ved Præstø Fjord" udspringer af By- og Landskabsstyrelsens eksempelprojekter om naturnetværk (se Videnblad 9.4-17). Projektet udføres af Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner i samarbejde med COWI A/S. Projektområdet ved er varieret og rummer mange naturmæssige kvaliteter. Området stiller særlige krav til fremtidig forvaltning i henhold til Vandramme- og Natura 2000-direktiverne og er søgeområde for en regional naturpark. Projektområdet rummer flere forskellige naturtyper beskyttet i Naturbeskyttelsesloven, herunder fersk eng, overdrev, strandeng, mose, hede og sø. Når tre kommuner giver sig i kast med at registrere og tilstandsvurdere naturen, er der mange forskellige måder, dette kan gøres på. I dette projekt var det formålet at afprøve metoden til registrering af naturtilstanden på terrestriske naturarealer udviklet af DMU.

Naturkvalitetsplanlægning på baggrund af metoden til registrering af naturtilstand.

Metode til registrering af naturtilstanden

Metoden er udviklet til at sikre en ensartet indsamling af information på de arealer, der besigtiges. De registrerede oplysninger lægges ind i Danmarks Miljøportal og bidrager til den løbende opdatering af de vejledende registrerede §3-beskyttede områder. For hver naturtype findes et registreringsskema, hvorpå de registrerede data påføres. Herved afdækkes naturtypernes samlede naturkvalitet. Metoden er her indbygget som grundlag i en egentlig naturkvalitetsplanlægning opdelt i fire faser som ses herunder. Fase 4 er ikke udført i dette projekt.

Samtlige §3-områder blev registreret undtagen vandhuller. Ude på naturarealet afgrænses og identificeres naturtypen, hvorefter forskellige struktur- og artsindikatorer registreres på feltskemaet. Indikatorerne er bl.a. vegetationsstruktur, hydrologi, plejebehov samt en artsliste fra en dokumentationscirkel med en radius på 5 m. De registrerede data fortæller, hvilken tilstand arealet er i med hensyn til dets fysiske struktur og artsmæssige forekomster. Disse data blev efterfølgende indtastet i miljøportalen. Herefter beregnes en strukturværdi og en artsværdi samt en samlet værdi for naturens tilstand på det pågældende areal. Naturtilstanden indplaceres på en 5-trins skala, svarende til det system, der anvendes i miljømålsloven. (Se skema).

Ud fra den beregnede struktur- og artsværdi ses, hvilke indikatorer, der påvirker tilstanden mest og hvilke parametre, man primært skal fokusere på, hvis tilstanden skal forbedres. Eksempelvis vil et tilgroet overdrev, hvor strukturindekset er lavt, stadig kunne have et højt artsindeks, idet overdrevsarterne stadig er på arealet. På et sådan areal er det vigtigt at prioritere pleje højt, inden arterne forsvinder.

Hvordan står det til med naturen omkring Præstø Fjord?

I projektet har vi registreret 37 §3-arealer med følgende naturtilstande:

De beregnede tilstandsværdier er ved hjælp af GIS indsat på kort for at give et samlet overblik over naturtilstanden i projektområdet.

Det generelle billede for Præstø Fjord-området er, at naturtilstanden falder i takt med afstanden til fjorden. Naturtilstanden er højest på de arealer, der ligger indenfor Natura 2000-området og lavest for de naturområder, der ligger udenfor Natura 2000- området.

På baggrund af tilstanden kan der fastsættes mål for det analyserede område med hensyn til pleje, naturtilstand m.v. Herudover kan udarbejdes en strategi for at nå målene. Dette er ikke gjort i projektet.

Er tilstanden gældende?

De beregnede værdier for naturtilstand er DMU’s foreløbige og er endnu ikke et endeligt og aftalt nationalt bud på en beregnet tilstandsvurdering. Det ses dog tydeligt, at værktøjet giver nogle helt nye muligheder for at få et overblik over et helt områdes naturtilstand, samt mulighed for at lokalisere, hvor i landskabet den værdifulde natur findes. Ved en nærmere analyse af de indikatorer, der ligger til grund for tilstandsvurderingen, kan man identificere de forhold, der har markant negativ indflydelse på naturtilstanden, og dermed hvilke forvaltningsbehov kommunen står overfor.

Erfaringer

Metoden giver mulighed for at kortlægge de naturkvalitetsmæssige ændringer over tid og kan dermed fortælle om et naturområde er inde i en positiv eller negativ udvikling. Det er derfor et vigtigt værktøj til registrering af beskyttede naturområder. Det udgør også vidensgrundlaget og dokumentationen for en konkret sagsbehandling, prioritering af naturpleje, planlægning af naturnetværk og potentielle naturområder, naturgenopretning, m.v.

Metoden forudsætter dog et solidt botanisk kendskab således at naturtypen samt alle arterne i 5 m cirklen kan identificeres. DMU’s anslåede tidsforbrug for registrering i felten er baseret på et meget solidt botanisk kendskab og stor erfaring med brug af metoden. Det er vores vurdering, at det er de færreste kommuner der, på nuværende tidspunkt, har medarbejdere med disse kompetencer. Brug af metoden i kommunerne vil derfor forudsætte, at der afsættes tilstrækkelig tid til at opnå dette eller tilkøbe det. Desuden er det vores erfaring, at følgende tager lige så lang tid eller mere end selve feltregistreringen: Forberedelse og udvælgelse af lokaliteter, eventuel lodsejerkontakt, kørsel, indtastning af data i Danmarks Naturdata samt evaluering af data.

Ud fra vores resultater har vi erfaret, at en korrekt fastsættelse (måling) af vegetationshøjden er meget vigtig for at opnå et retvisende strukturindeks og dermed også naturtilstand. Forskellen imellem DEVANO og vore registreringer kan i høj grad henføres til netop forskellige vurderinger af bevoksningshøjder. Tilsvarende har vi i forbindelse med ERFA-møder for kommunale naturmedarbejdere kunnet konstatere, at bevoksningshøjder vurderes meget forskelligt, når der udfyldes feltskemaer. Vi anbefaler derfor at anvende måleplademetoden til fastsættelse af vegetationshøjden som under DEVANO-programmet. Gennem vores arbejde har vi bidraget til metodens forbedring - en metode som DMU og By- og Landskabsstyrelsen anbefaler kommunerne i hele landet at anvende. Det har været spændende, men til tider også vanskeligt, idet metoden i projektfasen var under udvikling.

Kombination af de to metoder

Eksempelprojektet blev udarbejdet for at kunne vurdere, om der var synergieffekter af at arbejde med "Landskabskaraktermetoden" og "metoden til Registrering af naturtilstanden".

Projektet har vist, at der ikke er nogen tidsmæssig besparelse ved at arbejde med de to metoder på samme tid. Landskabskaraktermetoden er fladedækkende, mens naturkvalitetskortlægningen fokuserer på udvalgte områder – eller mere populært sagt: landskabsfolkene kigger ud mens naturfolkene kigger ned.

Den opbyggede viden om Præstø Fjord området giver dog et godt grundlag for det arbejde, der ligger fremadrettet. Bl.a. for det fremtidige arbejde med naturparken, hvor der skal sættes ind med naturpleje, hvor det eksempelvis er godt at indgå frivillige aftaler om at ekstensivere driften eller ikke at beplante, hvor der skal prioriteres information, stier m.v.

Konklusionen på projektet er ikke til at tage fejl af. Metoderne lader sig ikke direkte koble sammen i samme skala, men samlet udgør kortlægningerne et solidt fundament for den kommunale natur- og landskabsplanlægning.

Videnblad nr.: 09.04-18
Forfattere: Margit Bloch-Petersen, Anders Mosbæk Nielsen, Carsten Horup Bille, Dorthe Brinck Lillelund, Michael Krogh, Stefan Skov og Ole Hjorth Caspersen