Dato: 04-11-2010 | Videnblad nr. 09.04-23 Emne: Landskabsvurdering

Tværkommunalt samarbejde om landskabskaraktermetoden

De specielle erfaringer, som er forbundet med samarbejde på tværs af kommunegrænsen, når man arbejder med Landskabskaraktermetoden, gennemgås i dette videnblad. Videnbladet er nr. 2 i en serie på fire, der redegør for videreudvikling af landskabskaraktermetoden.

Landskabskaraktermetoden (LKM) er en landskabsanalysemetode, der ikke kun forholder sig til enkelte dele af landskabet. Den er fladedækkende og kan derfor med fordel gennemføres, så den dækker alle kommunens landskaber. Metoden justeres og målrettes løbende mod kommunernes behov for planlægning og forvaltning af det åbne land. Nogle af de udfordringer, som metoden møder, er koordineringen af karakteranalysen på tværs af kommunegrænserne og grænsedragningen af de enkelte landskabskarakterområder kommunerne imellem. Dette videnblad beskriver erfaringerne fra et projekt, hvor KL, By- og Landskabsstyrelsen og de seks kommuner: Kolding, Vejen, Esbjerg, Haderslev, Åbenrå, og Sønderborg, har videreudviklet LKM og tilpasset metoden til kommunernes aktuelle behov. Specielt har Vejen og Esbjerg gjort erfaringer med samarbejde på tværs af kommunegrænserne ved Kongeåen, som løber gennem begge kommuner.

Et LKM-område (vist med lilla) følger Kongeåen på tværs af Esbjerg og Vejens kommunegrænser.

Et LKM-område (vist med lilla) følger Kongeåen på tværs af Esbjerg og Vejens kommunegrænser.

LKM på kommunalplan-niveau

Landskabskarakterområder er en afgrænsning af områder, der igennem en kombination af naturgrundlag og arealanvendelse fremstår som sammenhængende områder. Disse landskabskarakterområder har en række ligheder i forhold til de omkringliggende landskaber. Derfor adskiller de sig som selvstændige karakterområder. Afvigelsen fra de omkringliggende landskaber kan skyldes landskabets form, f.eks. en ådal med skrænter kontra en flad smeltevandsflade, eller der kan være forskelle i arealanvendelsen, f.eks. en dyrket moræneflade uden hegn i forhold til et mere sandet område med mange levende hegn. Da karakterområderne er knyttet til landskabets form, dannelse, anvendelse og visuelle fremtræden, følger de ikke kommunegrænserne. Der er derfor et behov for koordinering af landskabsanalysen på tværs af grænserne.

Syv gode råd

I forbindelse med projektet gennemførte Vejen og Esbjerg kommuner et samarbejde på tværs af kommunegrænsen. Udgangspunktet var Kongeåen, hvortil der er tilknyttet flere forskellige interesser, især landbrug, natur og friluftsliv. Baggrunden var ønsket om en ensartet arealudpegning og efterfølgende sagsbehandling. I den forbindelse er det vigtigt, at områderne hænger sammen på tværs af kommunegrænserne. I forbindelse med en erfaringsopsamling efter projektets afslutning har de to kommuner udarbejdet syv gode råd, der har vist sig at være meget anvendelige i opstarten af et tværkommunalt samarbejde:

    1. Kontakt din nabokommune. Er det muligt/hensigtsmæssigt at få et samarbejde i gang?
      Ressourcer
      Tidsfrister
      Har vi tid på samme tid?
    2. Hvis ja, aftal en tidsfølge. Man er nødt til at dele grænsestrækningen op i stykker på max. 8-10 km. Dermed sikres det, at begge kommuner har samme fokus.
    3. Derefter foretager hver kommune den natur- og kulturgeografiske analyse selvstændigt. Det er vigtigt at aftale en deadline.
    4. Der afholdes et heldagsmøde, hvor man både er i felten og ved computeren. Her afklares det om man kan blive enige om afgrænsningen af de enkelte natur-, kultur- og karakterområder. Man kan kun forvente at gennemgå to karakterområder pr. dag.
    5. Nu kan man enten arbejde videre hver for sig i respekt for den aftalte grænsedragning, eller man kan fordele arbejdet. Hvis begge kommuner ikke følger sammen tidsplan, er det afgørende at få foretaget den natur- og kulturgeografiske afgrænsning sammen. Husk at udveksle data. Aftal hvordan data udveksles!
    6. Det er specielt fase 1-2 i landskabskaraktermetoden (kortlægning og vurdering), der egner sig til tværkommunalt samarbejde. Samarbejdet i fase 3 og 4 (strategi og implementering) vil afhænge meget af, hvorledes kommunen har valgt at opbygge kommuneplanen. Derfor bliver det nok svært i fase 3 og 4 at samarbejde om andet end de på baggrund af LKM udarbejdede resultater, f.eks udpegningen af værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber.
    7. Er der tvivl eller uenighed om grænserne, så find en konsulent med LKM-erfaring (gerne en kollega fra en anden nabokommune), der kan deltage i arbejdet en enkelt dag eller efter behov.

Erfaringsopsamling

Arbejdet i projektet har vist, at samarbejde på tværs tager tid, især med mennesker man først skal lære at kende. Men det har også vist, at der er flere fordele ved at dele erfaringer og koordinere på tværs af grænserne. Man får opbygget en fælles erfaring med analysen, som opstår, når man får mulighed for at snakke om de forskellige aspekter ved metoden. Det er desuden en fordel at være sammen ude i området. Her kan man få afklaret mange af de begreber og definitioner, som anvendes i vejledningen fra Miljøministeriet. Samarbejdet omkring fase 1 og 2 kan også have betydning i forbindelse med de mere interne overvejelser i forbindelse med fase 3 og 4. Samtidig kan samarbejdet over kommunegrænserne være en vigtig parameter for at få den faglige sparring, der er nødvendig i processen. I forbindelse med dette projekt har samarbejdet resulteret i en videreudvikling af metoden og en ny supplerende, brugervenlig manual, som ikke mindst kan støtte ved feltarbejdet.



Videnblad nr.: 09.04-23
Forfattere: Gitte Kisbye, Lisbeth Mærsk Møller og Ole Hjorth Caspersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt