Dato: 18-06-2018 | Videnblad nr. 05.02-20 Emne: Internationalt plansamarbejde

Økonomisk vækst i de nordiske regioner

De nordiske økonomier, der til sammen udgør verdens 12. største økonomi, er fortsat med at klare sig godt, også i de seneste år. Det viser en aktuel statusrapport fra Nord­regio, der er etableret af Nordisk Ministerråd og forsker i regional udvikling og planlægning. Rapporten præsenterer også ”Regional Potential Indeks”, der er en metode til at sammenligne udviklingspotentialet i alle Nordens 74 regioner.

Rapporten State of the Nordic Region 2018 fra Nordregio bygger på en unik database med socioøkonomisk statistik fra alle kommuner og regioner i hele Norden. Alle kan få adgang til store dele af materialet på Nordregios hjemmeside og den interaktive tjeneste Nordmap. Rapportens analyser kan f.eks. bruges som baggrundsmateriale i kommunernes strategiske planlægning og i arbejdet med regional udvikling.

Nordregios Regional Potential Indeks er en metode til at sammenligne udviklingspoten­tialet i alle Nordens 74 regioner.
Nordregios Regional Potential Indeks er en metode til at sammenligne udviklingspoten­tialet i alle Nordens 74 regioner. (Kilk på kortet for at se stor visning).

Forsat stabil tilvækst

Den nordiske model bliver præsenteret som et forbillede på grund af den måde, man kom igennem den økonomiske krise og de efterfølgende nedgangstider i 2009-2010. De nordiske økonomier, der til sammen udgør verdens 12. største økonomi, er fortsat med at klare sig godt, også i de seneste år. Både den svenske og den danske økonomi går langsomt, men sikkert fremad med en stabil vækst. Men den stærkeste vækst finder vi for tiden i Island, der har en årlig tilvækst på over 4 pct. Forklaringen er dels, at man startede på bundniveau, da krisen ramte Island særligt hårdt, dels de senere års fremgang inden for både traditionelle sektorer som fiskeri og turistsektoren, der har oplevet voldsomt boom.

Finlands økonomi har oplevet op- og nedture med skiftende vækst og stagnation. Norge er forsat klart rigest i Norden målt på bruttona­tionalprodukt pr. indbygger, men har de senere år oplevet en tydelig nedgang på grund af faldende verdensmarkedspriser på råolie. Set fra et regionalt perspektiv er hovedstadsregionerne omkring København, Oslo, Stockholm og Helsingfors sammen med den norske vestkyst blandt de rigeste regioner i Europa. Desuden har nogle regioner omkring de såkaldte ’secondtier cities’ (Västra Götaland og Skåne i Sverige, Vestjylland og Sønderjylland i Danmark) øget BNP pr. indbygger. Tilbagegangen i de nordnorske og nordsvenske regioner skyldes deres ensidige afhængighed af råvarebaserede industrier som olie og fiskeri i Nordnorge og jernmalm i Norrbotten.

’Nød lærer nøgen kvinde at spinde’ lyder et gammelt ordsprog. Uden at sige, at der er nogen som helst nød i Norge, kan vi konstatere, at norske regioner nu for første gang kommer ind blandt de mest innovative i Europa. En forklaring er, at den norske stat stimulerer forskning og udvikling, bl.a. gennem fordelagtige skatteregler for virksomheder, som investerer på området. Ellers er det frem for alt svenske og finske regioner, som er førende i Europa sammen med Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Det til trods for, at investeringerne i forskning og udvikling er faldet i både Finland og Sverige. I Finland skyldes det frem for alt store nedskæringer i de offentlige budgetter, mens forklaringen i Sverige først og fremmest er lukningen af forskningsenheder i store private virksomheder.

Den højeste beskæftigelse i EU

Selv om Sverige med 81,2 pct. har den højeste beskæftigelsesgrad i EU, så rækker det ikke til at være bedst i Norden. Både Island, Færøerne og Åland ligger over 85 pct. Den vigtigste grund til, at Sverige har så høj beskæftigelsesgrad, er den stærke økonomiske vækst i de senere år. Men forklaringen er også en række arbejdsmarkedspolitiske initiativer med det formål at få flere i arbejde, især blandt dem som er udenfor arbejdsmarkedet. Det har medvirket til, at Sverige har højere beskæftigelsesgrad, men også højere arbejdsløshed end sine naboer i Norge og Danmark. Mange er gået fra passiv forsørgelse til at være aktivt arbejdssøgende.

Hemmeligheden bag den høje beskæftigelsesgrad i Norden generelt er de høje tal for kvinder og for aldersgruppen 55-64 år. Sammenligner man udelukkende beskæftigelsesgraden blandt mænd, så er der flere lande i Europa, der overhaler de nordiske lande. Blandt kvinderne er Norden derimod i top med Island på førstepladsen, efterfulgt af Sverige, Norge og Danmark.

Regionalpotentiale-indeks for alle regioner

Nordregios Regional Potential Indeks er en metode til at sammenligne udviklingspotentialet i alle Nordens 74 regioner. Det bygger på ni forskellige indikatorer inden for de tre kategorier befolkning (befolkningstæthed, migration, alders- og kønsfordeling), arbejdsmarked (beskæftigelse, længerevarende uddannelse, ungdomsarbejdsløshed) og økonomisk vækst (bruttoregionalprodukt pr. indbygger, forskning og udvikling). Vi har bevidst valgt en konservativ metode, der er baseret på veldefinerede, kvantitative indikatorer for at kunne lave retvisende sammenligninger mellem regioner, både i og uden for Norden og over længere tidsperioder.

Ligesom i opgørelsen fra 2016 ligger de fem hovedstadsregioner i top. Men denne gang er det Stockholm, der kommer bedst ud af sammenligningen, hvilket er en forbedring med to pladser. Det skyldes først og fremmest en positiv udvikling på arbejdsmarkedet. Den stærkeste fremmarch blandt hovedstadsregionerne står Reykjavik imidlertid for. Regionen rykker op fra en tiendeplads til en fjerdeplads blandt de 74 regioner, hvilket primært kan tilskrives den stærke økonomiske vækst og en øget satsning på forskning og udvikling.

Generelt har frem for alt islandske, men også svenske regioner oplevet fremgang på listen. Kalmar er rykket 17 pladser frem, hvilket giver dem en femteplads blandt højdespringerne efter Færøerne og efterfulgt af tre islandske regioner. Österbotten i Finland er den region, som er rykket mest ned, efterfulgt af tre norske og to andre finske regioner. Danske regioner ligger ret stabilt i sammenligningen. Region Midtjylland ligger som nr. 23, Syddanmark nr. 25, Nordjylland på plads nr. 40 og Region Sjælland på plads nr. 44.

Læs mere
R. Aaberege, C. Andre, A. Boschini, L. Calmfors, K. Gunnarsson, M. Hermansen, A. Langørgen, P. Lindgren, C. Orsetta, J. Pareliussen, P.O. Robling, J. Roine, J. Søgaard, 2018: Increasing income inequality in the Nordics. Nordic economic policy review 2018. Temanord 2018:519. Copenhagen.
K. Annala & J. Teräs, 2017: Nordic working group for green growth – innovation and entrepreneurship 2013-2016. Synthesis report. Nordregio Report 2017:2. Stockholm.


Videnblad nr.: 05.02-20
Forfatter: Kjell Nilsson, direktør for Nordregio og adjungeret professor på IGN

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt