HERCULES I. Bæredygtig fremtid for Europas kulturarv inden for kulturlandskaber

Projektet sigter efter at styrke offentlige og private aktørers muligheder for at beskytte, styre og planlægge bæredygtige landskaber af betydelig kulturel, biodivers, samfundsøkonomisk, historisk og arkæologisk værdi.

Siden 2013 har HERCULES inddraget forskellige perspektiver fra interessenter på europæiske universiteter, virksomheder og ledende ngo’er inden for landskabsvidenskab og -praksis. Konsortiet er en sammenslutning af 13 partnere og bringer repræsentanter fra alle relevante kulturlandskabsområder sammen. Projektet koordineres af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Projektet bygger på den betydelige viden, der er opnået i løbet af de sidste årtier gennem Den Europæiske Landskabskonvention samt de seneste bestræbelser på at karakterisere landskabsforvaltningspraksis i Europa (fx VOLANTE, GHG EUROPE, SENSOR, EURURALIS). Se figur 1.

Ensartet ramme

HERCULES har syntetiseret den eksisterende viden om kulturelle landskaber og dermed skabt en ensartet begrebsmæssig ramme ud fra en række forskellige discipliner, herunder bl.a. historie, arkæologi, økologi, naturbevarelse, planlægning og kulturgeografi, der udgør dagens komplekse og voksende mængde af landskabsstudier. Rammen inddrager alle typer af kulturlandskaber med forskellige former for historisk/arkæologisk arv, biodiversitet og andre samfundsmæssige værdier og omfatter både langsigtede og kortsigtede historier.

HERCULES har udarbejdet en karakteristik af kulturlandskaber i Europa baseret på indikatorer, der vedrører landskabsstruktur, arealanvendelsesintensitet og værdien af rurale områder. Ved at udvikle og anvende innovative modelleringsteknologier har man benyttet en rekonstruktion af de seneste dynamikker bag kulturlandskaber til at registrere europæiske kulturlandskabers hotspots og coldspots. 

Drivkræfter

Desuden har HERCULES-projektet vurderet de umiddelbare og underliggende drivkræfter bag og konsekvenser af kulturlandskabets ændringer og fortsatte eksistens. Projektet har inddraget flere forskellige typer kulturlandskaber rundt om Europa, herunder historiske landskaber fra forskellige perioder, såvel ældre som nyere. Samtidig er graden af og mønstret i landskabsændringer, samt hvilke aktører, der er ansvarlige for og påvirket af disse ændringer, blevet identificeret og knyttet til de tilsvarende drivkræfter. 

Repræsentative landskaber

Der blev udvalgt seks repræsentative studielandskaber til at indgå i en innovativ sammenlignende undersøgelse baseret på en kombination af veletablerede analyser af ændringer i arealanvendelse, landskabsmodellering og oral history interviews.  Studielandskaberne består af Vooremaa og Kodavere (Estland), Lesbos (Grækenland), Obersimmental (Schweiz), Sierra de Guadarrama (Spanien), Uppland (Sverige) og South West Devon (Storbritannien).  Områderne er eksempler på ændringer i landskabet, hvor kulturlandskaber er under pres fra forskellige drivkræfter. 

Vidensbank

En meget væsentlig del af HERCULES er vidensbanken for god landskabspraksis, Knowledge Hub for Good Landscape Practice, hvor data og projektresultater kan indsamles, bruges, deles og distribueres mellem projektpartnere, interessenter og offentligheden. Den fungerer som et vigtigt værktøj til at formidle HERCULES-resultater gennem de tematiske Videnslaboratorier (se figur 2). På samme tid giver vidensbanken landskabsforskere, praktikere, beslutningstagere og offentligheden mulighed for en dybere forståelse af kulturlandskabers betydning. Vidensbanken kan også bruges til at kortlægge, vurdere og træffe beslutninger om kulturlandskabers funktioner og værdier på lokalt plan.  Den bygger på Spatial Data Infrastructure (geodata-infrastruktur) og frembringer metadata, der gør det lettere for brugerne at identificere og udvælge relevante landskabsdata. Denne funktion er afgørende, når man skal foretage en geografisk og tematisk udvælgelse eller foretage periode-specifikke rekonstruktioner af fortidige landskaber.

Vejledning

Den viden, der er blevet indhentet i løbet af projektudviklingen, er blevet brugt til at videreudvikle eksisterende landskabspraksis og foreslå innovative tiltag og politiske muligheder for effektiv landskabsbeskyttelse og -forvaltning til fremme af kulturarvsværdier inden for kulturlandskaber. Ved hjælp af en gennemgang af god styringspraksis inden for kulturarv vil der blive udviklet en omfattende vejledning i god landskabspraksis. Vejledningen vil blive tilgængelig i form af en redigeret udgave med titlen ”The Science and Practice of Landscape Stewardship« ved projektets afslutning. Med udgangspunkt i den transformerende samfundslæring i grænseområdet mellem videnskab og praksis søger vejledningen at koble analytiske og anvendte perspektiver til forståelse af landskabsforvaltning med det formål at styrke forståelsen af den og sikre, at den gennemføres.

Best practice

HERCULES’ best practice, erfaringer og anbefalinger i forhold til miljøstyring vil blive omsat til politiske notater og en konkret landskabsstrategi.  I projektets sidste fase vil strategien blive formidlet til europæiske og nationale politiske beslutningstagere og relevante institutioner. 

Yderligere oplysninger fås hos: Dr. Tobias Plieninger, tobias.plieninger@ign.ku.dk, projektkoordinator for HERCULES, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 05.02-16
Forfatter: Mónica Hernandez-Morcillo