Dato: 23-01-2012 | Videnblad nr. 08.02-04 Emne: Offentlighed og kommunikation

Kommunernes klimatilpasning

De vigtigste emner II

I Skov & Landskabs projekt "Klimatilpasning i de danske kommuner" er der udarbejdet et emnekatalog.

Eksempel på nygravet kanal til opsamling af regnvand i Stenløse. Foto: Ole Fryd.

Eksempel på nygravet kanal til opsamling af regnvand i Stenløse. Foto: Ole Fryd.

Hovedemnerne er:

A. Kortlægning og analyser
B. Strategier og planer
C. Implementering
D. Viden og samarbejde

I forrige Videnblad nr. 8.2-3 blev A. Kortlægning og analyser beskrevet. I dette Videnblad omtales de øvrige tre hovedemner.

B. Strategier og planer

Klimatilpasningsstrategi og -plan
Kommunen kan udarbejde en selvstændig klimatilpasningsstrategi, evt. koblet med en CO2-reduktionsstrategi. Klimatilpasningsstrategien kan også indgå som integrerede dele af kommuneplanstrategien og forskellige sektorstrategier, som skal varetage kommunens mål for klimatilpasningen - på tilsvarende måde som mål og strategier for bæredygtighed. Efterfølgende kan strategien følges op med en klimatilpasningsplan med handleplan.

Kommuneplan
Gennem indarbejdelse i kommuneplanen kan klimatilpasningsstrategiens mål bæres videre i kommunens fysiske planlægning, forvaltning og implementering af tekniske tiltag. Det kan bl.a. foregå ved indarbejdelse af tilpasningshensyn i andre plantemaer, såsom bystrukturen eller trafikplanen, natur- og vandplanerne, skovrejsningsplanen mv.

En planlagt byudvikling eller vejføring kan eksempelvis flyttes fra oversvømmelsestruede arealer til en lokalisering, der minimerer risikoen for oversvømmelser og giver mulighed for naturgenopretning. Der kan også planlægges for etablering af flere grønne områder, vådområder og skovrejsningsområder.

Lokalplaner, bygningsregulativer og vejplaner
I lokalplaner, bygningsregulativer og vejplaner kan der gives anvisninger for klimatilpasset placering og indretning af bebyggelser, friarealer samt vej- og havneanlæg mv. For eksempel med bestemmelser om friholdelse af lavbundsarealer og erosionstruede arealer for bygninger og vejanlæg, minimum sokkelkoter på nybyggeri, lokal afledning og fordampning af regnvand gennem kanaler og bassiner, grønne områder og tage samt træplantninger, der samtidig giver mere attraktive bymiljøer.

Spildevands- og vandindvindingsplaner
I spildevandsplanen og vandindvindingsplanen kan der tages højde for trusler om oversvømmelser, forurening og udtørring af drikkevandsboringer mv. Eksempelvis ved bestemmelser for udbygning af kloaksystemer og etablering af vejrradar til varsling af ekstremregn, indførelse af separatkloakering og regnvandsbassiner og ved flytning af vandindvindingen.

Vand- og Natura2000-planer og naturforvaltningsplaner
I Vand- og Natura2000-planer og naturforvaltningsplaner i øvrigt kan der fastsættes bestemmelser om klimatilpasset naturgenopretning, bl.a. for at skabe bedre overensstemmelse mellem naturgrundlaget og areal-anvendelsen – samt om forbedring af biodiversitet og landskabsværdier ved udnyttelse af de forventede klimaeffekter.

Kystbeskyttelsesplaner
I kystbeskyttelsesplaner kan der foretages tilpasninger til de forventede havspejlsstigninger og den forøgede risiko for stormflod og vindpåvirkning. Det kan ske gennem løsninger, som tilgodeser bebyggelser og anlæg, landskabsværdier og rekreative muligheder, jordbrug og havneaktiviteter, fx ved planlægning af diger, sluser og høfder.

Beredskabsplan
Gennem en beredskabsplan kan der afbødes og planlægges for aktuelle og potentielle konsekvenser af fx voldsomme oversvømmelser fra stormflod, åer, søer og kloakker. En sådan planlægning tilsigter en effektiv social omsorg og reducerer påvirkningen af sårbare grupper. Desuden sigter den mod en tilstrækkelig helbredsindsats under stormflodsulykker og hedebølger. Her kan der anvises brug af vejrvarslingssystemer for at forbedre beredskabet.

C. Implementering

Administrationspraksis og naturforvaltning
Ved en ’klimatilpasset’ administrationspraksis og naturforvaltning kan kommunen fremme sin strategi og planlægning for klimatilpasning. Det kan eksempelvis ske ved en ny dimensioneringspraksis for kloaksystemet, ved friholdelse af lavbundsarealer for bebyggelse og anlæg og ved genopretning af biotoper som oversvømmelsesarealer eller forsinkelsesbassiner langs vandløb.

Budgetafsætninger
Gennem særlige budgetafsætninger og lånegarantier kan kommunen skaffe økonomiske midler til at realisere sin klimatilpasningsstrategi og -plan, eksempelvis til omlægning af veje, etablering af diger eller opkøb af kystnære sommerhusenklaver.

Tekniske løsninger og anlægsarbejder
Gennem en bred vifte af tekniske løsninger og anlægsarbejder kan kommunen implementere sin klimatilpasningsstrategi og -planlægning, eksempelvis ved fjernelse af faste belægninger og erstatning med grønne arealer. Eller ved nydimen-sionering, omlægning og udbygning af kloaksystemer inkl. varslingssystemer for ekstremregn og ved afkobling af regnvandet fra kloakkerne, samt ved omlægning af veje.

D. Viden og samarbejde

Viden og værktøjer
Indhentning af viden er vigtig for kommunerne som baggrund for deres planlægning og forvaltning. Bl.a. om fremtidsscenarier for nedbør, vind og temperaturer, grundvands- og havniveauer samt konsekvenser og handlemuligheder for lokalområder og sektorer. Det samme gælder værktøjer til samfundsøkonomiske analyser og risikovurdering. Kommunerne kan indhente denne viden fra staten, fx via www.klimatilpasning.dk, forskningsmiljøer, konsulenter og forsikringsselskaber. Vigtig er også viden blandt lokale beboere om tidligere oversvømmede områder og deres forvaltning.

Integration af viden
Vidensintegration i kommunens forvaltning kan fremmes gennem netværk og opbygning af egne kompetencer. Det kan fx ske gennem opbygning af et særligt klimanetværk i kommunen med deltagelse af relevante forvaltningsområder til supplering af samarbejdet med konsulenter. Vidensintegrationen kan også ske ved monitorering af klimaeffekterne i kommunen og justering, fx af risikovurderinger for en oversvømmelsestruet vejstrækning eller udbredelsen af invasive dyre- og plantearter.

Dialog og samarbejde
Dialog, netværker og samarbejder - på tværs af kommunens fagområder, med forsyningsselskaber og andre myndigheder, med nabokommuner, erhverv og forsikringsselskaber - er væsentlige faktorer for at fremme klimatilpasning. Det samme gælder inddragelse af borgerne gennem formidling, dialog og samarbejde om fælles muligheder og løsninger i forebyggelsen og begrænsningen af klimarelaterede skader. Det kan øge bevidsthed og inddragelse af ’tavs’ lokal viden i et sårbart lokalområde og give øget ansvar og medejerskab til indsatser, fx til at genoptage tidligere tiders samarbejde i en grundejerforening om vedligeholdelse af afvandingsgrøfter.

Incitamenter
Initiativer, der stimulerer borgere, virksomheder og erhverv til aktiv indsats, kan være vigtige virkemidler for at fremme kommunernes klimatilpasningsstrategier, fx til nedsivning af regnvand på privat grund og til etablering af dræn omkring bygninger. Det kan foregå ved vidensformidling gennem møder, foldere og kommunens hjemmeside. Eller det kan foregå gennem stimulerende tilskudsordninger eller lignende, fx reduktion af tilslutningsafgiften ved lokal afledning af regnvand, og ved at skabe sammenhæng mellem private indsatser for klimatilpasning og forsikringspræmier.

Løsning af konflikter
Løsning af konflikter kan eksempelvis fra kommunens side ske ved areal-erhvervelse, der giver mulighed for at etablere oversvømmelsesbassiner langs et vandløb, eller ved flytning af oversvømmelsestruede arealudlæg i kommuneplanen. Afklaring af juridiske ansvarsforhold i forbindelse med oversvømmelser eller kommunernes hjemmel til at stille klimabetingede krav i lokalplaner er ligeledes væsentlige for kommunernes klimatilpasningsindsats.

Kilder

Hellesen, Thomas; Lund, Dorthe Hedensted; Nellemann, Vibeke; Sehested, Karina. 2010: Klimatilpasning i de danske kommuner - et overblik. Arbejdsrapport nr. 121/2010 revideret, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg.
Lund, Dorthe Hedensted. 2010: Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier. Arbejdsrapport nr. 120/2010 revideret. Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg.



Videnblad nr.: 08.02-04
Forfatter: Vibeke Nellemann, Thomas Hellesen, Dorthe Hedensted Lund og Karina Sehested