Knopskader i nobilis og anbefaliger til voksested – Københavns Universitet

Dato: 01-12-2007 | Videnblad nr. 04.03-01 Emne: Topografiske forhold

Knopskader i nobilis og anbefaliger til voksested

Nobilis trives bedst med et stabilt (vinter)klima. Svingende temperaturer øger risikoen for formskader. Lokalitetsvalg og dyrkningssystemer med skyggebælter kan anvendes til at give bedre vækstbetingelser.

I Danmark får nobilistræer mange forskellige formskader, som skyldes frostskader på knopperne og/eller utilstrækkelig vinterhvile (se Videnblad 5.8-10 og 5.8-11). 

Det danske vintervejr er karakteriseret af skiftende indflydelse fra vest (golfstrøm og milde vinde) og øst (kontinental kulde), hvilket er ugunstigt for nobilis. Den globale opvarmning vil næppe mindske problemerne, da klimaekstremerne forventes at tiltage.

Formskader på nobilis

Hvis topknoppen dør inden udspring eller tidligt under udspring, rejser sidegrenene sig hurtigt. Fordi de endnu er unge, bliver stammekrumningen ikke så tydelig, hvis én af sidegrenene overtager rollen som nyt topskud (figur 1b).

Er topknoppen skadet i mindre grad, fortsætter det unge topskud et stykke tid med at udøve hormonel kontrol; først senere på sommeren rejser ensidegren sig måske og overtager kontrollen. Ved den sene reaktion bliver sidegrenen mere forveddet, inden den rejser sig. Dette giver anledning til en meget tydelig stammekrumning (figur 1c).

En anden hyppig reaktion er en krans af minitopskud, dannet fra væv omkring den skadede topknop (figur 1d). Disse miniskud har ordinær topskudskarakter (dvs. nåle og knopper i alle retninger) og udvikles i første eller efterfølgende vækstsæsoner efter tab af topknoppen.

Topknoppen (eller regenererede dele af den) kan også springe ud med et års forsinkelse og udøve mere eller mindre stærk apikal kontrol over sidegrenene (figur 1e).

Kombinationer af disse reaktioner ses hyppigt, således at træet kan have flere/mange skud med topskudskarakter (figur 1f).

Figur 1. Skadetyperne afspejler, hvor og hvornår skaden er sket, og hvordan træet har reageret på skaden.

Figur 1. Skadetyperne afspejler, hvor og hvornår skaden er sket, og hvordan træet har reageret på skaden.

Terrænhældning

På vores breddegrader oplever vi de største effekter af syd- og nordskråninger i forår og efterår. Årsagen er hældningens betydning for solenergiopsamling pr. arealenhed, som er størst på sydskråninger i forårs- og efterårsmåneder. I Nordamerika er det påvist, at sydskråninger bl.a. har en højere jordtemperatur. Herudover har det også betydning, om plantedele bliver direkte ramt af solstråler, som opvarmer stamme, grene og knopper.

Betydning for vækstperiode

Temperaturforskellene medfører, at vækstsæsonen på en sydskråning forlænges i 1-2 uger i forhold til nordskråningen, både om foråret og efteråret. Den normale afhærdning i knopper og nåle, som forbereder udspringet, sker 1-2 uger tidligere, hvilket giver større risiko for frostskader i april/maj.

Betydningen af en længere vækstperiode om efteråret er mere uklar på grund af den stærkere daglængdestyring af indvintring og hærdning. Vore resultater viser dog følsomhed i både nobilis og nordmannsgran overfor svingende temperaturer i det sene efterår (oktober/november).

Det er ikke kun vækstperiodens start og afslutning, som påvirkes af soleksponeringen. På en åben sydskråning oplever planterne også en større døgnforskel mellem nat og dag. Vores observationer tyder på, at store temperatursvingninger kræver omstillinger, som tærer på nobilisplantens energireserver. Når reserverne er lave, forringes frostresistensen og skudstrækningen i foråret.

Temperatursvingninger belaster antagelig små planter hårdere end større træer. Fænomenet forstås nok bedst ud fra forholdene i det naturlige udbredelsesområde, hvor et stabilt og tykt snedække isolerer mod temperaturudsving om vinteren.

Valg af lokalitet

Vi anbefaler derfor nobiliskulturer på nordskråninger. Dette strider mod den gængse opfattelse af, at nobilis i Danmark udvikler sig bedst på ’varme, veldrænede jorder’. Denne idé stammer nok fra Franklins arbejder (1983) om nobilis i det naturlige udbredelsesområde i Cascadebjergene. Vi anbefaler derfor nobiliskulturer på nordskråninger. Dette strider mod den gængse opfattelse af, at nobilis i Danmark udvikler sig bedst på ’varme, veldrænede jorder’. Denne idé stammer nok fra Franklins arbejder (1983) om nobilis i det naturlige udbredelsesområde i Cascadebjergene.

Vore resultater viser, at nobilis i det mindste i kulturstadiet foretrækker et stabilt miljø uden store temperaturudsving, både i døgnrytmen og i sæsonudviklingen. Vores eksperimenter tyder derfor på, at nobilis foretrækker et køligere, men stabilt miljø, frem for lokaliteter som er soleksponerede og varme om sommeren, men udsat for skiftende temperaturer og barfrost i vinterhalvåret.

Valg af dyrkningssystem

Andre arealer end nordskråninger kan gøres interessante for dyrkning af nobilis juletræer. Klimaet kan stabiliseres ved at lade rester af en ældre bevoksning fungere som skyggegiver.

Temperaturmålinger nær randen i en skovlysning viste, at døgnsvingningerne her kun var 1/3 af svingningerne ude i det åbne. Skovklimaet sikrede også 3-4 grader højere temperatur i de koldeste nætter gennem vinteren. Dette på trods af, at gennemsnitstemperaturen i lysningen var 1-2 grad lavere end på åbne arealer.

Figur 2. Et stabilt klima kan f.eks. opnås gennem kulisseplantning mellem skyggebælter af 1-3 træ-rækker fra den gamle bevoksning.

Figur 2. Et stabilt klima kan f.eks. opnås gennem kulisseplantning mellem skyggebælter af 1-3 træ-rækker fra den gamle bevoksning.

Skærmforyngelser er nok ikke de mest hensigtsmæssige på grund af de maskintekniske ulemper. Øst-vestgående

kulisseforyngelser egner sig bedre. Man kan også nøjes med at lave østvestgående skyggebælter med en sprøjteboms afstand. Sådanne skyggebælter kan eventuelt etableres ved at efterlade 1-3 rækker træer fra den forrige juletræskultur (figur 2).

Uanset den valgte dyrkningsmæssige løsning er der ulemper i form af slid fra skyggebæltetræer, behov for tynding/fjernelse/kapning af skyggetræer i tide osv.

Afslutningsvis skal det erindres, at proveniensvalget har en meget betydelig indflydelse på antallet af kuldeskader. Det er uvist, hvordan proveniensvariationen eventuelt vekselvirker med de lokale klimaforhold på arealet.

Litteratur

Franklin, J.F. (1983): Ecology of noble fir. In Proceedings, Symposium on the biology and management of true fir in the Pacific Northwest. p. 53-69. C.D. Oliver and R.M. Kenady, eds. University of Washington, College of Forest Resources, Seattle.  

Ordliste

Apikal kontrol: Topknoppens hormonelle styring og dominans, som bestemmer sidegrenenes længde og vinkel.

Indvintring/hærdning: Plantens overgang til vinterhvile og opbygning af frostresistens.

Vinterhvile: En tilstand, hvor evnen til at genstarte væksten i kortvarige perioder med gode vækstbetingelser er stærkt nedsat.

Afhærdning: Plantens gradvise tab af frostresistens i det tidlige forår.

Projektet blev støttet af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt (PAF projekt nr. 2001-0012 ).



Videnblad nr.: 04.03-01
Forfattere: Christian Nørgård Nielsen og Hanne N. Rasmussen