Dato: 01-05-2008 | Videnblad nr. 05.09-41 Emne: Gødskning

Filtereffekt hos juletræer

Korrekt placering af gødningen ved punktgødskning

Undersøgelser under juletræer, mens de stod på rod, afdækker hvad der kan ske med nedbør, som løber igennem træet ned til rodsystemet. Anbefalingen er, at hånd/punktgødskning ikke skal lægges for tæt ved stammen.

Foto 1. Nedbørsmålere placeret under nordmannsgran. Målerne bruges til at bestemme mængden af gennemdryp under træerne samt tilførslen af næringsstoffer til juletræsbevoksningen.

Foto 1. Nedbørsmålere placeret under nordmannsgran. Målerne bruges til at bestemme mængden af gennemdryp under træerne samt tilførslen af næringsstoffer til juletræsbevoksningen.

Nedbør er ikke bare nedbør

Juletræer tilføres ikke kun næringsstoffer fra gødning, men også fra atmosfæren, hvor tilførslen sker på to måder: Enten som opløste stoffer i nedbøren (regn, sne, is, slud, hagl). Det kaldes for våddeposition. Eller også sker det som afsætning af gasser eller partikler direkte på træernes overflade. Det kaldes for tørdeposition. Rent måleteknisk er det vanskeligt at adskille disse to forskellige depositionsformer. Derfor måles tilførslen ofte som frilandsnedbør med fritstående tragte. Disse tragte opfanger selvfølgelig de opløste stoffer i nedbøren, men faktisk også en del partikler og gasser fra tørdepositionen, men naturligvis ikke hele tørdepositionen som afsættes på træernes store overflade.

Gennemdryppet under træerne

En del af den regn, som rammer træerne, fordamper og når derfor aldrig igennem trækronen helt ned til jorden. Denne mængde kaldes for interceptionen. Set over næsten fire år, har vi beregnet, at interceptionen i et velvoksent juletræ lå på omtrent 13 % af den faldne nedbør, størst ved små regnskyl og mindst ved heftige byger, størst om sommeren og mindst om vinteren. Nedbøren, der opfanges med tragt under (jule)trækronerne, kaldes gennemdryp. En mindre del af den nedbør, der passerer et træ, drypper ikke gennem trækronerne, men løber ned langs stammen, som det såkaldte stammeløb. Som tommelfingerregel udgør gennemdryp ca. 90-95 % af den totale strøm af vand og næringsstoffer, der passerer ned igennem trækronen på et nåletræ. Tæt ved stammen falder der kun lidt gennemdryp, fordi en betydelig del løber ad grenene ud imod randen af træet, hvor den er med til at forøge gennemdryppet (figur 1). Hvor stor denne transport ud imod træets dryplinie er, afhænger meget af træets form og alder, men også af nedbørens størrelse. Ved større nedbørshændelser vil en større andel passere direkte ned igennem kronen og udviske de omtalte forskelle væk fra stammen.

Ovennævnte betyder selvfølgelig, at en punktgødskning udbragt helt tæt ved træets stamme møder relativt lidt vand og derfor kun langsomt opløses og nedvaskes til træets rodsystem. Ønskes en hurtig virkning af gødningen, er det derfor vigtigt at gødske indenfor, men tæt på træets dryplinie. Ved maskinplantning er roden ofte trukket ud til den ene side, som er modsat køreretningen. Det kan derfor være en fordel at gødske på den side af træet, hvor den maskinplantede rod bøjer ud, da dette vil øge muligheden for planteoptag og mindske tabet gennem udvaskning.

Figur 1. Den gennemdryppende nedbør under et typisk nordmannsgranjuletræ. I bunden af figuren er angivet den omtrentlige udstrækning af grenkransen over målerne i tre efterfølgende vækstår (nederst 2002/03, midt 2003/04 og øverst 2004/05).

Figur 1. Den gennemdryppende nedbør under et typisk nordmannsgranjuletræ. I bunden af figuren er angivet den omtrentlige udstrækning af grenkransen over målerne i tre efterfølgende vækstår (nederst 2002/03, midt 2003/04 og øverst 2004/05).

Forskel på næringsstoffer

Træer har en stor overflade på nåle, grene og stammer, som til stadighed filtrerer luften, når den passerer igennem trækronen. Men de næringsstoffer, der findes i nedbøren under et juletræ, er ikke bare et direkte resultat af våddeposition + tørdeposition af næringsstoffer. Der sker nemlig også en vis udveksling af næringsstoffer, når nedbøren bevæger sig ned igennem træet.

Vi har målt stofstrømmen ned igennem juletræernes trækroner i forbindelse med bestemmelsen af næringsstoftilførslen i et gødningsforsøg (foto 1). Der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte næringsstoffer opfører sig i træernes kroner. Kalium (K) er et næringsstof, som træerne effektivt optager store mængder af. Det er et meget mobilt næringsstof, og det udvaskes ofte meget let fra træernes nåle, mens tilførslen af K gennem både tør- og våddeposition ofte er beskeden. Det K, som udvaskes fra træernes nåle, opfanges af nedbøren, der passerer træets krone, og genfindes i gennemdryppet under trækronerne. Berigelsen af K betyder, at stofstrømmen af dette stof ofte er mange gange større under træerne end i den almindelige frilandsnedbør (figur 2). Kalcium (Ca) opfører sig anderledes end K. Ligesom K, optages Ca også i store mængder gennem træernes rodsystem. Det transporteres med stofstrømmen til nålene eller andre steder, hvor det i modsætning til K bindes relativt hårdt uden de store muligheder for at blive transporteret andre steder hen i træet eller udvaskes fra nålene. Gennemdryppet under trækronerne er derfor normalt ikke specielt beriget med Ca. Meget af den ekstra Ca, der findes i gennemdryppet, stammer fra jordstøv og lignende, som er blevet fanget i træets luftfiltrerende krone.

Kvælstof (N) tilføres i forholdsvis stort omfang gennem den atmosfæriske deposition, navnlig hvis ens juletræsplantage ligger tæt på en gyllekilde. Tilførselen kan således være noget ujævnt fordelt over året og for en stor del bestemt af tilførslen fra gylle. Træerne er forholdsvis gode til at optage kvælstof gennem deres nåle, og i perioder uden tilført kvælstof fra gylle behøves der ikke at være den store forskel på tilførsel af N med gennemdryp eller frilandsnedbør.

Kvælstof og gylle 

Gylleudbringning eller opmagasinering i gyllebeholdere/gylletanke kan give anledning til endog meget store tilførsler af N. I figur 2 kan man se resultatet af en sen udbringning af gylle på en naboejendom til en juletræsplantage. Udover at tilførslen af kvælstof under træerne bliver forøget med noget, der ligner en faktor 8, så sker der også en voldsom stigning i den mængde kalium, som drypper ud af trækronerne. En øget tilførsel af K, som enten stammer fra en eventuel markbearbejdning eller måske fra selve gyllen, kan ikke udelukkes, men ionbytning mellem den tilførte NH4-N fra gyllen og det overfladisk bundne K på nålene har også stor betydning. Tilførslen af N på denne måde frem for traditionel gødskning vil i højeste grad favorisere algevækst i træernes kroner, og det ses tydeligt på forsøgslokaliteten.

Figur 2. Tilførsel af N, Ca, K og nedbør dels som gennemdryp, dels som nedbør i udvalgte måneder i 2005. I Juni 2005 blev der (sent) udkørt og nedfældet gylle på en naboejendom.

Figur 2. Tilførsel af N, Ca, K og nedbør dels som gennemdryp, dels som nedbør i udvalgte måneder i 2005. I Juni 2005 blev der (sent) udkørt og nedfældet gylle på en naboejendom.

Konklusion

Der er ikke meget nedbør, der trænger igennem til jorden tæt ved juletræernes stamme. Til gengæld ligner mængden måske bare 40 cm væk fra stammen de mængder, som ses i frilandsnedbøren. Når de lidt større træer punktgødskes, er det derfor vigtigt at placere gødningen væk fra stammen i nærheden af træernes dryplinie. Kan det gøres, hvor hovedparten af træernes rodsystem befinder sig, er alt gjort optimalt.

Meget tyder på, at N tilførsel fra gylle kan være en kærkommen kvælstofgave på steder, hvor det er svært at få gødningsnormen til at slå til, men samtidig skal man være opmærksom på, at gyllen måske kan være årsag til ubalance næringsstofferne imellem, hvilket måske kan medvirke til misfarvning af nålene. Endvidere er der ikke tvivl om, at gasserne fra gylle fremmer algevækst på nålene.



Videnblad nr.: 05.09-41
Forfattere: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen og Morten Ingerslev