Ædelgranknopvikleren

Skadebillede på topskud efter ædelgran knopvikleren – Bornholm 2008. Foto: Claus Jerram Christensen

I 2009 blev der rapporteret om skader med udhulede knopper flere steder rundt om i landet, og skaderne optrådte på såvel nyplantede nord­manns­gran som på høstmodne træer. Rødmus har sammen med fugle og egern tidligere været foreslået som skadevoldere ved udhulede knopper, da rødmus er i stand til at klatre op i træerne.

Omfanget af skaderne og den omstændighed, at rødmus ikke forekom på alle de skadesramte lokaliteter, førte til en genkonsultation af Boas’ Dansk Forstzoologi fra 1923. Her blev vi opmærksomme på, at de udhulede knopper med stor sandsynlighed er forårsaget af en sommerfugl – ædelgranknopvikleren, Epinotia nigricana.

Udseende

Den voksne ædelgranknopvikler har et vingefang på 14 mm. Eksemplaret venligst udlånt af Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum. Foto: Hans Peter Ravn

Den voksne sommerfugl har et vinge­fang på 11-13 mm. Vingefarven er sort-brun, forvingerne med en rødlig tone og svage tværlinier. Larven er gul- eller rødbrun med sort hoved­kapsel og sorte, skinnende kitinplader på forbryst og bageste bagkropsled. Der er seks larvestadier. Den udvoksede larve er 7,5-9 mm lang.

Levevis

Ifølge Boas’ observationer flyver insektet i maj-juli og lægger æg ved knopperne. Flyveperioden angives for hannerne til 15-17 dage og for hunnerne til 18-24 dage. Hver hun lægger 40-50 æg. Æggene bliver lagt under barkskæl ved skudbasis 1-3 ad gangen. Som regel klækker æggene efter ca. to uger.

De nyklækkede larver opsøger tidligere angrebne knopper og fortærer i løbet af sommeren resterne af disse. I efteråret gnaver larverne sig ind i en af knopperne og overvintrer som halvvoksen larve.

Næste forår fortsættes gnavet, og en eller to nabo-endeknopper udgnaves også. Udenlandske kilder anfører, at hver larve kan udgnave i alt 4-20 knopper. Som følge af knopgnavet får grenen en zig-zaggende skududvikling, medmindre alle tre til fire kransknopper er udhulet, så der slet ikke bliver nogen skuddannelse. I maj måned firer larven sig ned til jorden, hvor den forpupper sig.

Enden af to skud fra alm. ædelgran. På den ikke gennemskårne til højre var den midterste af de tre knopper helt udhulet af ædelgranknopviklerens larve, mens den højre blot var underhulet, som på det gennemskårne eksempel, hvor også den venstre knop er udhulet. Tegning fra Boas 1923

Værtsplanter

Ifølge udenlandsk litteratur er almindelig ædelgran (A. alba) hovedværtsplanten, men også andre ædelgraner kan angribes (A. concolor, A. grandis, A. numidica, A. balsamea og altså A. nordmanniana). Gran (Picea spp.) bliver tilsyneladende kun undtagelsesvist angrebet.

Betydning

Selvom der har været flere indberetninger om disse gnaveskader i både 2008 og 2009 fra flere forskellige steder i landet, vurderes skadevolderen kun at have en begrænset betydning for juletræsdyrkningen i Danmark. Fra Centraleuropa findes derimod beretninger om masseangreb på samtlige knopper over et 7.000 ha stort område i Sydtyskland og Tjekkiet. Det kan derfor ikke udelukkes, at en hyppigere optræden herhjemme kan være klimarelateret.

Bekæmpelse

Der findes ikke specielt godkendte midler til bekæmpelse af ædelgran­knopvikleren, men da der her er tale om en vikler/sommerfugl, vil den kunne bekæmpes lovligt med f.eks. Fastac og Dipel (Bt. produkt). Da bekæmpelsen bør målrettes mod de små larver, vil en sprøjtning i maj sandsynligvis være mest effektiv.

Dette sprøjtevindue er sammenfaldende med den almindelige sprøjtning mod alm. ædelgranlus og galmider, og det kan også være en medvirkende forklaring på, at ædelgran­knopvikleren er en sjælden gæst i de danske juletræskulturer.

Litteratur

Boas, J.E.V. 1923. Dansk Forstzoologi, side 523-526.
Ravn, H.P.; Christensen, C.J. 2010. Ædelgranknopvikleren - en overset viklerart på nordmansgran. Nåledrys 71: 25-26.
Schwenke, W. 1978. Die Forstschädlinge Europas. Schmetterlinge. Bind 3, side 136-138.

Videnblad nr.: 05.05-36
Forfattere: Hans Peter Ravn og Claus Jerram Christensen