Hanespore - bekæmpelse i juletræer
Hanespore er en almindelig forekommende ukrudtsart i det sydlige og centrale Europa. I Danmark er det en forholdsvis ny ukrudtsplante, som for nogle år siden især voldte store problemer i majsdyrkningen. Med fremkomst af nye effektive herbicider (MaisTer og Calisto) er bekæmpelsesmulighederne nu stærkt forbedret i landbruget. Indtil videre er bekæmpelse i juletræer dog underlagt begrænsninger, da kun to velegnede græsmidler er godkendt til juletræer.
Biologi
Alm. hanespore (Echinochloa crus-galli) tilhører græsfamilien og er en invasiv ukrudtsart i Danmark. Den kan producere mellem 2.000 og 40.000 frø pr. plante, og frøene kan overleve i jorden i mindst 10-15 år. Hanespore er skyggefølsom og ret varmekrævende. I meget varme somre kan hanespore blive meget kraftig og op til 150 cm høj (figur 1).
Da hanespore ikke spirer frem før i slutningen af maj, er det især i åbne rækkeafgrøder, at der forventes stigende problemer. Dette er de senere år bekræftet af fund i bl.a. grønsager og planteskolekulturer.
I juletræer meldes der også om stigende forekomst, især på øerne. På juletræsarealer har hanesporen ofte god plads, og med sit store potentiale for frøproduktion kan arten hurtigt brede sig, hvis ikke man er opmærksom og får iværksat bekæmpelse.
Herbicider
Ud fra erfaringer fra praksis er hverken Karmex eller tankblandingen med terbuthylazin effektiv. Ifølge litteraturen er mange andre herbicider dog effektive overfor hanespore. I relation til juletræer kan Sureguard, Terano, Surflan, Imazapyr, Fusilade, Select og Stomp nævnes som muligheder, hvoraf dog kun Select 240 EC og Fusilade Max er godkendt til formålet i Danmark.
For få år siden testede DJF i Flakkebjerg en lang række midlers effekt overfor hanespore i potteforsøg (Mathiassen & Kudsk 2004). Resultatet viste bl.a., at MaisTer (=Logo), Titus, Fusilade, Select og Aramo er effektive selv i meget lave doser (figur 2).
Begrænsninger
Sprøjtning med bladherbicider som f.eks. Logo eller Titus kan imidlertid kun forventes at give begrænset virkning. Hanespore vil nemlig ikke være spiret frem på sprøjtetidspunktet for disse midler, som er i slutningen af april lige før nordmannsgrans knopbrydning. Sommersprøjtning med Titus i juni-juli kan måske blive en mulighed, men endnu er denne anvendelse af Titus ikke godkendt.
Karmex er ikke længere tilladt at bruge og vil blive erstattet af andre jordmidler, først og fremmest diflufenican produkter. Foreløbig er der kun begrænset viden om dette aktivstofs virkning på hanespore.
Græsmiddel til bekæmpelse
Mest effektivt og skånsomt overfor træerne må rettidig sprøjtning med et græsherbicid antages at være, også i juletræer. Dette er i 2008 bekræftet i en praktisk afprøvning (figur 3). Indtil videre er Select 240 EC + olie det mest oplagte valg af græsmiddel, da Fusilade Max kun må bruges i pletter (25 % af arealet) og maksimalt fire gange i omdriften.
Fordi hanespore spirer frem over en forholdsvis lang periode, anbefales det at splitte doseringen. Første sprøjtning med 0,3-0,4 l/ha udføres, når de først fremspirede hanespore har 2-3 blade, normalt i begyndelsen af juni (figur 4). Behandlingen gentages ca. 3 uger senere, og i særligt slemme tilfælde kan en tredje sprøjtning blive aktuel.
Ved produktion af juletræer i USA anbefales en lidt højere dosering (0,5-0,6 liter Select pr. hektar), men der er så tale om hanespore helt op til 20 cm høje på sprøjtetidspunktet. Amerikanernes strategi mod hanespore i grønsager minder nok mere om vores splitstrategi.
Kilder
Hartvig, P. 2008: Hanespore – et nyt problem i juletræer? Nåledrys 66: 14-15.
Mathiassen S.K.; Kudsk P. 2004: Hanespore og grøn skærmaks – biologi og bekæmpelse. Grøn viden. DJF Markbrug 288: 1-8. Danmarks JordbrugsForskning.
Videnblad nr.: 05.01-19
Forfatter: Peter Hartvig