Granfiltpude på rødgranjuletræer

Rhizoctonia er en slægt af jordboende, sterile svampe, som normalt ikke producerer sporer, men spreder sig med vegetativ vækst. Desuden danner de såkaldte sklerotier, der fungerer som hvilestrukturer til at overleve ugunstige forhold. Fra landbruget kendes R. solani på kartofler, og i skovbruget kan Rhizoctonia angreb ødelægge bøgefrø. Rhizoctonia butinii angriber nåletræer og var kendt som et problem i norske planteskoler og danske rødgranjuletræer, længe før svampen blev beskrevet i 2013.

Symptomer og skader

De typiske symptomer er døde nåle med lyse hyfer (svampetråde), der vokser hen over nåle og langs skudakser som et tæt spindelvæv. Dette har givet svampen dens norske navn ’grankingelsopp’ og den amerikanske betegnelse ’web blight’. Et andet karakteristisk symptom er de små lysebrune puder eller striber af tæt sammenvævede hyfer, som dannes på nålene. Svampen / sygdommen har derfor fået det danske navn ’granfiltpude’. 

Angrebet starter på de nederste grene og i det indre af træet. R. butinii vokser fra jorden op i nåletræsplanterne, og svampen kan formentlig brede sig fra træ til træ, hvis kvistene kommer i berøring. Tætte træer og kulturer har størst risiko for angreb, og de værste skader ses i formklippede rødgran i nedbørsrige år. I værste fald dræbes store dele af de nedre grenkranse, og træerne bliver usælgelige.

Ofte erkendes angrebet ikke ved mærkningen af juletræerne i sensommeren, men før høst af træerne eller under den efterfølgende transport kan nåletabet hos inficerede rødgraner nå et uacceptabelt omfang. Der er også en stor risiko for, at svampen breder sig i smittede, nettede juletræer, hvis de ligger på paller for længe, enten hos grossisten eller på salgssteder. Dette giver anledning til reklamationer og økonomiske tab.

Fugtige forhold fremmer angreb

Svampen vokser fint ved 8-10 °C, hvis luftfugtigheden er høj, så regnfulde forår og efterår er gunstige for spredning. Efter de regnfulde efterår i 2019 og 2020 blev der observeret omfattende angreb i flere kulturer med rødgranjuletræer i vinteren 2020-21. Vinteren 2019/20 var den varmeste, DMI har registreret, hvilket har været gunstigt for svampens overlevelse. Kolde vintre og tørre forår kan derimod bremse udviklingen af angreb.

En dyrker af formklippede rødgranjuletræer, som for år tilbage kæmpede med ødelæggende angreb af den på det tidspunkt ukendte Rhizoctonia art, havde sin produktion i et område med høj kvælstofbelastning fra nærliggende minkfarme og husdyrbrug. Om dette fremmede svampeangrebet, vides ikke, men det virker nærliggende.

Forebyggelse

Et vigtig forebyggende tiltag er at sikre sig, at plantematerialet er fri for smitte. Medmindre man har maskinsamarbejde, som kan føre til, at smittet jord flyttes mellem produktioner på udstyr, er dette nemlig en svamp, som har minimalt potentiale for spredning på egen hånd over længere afstande. Det faktum, at man i produktion af rødgranjuletræer på landbrugsjord i Danmark har haft udbrud af Rhizoctonia butinii, kan tyde på, at smitten er kommet ind med småplanter fra en eller flere planteskoler. I Norge har svampen som nævnt tidligere været et problem i planteskoler, men dette ophørte, da man gik over til at lave plugplanter.

Hvis frø er høstet fra kogler opsamlet på jorden i en bevoksning, som er inficeret af R. butinii, kan det ikke udelukkes, at svampen kan være frøoverført og på den måde introduceres i planteskoler. Danske planteskoler bør derfor være opmærksomme på dette problem, og det kan overvejes at få testet frø, planter og jord for svampens tilstedeværelse.

Høje læhegn og små kulturer i skove medfører for ringe luftbevægelse i kulturer med rødgran til juletræsproduktion, så arealvalg samt beskæring og udtynding af læhegn er vigtig for at sikre luft i kulturen. Det samme gælder god planteafstande ved kulturanlæg og ekstra udtynding af skrottræer ved juletræshugst. En effektiv renholdelse i de yngre år kan måske mindske svampens etablering, da bar jord ikke optager en masse fugt i form af dug, i modsætning til højt ukrudt.

Bundklipning (stabklipning), der skaber luftadgang under træerne, kan være gavnligt. I værste fald kan efterladt afklip på jordbunden dog danne udgangspunkt for angreb af granfiltpude.

Bekæmpelse

I princippet kunne svampens spredning i træet måske forhindres med et fungicid. I Norge er tidlig bekæmpelse brugt i skovplanteskoler med held. Der er dog ikke tilladte midler på markedet i Danmark, og vi mangler viden om det optimale behandlingstidspunkt. Desuden skal udbringning ske på en måde, hvor planteværnsmidlet kommer ind i træets indre og rammer de begyndende angreb. Ligesom med alger er det nemlig for sent, hvis svampeangrebet har nået et synligt og skadeligt omfang.

Når symptomer bliver synlige på de nyeste skud og grenkranse i de øvre dele af træet, er skaden sket. Det er i det hele taget vanskeligt at bekæmpe svampen, hvis den først har fået godt fat. Hvis angrebet får lov til at brede sig i kulturen gennem flere år, kan eneste udvej være at rydde det hele eller opgive juletræsproduktion på stedet. Da R. butinii menes at ligge i jorden, kan det nemlig være problematisk at genplante med rødgranjuletræer. Derimod kan arealet fint overgå til skovbevoksning, da granfiltpude ikke er forårsager skader efter kulturstadiet.

I inficerede juletræsområder kan anvendes de samme kulturtekniske tiltag med tynding og renholdelse, som er nævnt under forebyggelse. Tidlig indgriben er vigtig, og det kræver, at man er opmærksom på de første tegn på svampens tilstedeværelse. Tjek fx rødgranerne i forbindelse med mærkning af juletræer, og tjek de mærkede juletræer igen i løbet af efteråret lige før fældning, hvis der kommer meget nedbør. For ikke salgsklare kulturer kan inspektion ske i løbet af vinteren eller det tidlige forår.

Kig efter mycelievækst i de indre, tætte dele af træerne, og brug en god lup til at finde de karakteristiske puder af mycelium på nålene. Vær opmærksom på, om der dukker tydelige symptomer op på enkelte træer i kulturen. Bemærk at røde nåle på skud, uden ydre mycelium, kan skyldes meget andet end granfiltpude.

Træer, hvor Rhizoctonia angrebet har bredt sig til de yderste skuddele, bør fældes og fjernes fra kulturen. Hvis muligt, bør en sådan sanering foretages, når det er koldt og tørt, gerne i januar eller februar. Alternativt kan sanering gøres om sommeren i en periode med tørt og varmt vejr.

Granfiltpude er en svampesygdom, som kan være ødelæggende for juletræsproduktion af rødgran. Med udsigten til mere nedbørsrige forår og efterår i fremtiden, må det anbefales at have denne risiko i tankerne ved valg af dyrkningsmetoder.

Litteratur

Chastagner, GA; LeBouldus, J (2018) Web blight. Side 128-130 i: Hansen, E.M., Lewis, J.L. & Chastagner, G.A. (red.). Compendium of conifer diseases, second edition, APS press. Minnesota, USA. 224 s.
Hauptman, T; Piškur, B (2016) A new record of Rhizoctonia butinii associated with Picea glauca ‘Conica’ in Slovenia. Forest Pathology 46(3):259-263.
Oberwinkler, F; Riess, K; Bauer, R; Kirschner, R; Garnica, S (2013) Taxonomic re-evaluation of the Ceratobasidium-Rhizoctonia complex and Rhizoctonia butinii, a new species attacking spruce. Mycological Progress 12(4): 763-776.
Roll-Hansen, F; Roll-Hansen, H; (1968) A species of Rhizoctonia DC. ex FR. damaging spruce plants in nurseries in southern Norway. En Rhizoctonia-art som skader granplanter i planteskoler i Sør-Norge. Meddel. fra Det Norske Skogf. 82: 421-440.
Talgø, V; Pettersson, M; Fløistad, IS; Thomsen, IM (2020) Grankingelsopp (Rhizoctonia butinii) kan gjera stor skade i juletrefelt, Elektronisk Medlemsblad for NORSK JULETRE 7(2): 5-6.
Thomsen, IM; Talgø, V; Klausen, K (2021) Granfiltpude – en problematisk nålesvamp i rødgranjuletræer. Nåledrys 118: 4-8.

Videnblad nr.: 5.6-28 
Forfattere: Iben Margrete Thomsen; Venche Talgø, NIBIO; Knud Nor Nielsen; Kenneth Klausen, DJ

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt