Ædelgran-gederamsrust - Biologi og værtsplanter

Ædelgran-gederamsrust er en værtskiftende rustart, som i visse år angriber nordmannsgran. De misfarvede, skæve nåle med svampens hvide sporehuse falder af, så juletræerne kan blive usælgelige.

Ædelgran-gederamsrust (Pucciniastrum epilobii) er en svamp, som værtskifter mellem visse Abies arter og urter. Denne type rustsvampe kræver tilstedeværelse af begge værter for at fuldføre sin livscyklus. For at bekæmpe ædelgran-gederamsrust er det nødvendigt at kende dens biologi.

De kraftigste angreb af svampen ses typisk efter stormfald og kvasafbrænding, idet de urteagtige værter begunstiges af en stor frigørelse af kvælstof.

Værtplanter

De normale værter for rustsvampen er almindelig ædelgran (Abies alba) og gederams (Chamaenerion angustifolium), typisk i kulturer af ædelgran. Arter af dueurt (Epilobium sp.) kan i teorien også være værter, men i Danmark er gederams den væsentligste kilde til angreb i ædelgran.

Ædelgran-gederamsrust kan også angribe nordmannsgran (A. nordmanniana) og bornmüllergran (A. bornmuelleriana), mens nobilis (A. procera) synes resistent. Af de øvrige nordamerikanske ædelgranarter angives A. balsamea og A. lasiocarpa som modtagelige, men også A. amabilis og A. grandis nævnes som værter.

Betydning

Ædelgran-gederamsrust har normalt ingen særlig betydning for dyrkning af alm. ædelgran, da planterne ikke dør, men blot sættes tilbage i vækst.

Derimod vil kraftige angreb i salgsklare juletræer af nordmannsgran og bornmüllergran medføre alvorlige økonomiske tab, da træerne kan være uanvendelige som juletræer de følgende to år eller mere. Svampen infi cerer årsskuddets nåle, som bliver misfarvede, deforme og senere falder af.

Nordmannsgran angribes ikke hvert år, fordi den springer ca. 14 dage senere ud end alm. ædelgran, se Videnblad 5.6-12. Bekæmpelse er beskrevet i Videnblad 5.6-15.

Livscyklus

Værtskiftende rustsvampe har en kompliceret livscyklus med 5 forskellige sporetyper og to værtskifter (figur 1). Ædelgran-gederamsrust starter sin livscyklus i maj med at inficere nålene på de nyudsprungne skud hos ædelgran. Bemærk at kun nåle på de nye årsskud angribes. Smitten kommer fra gamle, visne gederamsblade i nærheden.

Figur 1. Livscyklus for en værtskiftende rustsvamp som ædelgran-gederamsrust. De fem sporetyper er: spermatier, skålrustsporer i æcidier, sommersporer i uredier og telier med vintersporer, som spirer med basidiesporer. De to skråstreger angiver tidspunktet for værtskifte.

Basidiesporene, som smitter nålene, kan ikke flyve ret langt. Derfor udgør gederams i spor og mellem træerne i kulturen den største smittefare. Større bestande af gederams helt op til 500 meter fra kulturen kan dog også give anledning til angreb.

Sporetyper på ædelgran

Figur 2. Skålruststadium på undersiden af nåle i juni. De gule æcidiesporer ses tydeligt overalt på nåle og skudakser (se også fi gur 2 i Videnblad 5.6-15). Æcidiesporerne kan ikke smitte ædelgran men kun gederams. Foto J. Koch.

1-2 uger efter infektionen danner svampen sin første sporetype (spermatier), som ikke kan smitte. Spermatierne ses som en glinsende dråbe på nålenes underside. De dannes i en sukkerholdig væske, som med sin duft tiltrækker insekter. Herved bliver 1-2 uger efter infektionen danner svampen sin første sporetype (spermatier), som ikke kan smitte. Spermatierne ses som en glinsende dråbe på nålenes underside. De dannes i en sukkerholdig væske, som med sin duft tiltrækker insekter. Herved bliver sporerne spredt, hvilket sikrer »befrugtningen« af svampen.

Herefter kan svampen udvikle sin næste sporetype, som er det karakteristiske skålruststadium. Det ses som to iøjnefaldende rækker af hvide, rørformede, millimeterlange sporehuse (æcidier) på nålenes underside (figur 2).

I midten af juni frigøres store mængder orangegule sporer fra de hvide æcidier (se også figur 2 i Videnblad 5.6-15). Disse sporer kan ikke smitte ædelgran, men kun gederamsblade. Svampen har hermed afsluttet sin aktivitet på ædelgran.

Sporetyper på gederams

Kort tid efter infektionen af gederams dannes de karakteristiske gule sporelejer (uredier) på bladene (figur 3). De såkaldte sommersporer vil geninficere gederams, hvilket betyder, at svampen opformeres i stort omfang hele sommeren. I sensommeren (aug.-sept.) starter dannelsen af vintersporerne, idet uredierne omdannes til en ny type sporelejer kaldet telier. Disse ses om efteråret som rødbrune puder på de visne blade af gederams. Dette stadie udgør svampens overvintring (figur 4).

Næste forår, i maj, dannes den sidste type sporer som et fint lysegråt lag ovenpå telierne. Basidiesporerne spredes med vinden fra de visne gederamsblade på jorden eller grenene (figur 4) til de nyudsprungne skud af ædelgran. Hermed er rustsvampens livscyklus gennemført.

Figur 3. Sommersporer dannes i små, gule sporelejer på undersiden af gederamsblade. Foto J. Koch

Figur 4. Visne stilke og blade af gederams i det tidlige forår. Ædelgran-gederamsrust sporer herfra har ikke langt hen til de nyudsprungne nordmannsgranskud.

Symptomer

Figur 5. Angrebne nåle bliver efterhånden røde og falder af. Foto P. Christensen.

Hos ædelgran er de første symptomer små, gulgrønne pletter på angrebne nåle, sammen med den sødlige duft fra spermatierne. Hver plet svarer til én infektion. Ofte bemærkes disse tidlige kendetegn ikke. Hos ædelgran er de første symptomer små, gulgrønne pletter på angrebne nåle, sammen med den sødlige duft fra spermatierne. Hver plet svarer til én infektion. Ofte bemærkes disse tidlige kendetegn ikke.

Først når nålene bliver tydeligt gule og røde (figur 5), og de hvide rør ses på undersiden, opdager de fleste dyrkere angrebet. Efterfølgende falder nåle med mange æcidier af, og det eneste spor efter svampen er tyndnålede skud.

På gederams er de gule sporelejer på bladenes undersider tydelige hele sommeren. På bladoversiden ses angrebet som lyse misfarvninger. Derimod kræver det en lup samt kendskab til svampens udseende at erkende angrebet uden for vækstsæsonen.

Forveksling

Angreb af ædelgran-gederamsrust kan ikke forveksles med andre skader, hvis æcidierne er til stede. I sensommeren, når nålene er faldet af, kan skaden forveksles med »røde nåle« (Videnblad 5.8-6).