Forebyggelse af ædelgran-gederamsrust

Angreb af ædelgran-gederamsrust i juletræer forebygges normalt ved at bekæmpe gederams. Da risikoen for angreb kan forudsiges ret præcist, åbner det mulighed for at teste fungicidbehandling som forebyggelse. I øjeblikket er brug af fungicider i juletræer ulovligt, fordi der ikke findes godkendte midler.

Figur 1. Gederams mellem nordmannsgran er en kilde til smitte med ædelgran-gederamsrust. Jo tættere på træerne des større risiko for angreb. Der er kun få angrebne nåle på disse træer (pile), fordi knopperne ikke var så langt fremme i udspringet, da rustsvampen kastede sine sporer. Foto: 15. juli 2005. I.M. Thomsen

Kraftige angreb af ædelgran-gederamsrust i salgsklare nordmannsgran juletræer kan i nogle år være et økonomisk problem. Normalt håndteres problemet ved at bekæmpe gederams i kulturerne, da smitten kommer herfra (Videnblad 5.6-1). Princippet for en behovsbestemt forebyggelse med fungicider er fastlagt, men der mangler afprøvning af midler som grundlag for at få godkendt fungicider. En sidste mulighed kunne være at lede efter resistente nordmannsgransorter.

Bekæmpelse af gederams

Den nemmeste løsning er at gå efter gederamsen, da man ofte vil bekæmpe den alligevel, for at undgå slidskader m.m. i kulturen. Dueurt kan i teorien også være vært for ædelgrangederamsrust, men det er meget sjældent under danske forhold.

Et angreb af ædelgran-gederamsrust opstår kun med gederams i nærheden, fordi de smittefarlige sporer ikke flyver mere end højst 400-500 m (Videnblad 5.6-1). Derfor udgør gederams på kørespor og i selve kulturen klart den største smittefare (figur 1).

Det er vigtigt at understrege, at man skal bekæmpe gederams sommeren inden det forår, man vil undgå angreb i nordmannsgranerne. Bekæmpelse kan være enten kemisk, mekanisk eller med kombinationer heraf.

Gederams kan bekæmpes ved sprøjtning i efteråret efter kulturens afmodning (primo til medio september) med 2-3 l/ha Roundup. På dette tidspunkt vil gederamsen dog ofte være begyndt at visne naturligt. Den bedste virkning opnås ved afskærmet sprøjtning i sidstehalvdel af august, hvis man da tør af hensyn til granerne. Gederams kan også bekæmpes ved slåning midt på sommeren efterfulgt af en Roundupsprøjtning på genvæksten i sidste halvdel af september.

Forebyggelse med fungicider

En behovsbestemt fungicidbehandling bør ses som en ekstra sikring i de år og de kulturer, hvor der er risiko for angreb (Videnblad 5.6-12). Det vil også løse problemer med større gederamsbestande på naboarealer.

Enkelt gren uden angreb af ædelgran-gederamsrust — Figur 2. Den grønne gren (pil) fik pose bundet på den 15. maj, hvor alle knopper var i fuldt udspring, dvs. knopskæl var kastet, skuddet penselagtigt og nålene let spredte. Smitten skete d. 19. maj 2006 efter en front med regn passerede landet. Hele træet blev stærkt angrebet og var totalt gulfarvet midt i juni – undtagen de skud, som var beskyttet af posen. Fungicidbehandling af træet d. 19. maj ville svare til en pose. Bemærk de nye gederamsplanter ude til venstre, deres blade smittes nu af de gule sporer fra nålene. Foto: 16. juni 2006. I.M. Thomsen.

Der er ikke godkendte svampemidler i Danmark til forebyggelse af ædelgran-gederamsrust i juletræer. En række forskellige fungicider fralandbruget og planteskoleerhvervet vil formentlig virke på svampen. En regulær godkendelse eller en off-label godkendelse vil antageligt kunne fås efter en afprøvning af et eller flere svampemidler.

En afprøvning skal omfatte både midlernes virkningsgrad overfor rustsvampen og risikoen for svidningsskader på de unge nåle (figur 3). Det optimale forsøgstidspunkt er fastlagt som dagen efter den første kraftige nedbør i maj (se Videnblad 5.6-12). Et systemisk fungicid kan formentlig testes i flere dage, efter smitten har fundet sted.

Det er vigtigt at bemærke, at når æcidierne ses på nålene, er infektionen slut på nordmannsgran. Forebyggelse af angrebet med fungicider er derfor ikke længere muligt for denne årgang nåle. Sprøjtning af nordmannsgran med fungicider, når æcidierne er fuldt udviklede, er fuldstændigt nyttesløst. Det vil være spild af penge og en unødvendig pesticidbelastning af miljøet.

I hidtidige fungicidforsøg er der ikke påvist sikre virkninger overfor rustsvampen pga. lav angrebsprocent i de ubehandlede parceller, fordi træerne ikke var sprunget ud, da hovedparten af sporerne blev kastet. I et lille forsøg med kunstig smitte sås effekt af både Amistar og Bumper 25 EC, men det lave antal træer giver forsøget en meget begrænset udsagnskraft.

Svidningsskader efter forsøg med fungicidbehandling — Figur 3. I forsøg har Bumper 25 EC givet alvorlige svidningsskader på de nyudsprungne skud af nordmannsgran, og dette middel kan derfor udelades fra fremtidige forsøg med forebyggelse af ædelgran-gederamsrust i juletræer. Skaderne optrådte ved alle doseringer af Bumper 25 EC. Foto: 29. juli 2006. PC-Consult.

Andre metoder

Principielt kan en nedharvning af de visne gederamsblade om foråret inden nordmannsgrans udspring også modvirke angreb, men praktiske erfaringer savnes. Desuden kan der være risiko for skader på træernes grene og rødder. Principielt kan en nedharvning af de visne gederamsblade om foråret inden nordmannsgrans udspring også modvirke angreb, men praktiske erfaringer savnes. Desuden kan der være risiko for skader på træernes grene og rødder.

Vanding af kulturen i maj måned vil i teorien kunne udløse sporekast fra gederamsblade på arealet, hvis det ikke allerede har regnet. Der skal dog tilføres vand svarende til mindst 10 mm nedbør, hvilket svarer til 100.000 liter vand / ha. Vanding kan derfor heller ikke betragtes som en metode til at undgå smitterisiko.

Resistens

Normalt slipper nordmannsgran for angreb, fordi den springer senere ud end almindelig ædelgran. Dette fænomen kaldes »disease escape«, altså at træerne slet ikke bliver udsat for infektion. Resistens betyder derimod, at træet angribes mindre eller slet ikke (som nobilis), fordi det har en indbygget modstandskraft. I et kunstigt smitteforsøg med ædelgran-gederamsrust var det genetiske ophav på træerne kendt (læs Videnblad 3.1-15 og 3.1-16 om plustræafkom forsøgene). Det var derfor muligt at teste, om der var en forskel i modtagelighed.

Hvis man ser på antallet af angrebne træer, er der konstateret en rangorden, men dette er en afspejling af forskellene i udspringstidspunkt og ikke en forskel i resistens. Ved samme udspringsgrad synes alle træerne lige modtagelige uanset genetisk udgangspunkt. Dette forsøg tyder derfor på, at det ikke er muligt at selektere og forædle efter resistens mod ædelgran-gederamsrust.