Ædelgransortprik

Figur 1. Prøver med forskellige ædelgranarter med angreb af ædelgransortprik (Delphinella abietis). Fra venstre mod højre er arterne; sibirisk ædelgran (Abies sibirica), nordmannsgran (A. nordmanniana), klippegran (A. lasiocarpa) og tyrkisk ædelgran (A. bornmuelleriana). Prøverne blev taget på et norsk forsøgsareal januar 2006. Foto: V. Talgø.

Som mange andre nålesvampe er ædelgransortprik (Delphinella abietis) afhængig af svækkede nåle eller gunstige forhold, for at den kan angribe værtplanternes nåle i betydeligt omfang.

I Norge er svampen fundet i områder med meget høj nedbør, mens gamle danske erfaringer taler om frost og luseangreb som disponerende faktorer.

Værtplanter

Figur 2. Kraftigt angreb af ædelgransortprik (Delphinella abietis) på klippegran (Abies lasiocarpa) på et juletræsareal i Norge. Foto: V. Talgø, 7. oktober 2006.

Delphinella abietis blev første gang beskrevet af den danske plantepatolog Emil Rostrup på 10-20 årige ædel graner (Abies alba). I Danmark regnes alm. ædelgran således for hovedværten.

I Norge kaldes svampen edelgran skotsjuke (ædelgranskudsvamp). Angreb er registreret på sibirisk ædelgran (A. sibirica), nordmannsgran (Abies nordmanniana), klippegran (A. lasiocarpa figur 2) og tyrkisk ædelgran (A. bornmuelleriana figur 1).

Svampen er også set på nobilis (A. procera) i Norge, i nogle tilfælde med omfattende skader til følge (Solheim 2007).

Symptomer og biologi

Ved angreb bliver nålene på årsskuddene brune og vrider sig let. Randene på nålene krøller sig ind mod undersiden af nålene. Der dannes mange frugtlegemer på de brune nåle (figur 3), særligt på oversiden. Ved stærke angreb bliver alle nålene på skuddet brune, men knopperne overlever som regel og bryder normalt næste forår. Når knopperne springer ud, bliver de nye nåle smittet af sporer. Disse produceres i frugtlegemerne på de brune nåle, som hænger på skuddene fra året før. Som for de fleste nålesvampe, trives ædelgransortprik bedst i tætte, fugtige bevoksninger.

Modforholdsregler

Figur 3. Brune skud af klippegran (Abies lasiocarpa) fyldt med frugtlegemer (sorte prikker) af ædelgransortprik (Delphinella abietis). Foto: V. Talgø, Januar 2006.

Større planteafstand eller tynding vil give mere luftbevægelse på arealet. Planterne vil dermed tørre hurtigere i kronen efter dugfald og nedbør, og de vil dermed være mindre udsatte for svampeangreb.

Disse forholdsregler kan dog være utilstrækkelige i områder eller år med særlig høj nedbør, som Vestlandet i Norge eller i regnfulde forår. Ædelgransortprik har i Norge etableret et stort smittetryk i enkelte bevoksninger. I tilfælde af høj luftfugtighed under skudstrækningen har træerne derfor stor risiko for at blive angrebet.

Forsøg med fungicidbehandling

I 2006 prøvede de norske forskere at bekæmpe ædelgransortprik med to fungicider Delan WG (aktivstof: dithianon) og Euparen Multi (aktivstof: tolylfl uanid) på et juletræsareal med klippegran. Træerne var hårdt angrebne før sprøjtning.

Figur 4 viser et ubehandlet træ foran et, som var sprøjet tre gange med Delan WG under skudstrækning i 2006. De fungicidbehandlede træer havde en del skadede skud ved opgørelse af forsøget i september 2006, men ikke nær så meget som de ubehandlede. Resultatet af forsøget var derfor en klar effekt af sprøjtning (figur 5). Det var ingen signifi kant forskel mellem præparaterne, eller om der var behandlet to eller tre gange.

Figur 4. Klippegran (Abies lasiocarpa) i et sprøjteforsøg mod ædelgransortprik (Delphinella abietis), som blev udført i Norge i vækstsesongen 2006. Til højre på billedet ses en del af et træ, som var ubehandlet. Bagved ses kronedele af et træ, som var behandlet tre gange i skudstrækningsfasen med svampemidlet Delan WG. Foto: Talgø, 15. september 2006.

Formentlig skete den første fungicidsprøjtning for sent, således at der allerede var sket en del infektioner. Første behandling bør nok udføres, så snart de første nåle kommer til syne.

Forsøget skal gentages, og der skal tillige afprøves andre midler. Det er endnu ikke muligt at give konkrete råd om midler, koncentrationer eller sprøjtetidspunkt. Endvidere er der ikke godkendt fungicider til anvendelse i juletræer i Danmark.

Figur 5. Delan WG (ditianon) og Euparen Multi (tolylfl uanid) mod ædelgransortprik (Delphinella abietis) på klippegran (Abies lasiocarpa) på et juletræsareal i Norge i 2006. Forskellige bogstaver (a og b) viser, om der var signifi kante forskelle mellem forsøgsleddene. Den ubehandlede kontrolparcel havde tydeligt større angreb af ædelgransortprik end de behandlede parceller, men der var ingen forskel mellem de 4 behandlinger. Det var sprøjtet to eller tre gange (2g eller 3g) under skudstrækning. Følgende skala blev brugt til skadeopgørelsen: 0 = ingen brune nåle, 1 = <1 %, 2 = 1-5 %, 3 = 6-15 %, 4 = 16-33 %, 5 = 34-66 %, 6 = 67-90 % og 7 = 91-100 % brune nåle.

Litteratur

Ferdinandsen, C., Jørgensen, C.A. 1938/39. Skovtræernes sygdomme, s. 128-130.
Solheim, H. 2002. Er ædelgranskudsvampen, Delphinella abietis, forsvundet fra Danmark? Nåledrys 39: 48-49.
Solheim, H. 2007. Juletreproduksjon, skader og sjukdommer. Viten fra Skog og Landskap 2/07: 71-75.

Videnbladnr.: 05.06-16
Forfattere: Venche Talgø, Arne Stensvand, Steinar Haugse og Iben M. Thomsen