Skuddød og svampeangreb

Døde topskud er en af de værste ska­der, som kan ramme nordmannsgran­juletræer, specielt hvis træerne er salgsklare eller tæt på. Også døde sideskud kan være kvalitetsnedsættende, ikke mindst hvis det rammer de øverste grenkranse. Når skaden opdages, kan det være meget vanskeligt at erkende årsagen til de visne skud. Selv hvis diagnosen er klar, er det sjældent mu­ligt at gøre noget ved det, f.eks. i form af at forebygge skaden i fremtiden. Dette Videnblad handler om nogle af de mulige årsager til skuddød.

Symptomer

En væsentlig oplysning, når årsagen til skuddød skal findes, er tidspunktet for skadens indtræden. I princippet kan skaden opstå i eller efter vækstsæsonen, og symptombilledet vil typisk være forskelligt.

Figur 1. Skaden er sket på de nyudsprung­ne skud, der sidder som små indtørrede stumper om efteråret (november). Foto:Iben M. Thomsen

Hvis skaden opstår i vækstsæsonen, vil det enten ske kort efter udspring på de helt nye årsskud eller midt på sommeren på de del­vist færdigudviklede skud. Skades de nyudsprunge skud, vil de ofte tørre helt ind og falde af. Ofte er skuddene ikke ret lange, hvilket viser, at skaden indtraf under udspringet (figur 1).

På mere veludviklede skud er der dannet knopper, og skuddet er tyk­kere. Skudbasis er ofte levende, mens spidsen af skuddet er vissent (figur 2). Jo mindre del af skuddet, som er dødt, des senere er skaden indtruffet. Så snart skuddet forvedder og ikke længere er blødt og sårbart, er risikoen for svampeangreb nemlig meget lille.

Figur 2. Hvis skuddet er mere veludviklet, inden skaden indtræffer, vil en større eller mindre del af skudaksen ofte overleve og have levende knopper. Den øverste af disse sideknopper på topskuddet skal danne den fremtidige top, evt. efter en formklipning. Fotos: Hans Peter Ravn

Skader, som er indtruffet i vækstsæsonen, bemærkes ofte ved mærk­­­ning eller skovning af juletræer. Hvis skuddene dør i løbet af vinteren eller det tidlige forår, observeres problemet som regel som et manglende udspring i det følgende forår.

Hvis skuddene er helt færdigudviklede og har dannet endeknopper, er skaden typisk sket uden for vækstsæsonen. Det kan være meget svært at stadfæste tidspunkt og årsag, som både kan være efterår (tidlig efterårsfrost), vinter (frostudtørring) eller forår (tidlig forårsfrost i marts-april).

Skadesårsager

Svampeangreb kan give døde skud, hvis der er gunstige temperatur- og fugtighedsforhold for svampene under knopbrydning. Unge nåle uden færdigudviklet vokslag og ulignificerede skud er sårbare overfor svampe­angreb. Senere i vækstsæsonen optræder svampe dog sjældent som primære skadevoldere på Abies-arter, dvs. på helt sunde skud, men etablerer sig efter en forudgående skade.

Gråskimmel (Botrytis cinerea) er en svamp, som findes overalt i naturen. Den etablerer sig hurtigt i ungt plantevæv, som er døende. I fugtigt vejr kan gråskimmel angrebet brede sig til de svækkede dele af skuddet og således øge omfanget af skaden. Svampen kan dog også være en primær skadegører på småplanter og helt unge skud.

Snudebiller, som gnaver i barken på unge topskud, kan give indfaldsvej for svampe, men deres gnav svækker også skuddet i sig selv. Koglehalvmøl, som udhuler skuddene, medfører i visse år døde topskud. Årsagen erkendes dog nemt på udhulede skud og kviste, og det grove, sammen­spund­­ne smuld hænger ud af huller i barken.

Udover insektangreb kan forskellige abiotiske faktorer svække skud og disponere for svampeangreb. Slagregn, hagl, vindpisk, frost og tørkestress er alle forhold, som under de rette betingelser kan forværres af et efterfølgende angreb af forskellige svampe. Der er ingen erfaring med, om topskudsregulering eller andre formreguleringstiltag kan være af betydning som indfaldsvej for svampeangreb på unge skud, men i princippet er alle former for sår potentielle adgangsveje.

Erfaringer fra andre lande

I Norge forbindes døde skud på rød­gran, nordmannsgran og klippegran (Abies lasiocarpa) ofte med en Scle­rophoma-art, specielt i Vestnorge, hvor høje nedbørsmængder giver gode forhold for svampeangreb. Svampen er også konstateret på forskellige nåletræarter i Canada og Østrig (Talgø og Stensvand 2003, Talgø et al 2006). Der er kun begrænset viden om denne skadevolder, både mht. udbredelse, biologi og betydning i juletræer. Smitteforsøg på nordmannsgran er igangsat i Norge for at teste, hvor patogen svampen er.

Figur 3. Døde skudspidser på nordmannsgran i Danmark, symptombilledet er karakteristisk for Sclerophoma sp., og der blev observeret frugtlegemer af svampen på disse skud. Foto: Venche Talgø

Figur 4. Frugtlegemer af Sclerophoma sp. på dødt nordmannsgranskud. Foto: Venche Talgø

Visne, hængende topskud er et karakteristisk symptom for Sclerophoma (figur 3), men diagnosen er kun sikker, hvis svampens frugtlegemer ses (figur 4). Dette vil ofte kræve brug af lup og evt. en inkubering i laboratoriet. I Norge er der også set tilfælde, hvor Phomopsis sp. har ringet og dræbt unge skud på nordmannsgran.

Bekæmpelse

Denne type svampeskader er yderst vanskelige at forebygge eller bekæmpe, da der ikke findes godkendte fungicider til juletræer i Danmark. Desuden mangler vi viden om det optimale sprøjtetidspunkt. Bortklipning af døde skud vil formentlig nedsætte smitterisikoen, især hvis de afklippede skudspidser ikke efterlades på arealet.

Litteratur

Ravn, H.P.; Thomsen, I.M. 2009: Skadedyr og andre problemer i juletræer 2008. Nåledrys 68: 35-41.
Talgø, V.; Stensvand, A. 2003: Sclero­phoma sp. Grønn kunnskap 7(101V), 2 s.
Talgø, V.; Brodahl, G.; Klemsdal, S.; Sletten, A.; Stensvand, A. 2006: Soppsjukdomar på vanlig gran II. Phomopsis, Sclerophoma, Sirococcus og Gremmeniella. Skogeieren 9: 16-17.

Videnblad nr.: 05.06-19
Forfattere: Iben M. Thomsen, Venche Talgø og Arne Stensvand