Fusarium-skader på kristtorn

Grønne blade og smukke, røde bær om vinteren har gjort kristtorn (Ilex aquifolium) til et populært indslag i juledekorationer. Mængden af bær varierer stærkt fra år til år. I 2008 var der ganske få bær, mens 2009 blev et år med høj bærforekomst. Rogaland, Norge, 2009. Foto: Venche Talgø

Grønne blade og smukke, røde bær om vinteren gør kristtorn (Ilex aquifolium) velegnet til juledeko­rationer. Bladfald og døde skud er i de sidste ti år blevet et omfattende problem i vilde bestande af kristtorn langs sydvestkysten af Norge. Flere svampe er blevet isoleret i forbindelse med skaderne, men især en Fusarium acuminatum-lignende art dominerer.

Symptomer

Kristtorn med kraftigt bladfald. Kun årsskuddenes blade samt bær på sidste års skud er tilbage. På sådanne kviste kan Fusarium sp. ofte isoleres fra bladenes tilhæftningspunkter. Foto: Venche Talgø

Bladfald hos kristtorn betyder ofte, at kun årsskuddene har blade på ellers nøgne kviste. Døde skud og kræftsår ses ofte, hvilket er ødelæggende til dekorationsformål. I bedste fald fører det til merarbejde i form af bortklipning af døde skud, før grøntet kan sælges. Bladfald og døde skud er ofte mest omfattende nederst på buske/træer i tætte bestande. Sorte, døde bær på grund af svampeangreb forekommer også.

Infektion fra jord og plantedele

Fusarium sp. er jordbundne svampe, som kan smitte planter ved hjælp af vandsprøjt i forbindelse med regn.

Sunde kristtorn (venstre) sammenlignet med to grene med typiske Fusarium-symptomer i form af døde sidegrene/toppe og bladfald. Foto: Venche Talgø

Formentlig kan svampen også sprede sig fra jorden til kristtorn via bundvegetationen (græs mm.). Ofte ligger de nederste kristtorngrene helt nede på jordoverfladen (hvor de nogen gange slår rod) og kan dermed let blive smittet. Svampene smitter også fra inficerede plantedele til nye skud og blade på træet eller nabotræer.

På flere undersøgte skud var det klart, at svampen var kommet ind via bladfæster og altså ikke via transport fra rødderne. Kristtorn har tornede blade, og naboblade punkterer (sårer) ofte hinanden, når det er stærk blæst. Dette kan give indfaldsvej for både Fusarium sp. og andre svampe, som herefter vokser fra bladet ind i skuddet.

Bær af kristtorn med Fusarium-angreb. Foto: Venche Talgø

DNA-analyser viste, at den Fusarium-art, der oftest blev fundet på kristtorn, mest (97 %) lignede en art, som hedder F. acuminatum, men der kan også være tale om en ny art. Denne svamp er også fundet i forbindelse med nåletab og skudspidsdød hos nordmannsgran.

Tætte bestande fremme angreb

Fusarium-arter ser ud til at trives særligt godt, hvis plantene står tæt. I sådanne områder tørrer bladfladerne langsomt efter nedbør og dugfald, hvilket betyder, at svampesporerne får tid til at spire og inficere blade og skud.

Svampeangrebene på vilde kristtorn i Norge var formentlig en følge af tilgroning på grund af manglende beskæring og græsning. For at afprøve denne teori blev der udført et forsøg med fire dele:

1. Topkapning, tynding og opstamning (afskæring af nedre grene) af kristtornen kombineret med rydning af løvtræer og ene samt fåregræsning.
2. Topkapning, tynding og opstamning.
3. Tynding, rydning og fåregræsning.
4. Ingen tiltag/kontrol.

Tre år efter var der stadig mange døde skud og bladfald, men i slutningen af oktober 2009 kunne der ses nye, bladfyldte skud i toppen af træer, som blev topkappet i 2006.

Grene, som havde fået fin lystilgang, havde mange røde bær, mens beskyggede kviste havde få bær med dårligt udviklet farve.Der var også stor forskel på kvaliteten af grene fra træer, som havde stået skyggefuldt i det urørte område og grene fra træer i områder med den fulde behandling (1).

Kristtornareal, som har været fåregræsset siden 2006, efter at løvtrækrat og ene blev fjernet, og kristtorntræerne blev tyndet, opstammet og topkappet. Rogaland 28. oktober 2009. Foto: Venche Talgø	Forsøgsområde, som var ubehandlet i 2006 (kontrol). Her var der stort set kun veludviklede bær i de toppe af kristtorn, som ragede op over resten af vegetationen. Rogaland 28. oktober 2009. Foto: Venche Talgø

De små skud i forgrunden er fra en kristtorn i det ubehandlede kontrolfelt. Planten havde vokset i stærk skygge, hvilket betød få bær sammenlignet med topskuddet i baggrunden, som er taget fra et træ, der blev topkappet i 2006 og stod i et ryddet areal med god luftcirkulation og god tilgang af lys. Det fremgår ikke af billedet, men bær, som havde udviklet sig i skygge, var lysere i farven end dem, som havde fået masser af lys. Foto: Venche Talgø

Pleje af kristtorn arealer

Erfaringerne fra norske arealer med kristtorn er også relevante for danske dyrkere, selvom vi ikke har samme høje nedbør og dermed risiko for svampeangreb. Følgende anbefalinger kan gives:

• Plant kristtorn med god afstand.
• Vælg arealer med god lystilgang og luftcirkulation.
• Renhold for ukrudt og uønsket trævækst.
• Topkapning, opstamming og tynding er kvalitetsfremmende plejetiltag.
• Fjern især lave sidegrene, som lægger sig hen ad jorden.
• Kunstvanding bør udføres om morgenen, så planternes blade ikke er våde
  aften og nat.
• Topkapning af træer gør det lettere at høste pyntegrøntet.
• Fjern syge grene eller buske fra arealet.

 
Vi vil gerne have tilbagemeldinger, hvis tilsvarende symptomer er observeret i Danmark.

Videnblad nr.: 05.06-20
Forfattere: Venche Talgø, Jafar Razzaghian, Trude Slørstad, Sonja S. Klemsdal, Arne Stensvand, Terje Pundsnes og Iben M. Thomsen