Cylindrocladium svampesygdom i buksbom – Københavns Universitet

Dato: 16-12-2011 | Videnblad nr. 05.06-24 Emne: Svampeskader og bekæmpelse

Cylindrocladium svampesygdom i buksbom

En alvorlig svampesygdom hærger buksbom i store dele af Europa. Sygdommen er også konstateret i Danmark og kan give store problemer i pyntegrønt bevoksninger af buksbom, samt få betydning for afsætning af klippegrønt.

Figur 1. Buksbom (Buxus sempervirens) med omfattende bladfald efter angreb af Cylindrocladium buxicola, Assistens Kirkegård, København, november 2011.

Figur 1. Buksbom (Buxus sempervirens) med omfattende bladfald efter angreb af buksbom-kvistdød (Cylindrocladium buxicola), Assistens Kirkegård, København, november 2011.


I sensommeren 2010 blev svampesygdommen Cylindrocladium buxicola konstateret på buksbom (Buxus sempervi­rens) flere steder i Norge og Danmark (Talgø et al. 2010). Sygdommen er introduceret til Europa, hvor den første gang blev konstateret i Storbritannien i 1994. Efter 2000 er svampen fundet flere steder på kontinentet, herunder i Belgien, Tyskland, Frankrig og Holland. Sygdommen har fået det danske navn buksbom-kvistdød.

Symptomer

Figur 2. De første symptomer på angreb af C. buxicola er pletter på bladene.

Figur 2. De første symptomer på angreb af C. buxicola er pletter på bladene.

Angreb af C. buxicola medfører, at blade og kviste visner (figur 1). Det første symptom på blade er små pletter, som ofte har en mørk zone mod det friske bladvæv (figur 2). Herefter visner hele bladet og bliver gråligt.

På skuddene dannes mørke pletter, som flyder sammen til langsgående striber (figur 3). Under fugtige forhold bliver undersiden af inficerede blade helt eller delvis dækket af et lyst lag af svampehyfer (mycelium), se figur 4.

Figur 3. Et andet tegn på angreb af buxicola er mørke striber på skuddene. Foto: Venche Talgø

Figur 3. Et andet tegn på angreb af C. buxicola er mørke striber på skuddene. Foto: Venche Talgø

Omfattende bladtab forekommer ofte, og i alvorlige tilfælde kan hele planten måske dø, især hvis andre stress faktorer også indvirker på vitaliteten.

Buksbom-kvistdød kan optræde sammen med buksbom-grentørre, som forårsages af Volutella buxi (se Videnblad 5.6-13). Angrebet kan dog skelnes på, at V. buxi danner lyserøde sporepuder, og de små skud med gullige blade klapper sammen om kvistene.

Værtplanter

Ifølge EPPO angribes Buxus sempervirens (især cv. Suffruticosa), B. microphylla og B. sinica. Tyske undersøgelser nævner B. sempervirens sorterne Suffruticosa, Rotundifolia, Handworthientis, Raket og Ingrid som meget modtagelige (Brand 2006). Fra England angives det, at der ikke findes resistente sorter af buksbom.

Spredning

Figur 4. Under fugtige forhold dannes en  tæt belægning af hyfer og sporer på undersiden af bladene.

Figur 4. Under fugtige forhold dannes en tæt belægning af hyfer og sporer på undersiden af bladene.

Svampen spreder sig til nye områder med inficerede planter, og både i Norge og Danmark er angreb fundet på importerede planter. F.eks. blev C. buxicola konstateret på småplanter importeret fra Holland i 2007. Svampesygdommen er ikke en karantæneskadegører, men bør selvfølgelig ikke forekomme på salgsplanter.

Den lokale spredning sker med ukøn­nede sporer (konidier). Sporerne dannes på myceliet i store mængder i fugtige perioder og spredes til nye blade med vandsprøjt og vind. Eftersom sporerne er klæbrige, kan de også spredes med insekter, fugle og ved håndtering af planterne, specielt ved klipning. Hvis luftfugtigheden er høj nok, vil sporerne spire og inficere bladet via spalteåbningerne.

Mange Cylindrocladium-arter danner hvilesporer, som kan holde sig i live i jorden i ugunstige perioder, som ved tørke og mangel på værtplanter. Det antages også at gælde C. buxicola, men betydningen af hvilesporer som smittekilde er ikke kendt.

Gunstige forhold for svampen er:

  • Tætte buske/beplantninger
  • Skygge
  • Kølige, men nogenlunde konstante temperaturer
  • Høj luftfugtighed

Høj nedbør i vækstsæsonen samt vanding med sprinkler giver våde blade og dermed øget sporeproduktion og gode infektionsmuligheder. Der er formodentlig sket en voldsom opformering af sygdommen i Danmark og Norge under den regnfulde sommer i 2011.

Bekæmpelse

Den eneste generelle bekæmpelse, som kan anbefales, er fjernelse af sygt materiale. Enten ved at klippe angrebne kviste væk eller ved at fjerne hele planter. Desuden kan det være nødvendigt at fjerne blade og overfladejord (ca. 1- 2 cm), inden man planter nye buksbom på arealet.

Det angrebne materiale skal selvfølge­lig fjernes fra arealet. Det bør brændes eller komposteres under forhold, hvor der udvikles varme. De ukønnede sporer kan ikke overleve almindelig kompostering, mens hvilesporerne er mere hårdføre.

I planteskoler bekæmpes C. buxicola i nogle tilfælde med fungicider, men dette er formentligt ikke muligt på pyntegrøntarealer.

Forebyggelse

Nyindkøbte buksbom planter samt inficerede redskaber (hækkesakse) er den væsentligste kilde til introduktion af svampen. Der bør stilles strenge krav til sundhed ved indkøb af buksbom planter, især hvis man ikke allerede har sygdommen i sit område. Stil spørgsmål til producenten eller importøren mht. om produktionsstedet har problemer med sygdommen, og om planterne er tjekket for angreb af C. buxicola.

Inspicér planterne grundigt for symp­tomer ved levering, ved fund af tyde­ligt angrebne planter bør partiet afvises. Ved mistanke om angreb bør planterne sættes i karantæne og prøver udtages til inkubering under fugtige forhold eller indsendes til f.eks. GartneriRådgivningen.

Undgå beskæring og klipning i regnfulde perioder og husk at desinficere redskaberne før de anvendes i andre beplantninger. Det kan også anbefales at desinficere hyppigt, når der klippes sygt materiale væk. Brug klorin opblandet i 1 dl klorin til 9 dl vand og dyp saksen, eller 70 % ethanol i sprayflaske og sprøjt det ud over de skærende dele.

Konsekvenser

Svampesygdommen Cylindrocladium buxicola er uden tvivl en alvorlig trussel mod buksbom som prydplante i Danmark og resten af Europa. Selv hvis der kan udvikles mere modstandsdygtige sorter, vil der være en lang periode, hvor man må håndtere sygdommen ved at sanere i de nuværende beplantninger.

Frygten for at få svampeangrebet ind på kirkegårde med buketter og kranse kan medføre, at de ansvarlige forvaltninger fraråder besøgende at medbringe dekorationer, som indeholder buksbom. Denne smittevej er i teorien mulig, men når buksbom angribes af C. buxicola eller V. buxi, bliver kviste og blade grimme så hurtigt, at det er svært at forestille sig, at de vil blive brugt til dekorationer og buketter.

Som dyrker af buksbom bør man dog være opmærksom på, at køberne af klippegrøntet måske vil spørge til forekomst af C. buxicola. Derfor er det vigtigt at kende til sygdommen og symptomerne, så man kan give den rette information om plantesundhed på produktionsstedet. Dette er endnu mere vigtigt, hvis klippegrøntet skal eksporteres.

Litteratur

Brand, T. 2006: Cylindrocladium an Buxus – was tun? Pflanzenschutz 58(3): 36.
EPPO, 2005: Cylindrocladium buxicola is a new disease of Buxus: addition to the EPPO Alert List. EPPO Reporting Service 2004/123
Henricot, B.; Culham, A. 2002: Cylindrocladium buxicola, a new species affecting Buxus spp., and its phylogenetic status. Mycologia 94(6), 980-997.
Henricot, B., Pérez Sierra, A. & Prior, C. 2000: A new blight disease on Buxus in the UK caused by the fungus Cylindrocladium. Plant Pathology 49(6): 805.
Talgø, V; Fløistad, E.; Ørstad, K.; Slørstad, T. Stensvand, A. 2010: Ny soppsjukdom øydelegg Buksbom. Bioforsk Tema 5(19): 1-4.