Certificering af juletræer efter GLOBALGAP

GLOBALGAP certificering forudsætter bl.a. behovsbestemt bekæmpelse, f.eks. ved tælling af alm. ædelgranlus for at se om tærsklen for behandling er overskredet.

I de lande, hvor danske juletræer afsættes, er der et stigende krav til dokumentation af produktionen i beslægtede brancher. I havecentre og supermarkeder (kædeforretninger), hvor juletræerne traditionelt afsættes, er der således en tendens til, at kædeforretningen benytter certificeringsordninger for på vegne af forbrugeren at sikre, at produktet er fremstillet på en »bæredygtig« måde.

Som eksempel kan nævnes FSC-certificerede havemøbler. I Norden kender vi »Blomsten« og »Svanen«, som garanterer forbrugerne, at produkterne opfylder skrappe miljøkrav samtidigt med, at der tages hensyn til sundhed og kvaliteten.

Fra flere indkøbskæder stilles nu også krav til, at juletræer skal have en form for produktionsbeskrivelse. Hvis danske juletræer også i fremtiden skal kunne afsættes her, skal de med andre ord certificeres.

For producenten er der en række afgørende grunde til at vælge at lade sig certificere: Man vil opnå et forbedret image, få sikret sin afsætning, og få en mere effektiv produktion.

Forbedret image

Der er en »tradition« for, at danske medier lige op til juletræssæsonen har stort fokus på »uheldige« juletræshistorier. Det kan være artikler om ulovlig brug af sprøjtemidler, om uorganiseret udenlandsk arbejdskraft eller »sort« økonomi. Selv om kun meget få sager har bund i virkeligheden, skaber historierne uro på markedet, og der ses en tendens til, at historierne lagrer sig i forbrugerens bevidsthed og skaber usikkerhed. En certificeringsordning vil skabe gennemsigtighed i produktionen og dermed give juletræet mulighed for at opnå et forbedret image.

Afsætningssikkerhed

For øjeblikket oplever danske juletræsproducenter ikke vanskeligheder med at afsætte deres juletræer, men i et mere trægt marked med for mange juletræer, vil træer med en dokumenteret produktion have en afsætningssikkerhed frem for et ucertificeret træ. Ved at lade sine juletræer certificere allerede nu, opnår vi endvidere, at Danmark sætter standarden i forhold til udenlandske producenter. Dette vil være en klar fordel i et marked med øget udbud af juletræer.

Mere effektiv produktion

Ved systematisk at registrere alle tiltag i produktionen, får producenten et værktøj til at styre sine omkostninger. Ved at registrere behovet for samtlige behandlinger vil man kunne undgå plansprøjtninger og samtidigt spare udgiften til behandling på visse arealer. En certificeringsordning vil give et samlet overblik over alle lovpligtige registreringer, og man vil til enhver tid kunne overholde kravet om dokumentation fra myndighederne.

Certificeringsordningens målepunkter ventes at sætte fokus på de tiltag, som foretages i produktionen, og den øgede bevidsthed herom fører til en række miljøgevinster fra sparede sprøjtninger og et nedsat gødningsforbrug. I sidste ende kan dette også føre til reducerede omkostninger for producenterne.

Hvad er GLOBALGAP?

Figur 1. Antal certificerede virksomheder.

I PAF projektet »Certificering af IPjuletræer efter GLOBALGAP« har IP-gruppen arbejdet med forskellige certificeringsordninger og fundet, at en dansk IP-ordning ikke har tilstrækkelig international gennemslagskraft. På denne baggrund vurderer gruppen, at IP-juletræer med fordel vil kunne certificeres efter GLOBALGAP (se www.globalgap.org) ordningen, som kendes fra danske gartnerier og frugtavl, og som er anerkendt blandt aftagere globalt.

GLOBALGAP (tidl. EUREPGAP) blev etableret i 1997. Det er et partnerskab mellem producenter af landbrugs- og gartneriprodukter og detailhandelen. Målet med ordningen er at opstille almindeligt accepterede standarder og procedurer for Good Agricultural Practice, GAP, eller på dansk: »godt landmandskab«. Der er fokus på minimering af miljøpåvirkninger, en ansvarlig holdning til medarbejdernes helbred og sikkerhed samt dyrevelfærd.

Et centralt område i certificeringen er dokumentation for de tiltag, der laves i kulturerne. Der er ikke krav til, hvordan man dokumenterer de tiltag, man har lavet. Man kan bruge PC-baserede løsninger eller notere det ned på en blok. Som led i udviklingen af certificeringsordningen har styregruppen udviklet et registreringsværktøj til at opsamle de mange tiltag i juletræskulturerne samt lavet en del hjælpeskemaer til de punkter i ordningen, som må give flest udfordringer. Registreringsværktøjet er tilpasset kravene fra GLOBALGAP.

GLOBALGAP er allerede udbredt i hele verden, og de fleste af de indkøbskæder, som aftager danske juletræer, er allerede GLOBALGAP certificerede og forhandler på nuværende tidspunkt mange GLOBALGAP certificerede produkter. GLOBALGAP er accepteret i beslægtede brancher, og antallet af registrerede GLOBALGAP virksomheder stiger kraftigt i disse år (figur 1).

Det er ikke så svært

Springet til en certificeringsordning er fysisk set ikke ret stort. Det er, ved vi fra andre brancher, mere en mental hurdle, der skal overskrides. Faktisk har danske producenter, der overholder lovgivningen, allerede ca. 80 % af materialet til en certificeringsordning i orden. Producenterne har markplan, sprøjtejournal og gødningsregnskab, og der findes regler for opbevaring og mærkning af kemikalier og gødning. Endvidere er der regler omkring arbejdsmiljø, og endelig følges lovgivningen omkring naturhensyn. Alt sammen ting der er indeholdt i de fleste certificeringsordninger. Derudover stiller GLOBALGAP krav til: Sporbarhed, behovsbestemt bekæmpelse, socialt ansvar og egenkontrol. Disse faktorer bør en veldrevet virksomhed i dagens Danmark i forvejen have en holdning til. Ordningen arbejder med 42 obligatoriske spørgsmål, som vedrører ufravigelige krav, der skal opfyldes. Dertil kommer yderligere en række spørgsmål, hvoraf 95 % af de relevante krav skal være opfyldt. Der skal udføres intern kontrol en gang om året, og endvidere skal der udføres ekstern kontrol af et uafhængigt firma.

Hvad skal producenten være indstillet på?

En GLOBALGAP producent må være indstillet på at udføre behovsbestemt bekæmpelse. Det betyder, at der skal ligge et erkendt og dokumenteret behov til grund for enhver bekæmpelse. Et eksempel kan være, at man udfører behovsbestemt bekæmpelse af alm. ædelgranlus, hvor man før en bekæmpelse skal gå kulturen igennem og registrere eventuelle bladlusangrebs omfang inden bekæmpelsen iværksættes. Se også Videnblad 5.5-21. På denne måde undgår man at behandle kulturer, hvor der ikke er bladlusangreb, og derved minimeres en ødelæggelse af bladlusenes naturlige fjender. Ligeledes skal producenten være indstillet på at søge mængden af sprøjtemidler nedbragt. Konklusionen er, at man kan opnå væsentlige og samtidig billige reduktioner, hvis man fokuserer på effektive frem for absolutte initiativer.

Hvad koster det?

GLOBALGAP lægger op til to forskellige måder at registrere virksomheder på: Virksomheden kan vælge at lade sig certificere alene, det koster ca. 40.000 i år 1, derefter 20.000 de følgende år. Vælges en gruppecertificering, koster det ca. 8.000 kr. pr deltager (ved 10 deltagere) i år 1 og derefter ca. 6.000 kr. de følgende år. Prisen inkluderer et årligt internt kontrolbesøg, en ekstern audit, samt administration af ordningen.

Videnblad nr.: 09.01-04
Forfatter: Anne Frahm