Hvornår gror hvilke dele af topskuddet?

Skov & Landskab har målt forløbet af topskudsvæksten detaljeret på 40 træer med webcams opstillet i et gød­ningsforsøg på Ry (foto 1) i årene 2007 og 2008. Topskudsvæksten har i forsøget som helhed i 2007 og 2008 været ens til trods for, at træerne er blevet et år ældre – disse tal tyder på, at vækstsæson 2008, alt andet lige, gav væsentlig mindre tilvækst på juletræerne.

Foto 1. Del af webcamera-installation på forsøgslokaliteten i Ry. Dette webcam fotograferer hver anden time i dagstimerne topskudsvæksten på fire træer. Samtlige webcams er forbundet til en af computerne i et skur, hvor billederne lagres og tømmes efter hver vækstsæson. Fotos: Lars Bo Pedersen

Detailmålinger af træernes topskuds­vækst (figur 1) viser, at træernes vækst i 2008 kom lidt over en uge senere i gang end i 2007, men også at væksten i hele juni og det meste af juli var klart mindre end i 2007. I 2008 fortsatte væksten derimod uformindsket i de sidste 10 dage af juli modsat i 2007, hvor væksten allerede der var stagneret.

Figur 1. Vækstforløbet af topskud i 2007 og 2008. Tallene er baseret på gennemsnit af 40 træer. A. Det absolutte forløb målt i cm. B. Relativt forløb i forhold til de enkelte års samlede topskudsvækst.

Hvor og hvordan vokser topskuddet?

Vi har længe ønsket at få dokumenteret hvorledes topskuddet vokser, og om det vokser jævnt fordelt over hele dets længde. Navnlig er det interessant, om det er selve spidsen, der vokser, eller om nogle dele af topskuddet vokser mere end andre og måske, om der er forskelle i en sådan vækst i forhold til tiden.

Foto 2. Måletræ nr. 15 hvor topskuddets vækstfordeling fulgtes i vækstsæsonen 2008. De enkelte nåle er lige netop fastgjort med spidsen af nålen. Dette gjorde Lars Geil den 18. juni på dette træ. Fra dette tidspunkt kunne væksten af tre forskellige stykker topskud måles ved hjælp af webcamera. Foto: Mads Madsen Krag

Det drejer sig om en pilotundersøgelse, så disse detailundersøgelser er kun udført på tre træer. Dette blev gjort ved nænsom montering i midten af juni af to små tavlenåle i topskuddet. Topskudsvæksten blev løbende fotograferet med webcamera, og efterfølgende blev tre topstykker, som tavlenålene adskilte, målt på de digitale billeder. Tavlenålenes fortykkede ender gjorde det let at genfinde de små nåle på topskuddet (se foto 2).

Træ nr. 15 havde en meget jævn fordeling af topskudsvæksten til de tre »topskudsstykker« indtil omkring den 10. juli 2008 (figur 2)

Figur 2. Topskuddets vækst. Fordeling af væksten på selve topskuddet i løbet af vækstsæsonen 2008 på måletræ nr. 15.

Lige efter montering af tavlenålene den 18. juni foregår der en betydelig vækst af det nederste topstykke. Efter den 1. juli ophører dette topskudsstykke imidlertid helt med at strække sig. Både det mellemste og det øverste topstykke vokser dog den efterfølgende måned, men for det mellemste stykke ophører væksten ca. 4 dage før det øverste stykke, som i løbet af disse dage vokser yderligere 1 cm. Fra den 18. juni til den 29. juli vokser det mellemste topstykke en anelse mere end det øverste, mens forholdet er vendt om i den resterende del af vækstsæsonen.

De to andre detail måletræer vokser på samme måde. Således peger resultaterne på, at juletræerne, i hvert fald på denne lokalitet, især strækker sig på den nedre del i starten af vækstsæsonen. Som dagene går, domineres væksten af midterstykket i slutningen af juni, som gradvist afløses af størst vækst i den øverste del af topskuddet i juli. Væksten stopper først i det nederste stykke af topskuddet, dernæst i den midterste del og slutteligt i den øverste del.

Topskudsregulering sker normalt på topskud, der er 10-15 cm lange, men virkningen kan måske vise sig at være afhængig af, om tilførslen sker på bunden, eller midten af topskuddet eller på den øverste tredjedel, fordi disse dele af topskuddet strækker sig med forskellig hastighed.

Ovennævnte resultat repræsenterer kun målinger på tre træer. Skov & Landskab vil sammen med Dansk Juletræsdyrkerforening søge at belyse topskudsreguleringen med Topstar doseret til forskellige dele af topskuddet på forskellige tidspunkter i strækningsperioden for nøjere at klarlægge effekten af den kemiske topskudsregulering. En sådan undersøgelse vil også tjene som beslutningsværktøj i forbindelse reguleringstiltag i situationer som forsommeren 2008, hvor tørken de fleste steder i landet frygtedes at have dramatisk effekt på topskudsvæksten.

Konklusion

Pilotundersøgelser af topskudsvækst peger på, at forskellige dele af topskuddet gror med forskellig hastighed. Først på sommeren vokser den nederste del af topskuddet mest, så overtages den største vækst af midten af topskuddet og sidst, næsten i hele juli, er topskudsvæksten størst i den øverste del af topskuddet. Dette kan have betydning for brug af f.eks. Topstar til kemisk topskudsregulering, idet en påføring til »forkerte« højder på topskuddet kan føre til en ikke optimal virkning på vækstbremsningen.

Undersøgelsen er finansieret med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt.

Videnblad nr.: 06.03-18
Forfatter: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen og Morten Ingerslev