Proveniensanbefalinger for Abies lasiocarpa

Juletræsudbyttet i proveniensforsøg med klippegran (Abies lasiocarpa) har været lavt, ikke mindst som følge af skader, og der er store forskelle mellem provenienserne. Proveniensen White River fra British Columbia synes at være den mest robuste og blandt de kvalitetsmæssigt bedste. Sydlige typer har et godt potentiale, men har fået alvorlige problemer med top- og grentørre.

*Foto 1. Proveniens nr. 217 White River – 10 træer på stribe i Hønning Plantage under de nok sværeste vækstvilkår i serien – 12 år efter anlæg. Foto: Ulrik Bräuner Nielsen*

Lasiocarpa har været afprøvet i danske og nordiske forsøg med henblik på juletræsproduktion. I Videnblad 3.4-23 er der givet en beskrivelse af hvilke egenskaber der er opgjort i 2008, samt af nogle alvorlige skader på en væsentlig del af træerne i de danske forsøg opstået efter juletræsopgørelsen i efteråret 2008 og frem til foråret 2011.

Det overordnede udbytteniveau og forskellene mellem lokaliteter er beskrevet i Videnblad 3.4-24. I dette Videnblad sammenfattes resultaterne for de enkelte provenienser.

Forskelle mellem provenienser

I afprøvningen indgår 26 provenienser dækkende en meget stor del af det naturlige udbredelsesområde – se nærmere i Videnblad 3.4-10 og 3.4-17.

For langt de fleste egenskaber er der meget god overensstemmelse mellem resultaterne på de tre danske lokaliteter, men proveniensernes juletræsudbytte varierer noget fra lokalitet til lokalitet. Derfor er der for juletræsudbytte også vist resultater for de enkelte forsøg, se tabel 1.

Der tegner sig nogle generelle tendenser for de to typer: den nordlige mere grønne type var. lasiocarpa og den sydlige blå type var. arizonica.

Tabel 1. Oversigt over proveniensresultater – alle værdier er angivet som afvigelser fra middel af alle lokaliteter (se nederst) i procentpoint – højde dog i cm. Juletræsudbytte er også angivet forsøgsvis. Af pladshensyn er kun skovdistrikt angivet, men detaljerede geografiske oplysninger om provenienserne ses på et kort i Videnblad 3.4-10 og deres fulde navne med koordinater ses i Videnblad 3.4-11.

Var. arizonica: De sydlige provenienser er mere sikre i stammeformen, har væsentlig færre tveger, en moderat vækstkraft, og havde ved opgørelsen i 2008 et godt juletræsudbytte. De sydlige typer var tillige i væsentlig mindre grad udsat for skader af ædelgranstammelus. Bemærkelsesværdigt er, at to af provenienserne fra Apache N.F. havde en ret høj risiko for nåletab efter høst – selv ved høst i november.

Opgørelsen af skaderne i foråret 2011 viste, at de sydligste provenienser var særlig hårdt ramt og op til 75 % af træerne havde alvorlige skader. Justeres juletræsudbyttet for disse skader, er de sydlige provenienser kun gennemsnitlige.

Provenienserne fra Apache N.F. nr. 67, 140 og 164 har vist et godt potentiale for juletræsudbytte, men har en bekymrende høj risiko for nåletab efter høst. De to frøkilder fra New Mexico havde det klart højeste juletræsudbytte i Thorsø Bakker ved Silkeborg, og tillige en væsentlig bedre efter-høst kvalitet, men skaderne registreret i foråret 2011 på disse to frøkilder er meget omfattende.

Var. lasiocarpa: De nordlige typer har en mere usikker stammeform, men har væsentlig færre skader i foråret 2011 og er noget variable mht. vækst. De indeholder både seriens hurtigste (nr. 217) og langsomste provenienser (nr. 183 og 218). Der er mere moderate forskelle i skader som følge af ædelgranstammelus og i efter-høst kvalitet. Der er generelt væsentlig færre skader registreret i foråret 2011, når der ses bort fra provenienserne fra Utah og Wyoming (nr. 201, 202-203).

Proveniens nr. 217 White River fra British Columbia i Canada, har ved opgørelsen i 2008 i gennemsnit over de tre lokaliteter et juletræsudbytte på niveau med de sydlige. Nr. 217 er kun i mindre grad påvirket af skaderne opgjort i foråret 2011 og fremstår som den mest robuste proveniens. Den er vækstkraftig, har forholdsvis få tveger og få skader i foråret 2011. Den har tillige en god efter-høst kvalitet, samt det seneste udspringstidspunkt af de her afprøvede provenienser (se Videnblad 3.4-17).

Visuelt vurderet har nr. 217 nok ikke helt så tydelig en adskillelse af grenkransene som de sydlige typer, men ved den tidlige opgørelse (3 år fra plantning) var sidevæksten moderat og kombineret med en hurtig højdevækst giver det smalle træer, se også foto 1.

Konklusion

Når man sammenholder alle informationer helt frem til foråret 2011 fra disse tre jyske lokaliteter er proveniens nr. 217 White River fra British Columbia i Canada (55°48´/129°10´; høstet i højden 320 m over havet) den bedste og mest dyrkningssikre frøkilde.

Skader opstået efter juletræsopgørelsen i 2008 har haft en væsentlig og negativ indflydelse på vurderingen af de sydlige typer, der ellers har vist et godt potentiale for juletræer.

Fremtidens frøvalg

Resultaternes praktiske anvendelse afhænger af muligheden for at få frø fra de bedste områder igen. Størst sandsynlighed for at opnå et tilsvarende resultat ved en ny import er der, når frøpartierne i forsøgene er baseret på store kommercielle frøpartier eller indsamlet på et større antal træer (minimum 10 træer med stor indbyrdes afstand) og tillige med så specifikke geografiske koordinater som muligt. Mere usikkert bliver det, når der er høstet på få træer – eventuelt kun et enkelt træ.

Denne forsøgsserie er baseret på det muliges kunst og ønsket om at få så store dele af udbredelsesområdet repræsenteret som muligt. Serien støtter sig på kommercielle frøpartier og specialleverancer fra de frøhandlere, der er samarbejdet med. Derfor er de provenienser, hvor der er høstet på under 6 træer markeret med en ”*”, og er der flere enkelttræhøster i et givet område, er de slået sammen og markeret med ”G”, se tabel 1.

Der er taget initiativ til, på basis af proveniensforsøgene, at pode en frøplantage med sigte på juletræsproduktion, se Videnblad 3.4-26.