Prioritering for udvælgelse med Plantevalg.dk
I det følgende gøres rede for anbefalingerne af arter og frøkilder i Plantevalg.dk ved forskellige formål, klima og jordbund.
Formål med tilplantningen
Skovproduktion
Vægten er lagt på:
- Vedproduktion af høj kvalitet
- Tilpasning til lokaliteten og langsigtet tilpasningsevne i form af genetisk diversitet
- Mulighed for at bruge naturlig foryngelse uden risiko for indavlsproblemer
Læ- og naturplantninger
Vægten er lagt på:
- Robusthed over for vind og frost
- Tilpasning til lokaliteten
- Stor tilpasningsevne i form af
- Genetisk diversitet
Juletræer og pyntegrønt
Vægten er lagt på:
- egenskaber, der er af betydning for et økonomisk udbytte
- tilpasning til lokaliteten
Byplantninger
Vægten er lagt på:
- ensartethed i formudtryk, som kan være opnået i form af et genetisk indsnævret materiale
- tilpasning og gode vækstmæssige egenskaber.
Det må imidlertid understreges, at det er begrænset, hvad der findes af viden om arters og frøkilders egnethed til de specielle vækstforhold, der findes i byer. Og planter, der markedsføres i form af kloner (ofte med sortnavne) og som især anvendes til by- og haveformål, er ikke medtaget.
Lokalitet – jordbund og klima
Arts- og frøkildeanbefalingerne i Plantevalg.dk bygger på oplysninger om lokalitetens jordbundsforhold og på specifikke oplysninger fra brugeren om frost, vind eller dræningsproblemer. Databasen i Plantevalg.dk supplerer herefter med generelle antagelser om klimaet på plantningslokaliteten.
For de fleste træarters og frøkilders vedkommende opdeles landet i følgende fire regioner:
- En klitregion med kraftig vind, saltpåvirkning og nogen risiko for frost
- En vestjysk region med udpræget vind og stor risiko for frost
- En region omfattende Limfjordsområderne, østlige Vendsyssel og Himmerland med udpræget vind og risiko for frost
- En østdansk region med mindre risiko for frost og vind.
Arter og frøkilder
Ved prioriteringen af frøkilder er der taget hensyn til, om materialet er hhv. afprøvet, kvalificeret, udvalgt, dets oprindelse samt dets tilpasning og genetiske diversitet.
Afprøvet versus ikke-afprøvet materiale i prioriteret rækkefølge
- Frøplantager bestående af klonede plustræer eller afkom af plustræer udvalgt i afprøvede provenienser og yderligere udvalgt på baggrund af resultater fra forsøg
- Frøplantager bestående af klonede plustræer eller afkom af plustræer udvalgt i afprøvede provenienser, og hvor der kun høstes frø fra udvalgte kloner eller træer på baggrund af resultater fra forsøg
- Frøplantager bestående af plustræer udvalgt i afprøvede provenienser, men hvor der ikke er foretaget en yderligere udvælgelse
- Afprøvede frøkilder, herunder frøplantager, som består af ikke-udvalgt materiale fra ikke-afprøvede provenienser
- Endnu ikke afprøvede frøkilder, som består af afkom af tidligere afprøvede frøkilder eller afprøvede/ikke afprøvede frøplantager med udvalgt materiale
- Endnu ikke afprøvede frøkilder, som er beslægtet med afprøvede frøkilder
- Ikke afprøvede frøkilder
Oprindelse
På mere udsatte lokaliteter er der sket en prioritering mellem:
- materiale af dansk oprindelse og udenlandsk oprindelse
- danske og udenlandske frøkilder
- danske frøkilder på mere eller mindre frost- og vindudsatte lokaliteter
Der er generelt regnet med at:
- danske frøkilder af dansk oprindelse er mere hårdføre end danske frøkilder af udenlandsk oprindelse
- danske frøkilder er mere hårdføre end udenlandske frøkilder
Tilpasningsevne og genetisk diversitet
Der er risiko for, at materiale fra genetisk snævre frøkilder (dvs frøkilder med få træer eller kloner) kan være mindre modstandsdygtige over for insekter og svampe eller mindre klimatilpassede. Desuden er der en forøget risiko for indavl og/eller forøget fremmedbestøvning.
På den anden side kendes også snævre danske frøkilder, hvor afkommet er meget ensartet fra år til år og fra lokalitet til lokalitet, og som klarer sig godt.
Generelt vil brugen af frøkilder med lille genetisk diversitet dog kræve lang afprøvning i forskellige miljøer, for at man kan være sikker på, at materiale fra frøkilden er rimeligt tilpasset de miljøer, hvor det påtænkes anvendt.
Videnblad nr.: 03.00-02
Forfattere: Jon Kehlet Hansen og Isabelle Skarvig
Login
Videnblad 03.00-02
Hent videnbladet som pdf (670 KB)
Forfattere
Isabelle Skarvig