Danske nobilis frøplantager kan fortsat forbedres – Københavns Universitet

Dato: 30-11-2010 | Videnblad nr. 03.02-22 Emne: Nobilis

Danske nobilis frøplantager kan fortsat forbedres

Tynding og særplukning i frøplantagerne er oplagte muligheder for fortsat at trimme og forbedre frømateria­let til produktion af nobilis klippegrønt. Set i forhold til forbruget af frø er arealerne med podede frøplantager p.t. så tilstrækkelige, at man kan nøjes med kun at høste det bedste.

Frøplantager er forbindelsen mellem forædlingsprogrammet og den kommercielle produk-tion af klippegrønt. I frøplantagerne er der podet en række plustræer, der har vist sig særligt egnede til at give frø med en række gode kvalitets- og produktionsegenskaber. Plustræerne er afprøvet i sammenlignende feltforsøg hos en række dyrkere, og resultaterne af disse forsøg er anvendt som udgangspunkt for etablering af frøplantagerne.

Frøplantagerne kan forbedres yderligere, såfremt de tyndes, eller der foretages en

»særplukning« – dvs. man høster kun frø på de allerbedste individer. Både tynding og særplukning baseres på den oparbejdede viden om de enkelte plustræers formåen.

I dette Videnblad beskrives nobilis frøplantgerne lidt nærmere, og der gives nogle eksempler på effekten af såvel tynding som særplukning.

Historie

Allerede i begyndelsen af 1960’erne udvalgte Knud Brandt fra Hedeselskabet, nu HedeDanmark, de første 100 nobilis plustræer og de blev podet i C.E. Flensborg frø-plantagen FP.623. Noget nær samtidig etablerede Helmuth Barner fra Planteavlsstationen en første afprøvning af nobilis plustræer.

Efterfølgende blev der i begyndelsen af 1980’erne i regi af Pyntegrøntsektionen, nu Dansk Juletræsdyrkerforening, udvalgt en ny pulje af plus­træer – ofte kaldet PS-serien. For begge puljers vedkommende blev der etableret afkomsforsøg for hovedpar­ten af træerne i henholdsvis 1987 og 1988. Afkomsforsøgene er efterfølgende blevet fulgt og målt af Skov & Landskab som en del af forædlingsarbejdet med sigte på juletræs- og klippegrøntproduktion.

Statsskovenes Planteavlsstation ved Bjerne Ditlevsen har som en del af en samlet strategi for frøforsyningen til det danske skovbrug også etableret en række frøplantager i nobilis. Dette tog for alvor fart i midten af 1990’erne, og i dag er der podet 8 ha med nobilis.

Tabel 1

Frøplantagerne nu

Alle de danske nobilis frøplantager baserer sig på podede plustræer (kloner) fra C.E. Flensborg puljen og PS-puljen. I tabel 1 er der givet en oversigt over antal podede plustræer og fra hvilke puljer, de stammer. Der er ingen sammenfald mellem plustræer eller provenienser i de to puljer (tabel 2).

Tabel 2

Frøplantagen FP.261 er podet over flere år og delt i afsnit A, B og C. Der er podet færre plustræer i afsnit B og C, efterhånden som information om plustræernes avlsværdier er indløbet. De ringeste plustræer er så blevet valgt fra.

Kan resultatet forbedres?

I Videnblad 3.2-21 gives et bud på frøplantagernes indbyrdes rangordning, sammenlignet med tidligere resultater for 29 danske provenienser. Alle resultater i Videnblad 3.2-21 er vist ud fra den nuværende sammensætning af frøplantagerne.

Dette niveau kan påvirkes ved 1) at tynde uønskede plustræer væk eller ved 2) kun at høste på udvalgte plustræer. Uanset om man vælger den ene eller anden løsning, er det de ønsker, man har til produktets formåen, som bestemmer hvilke plustræer, der skal høstes på i frøplantagen.

I begge tilfælde baseres valget på informationer om de enkelte plustræers avlsværdier. For begges vedkommende gælder tillige, at jo stærkere udvalg jo større gevinster kan der opnås, dog kan der ved tynding opstå »bagslag« på grund af indavl ved færre end ca. 10 podede plustræer.

Branchen har i samarbejde med frøplantageejeren mulighed for at trimme produktet fra frøplantagerne efter de forventede markedsvilkår. Der er mulighed for at »dreje« de enkelte frøplantagers egenskaber i forskellig retning, selvom flere i stor udstrækning består af de samme plustræer. Dermed kan man få flere produkter på markedet, og her er særplukning bestemt et aktiv.

Tynding kontra særplukning

Ved tynding forbedres både pollenpuljen og koglehøsten. Man får de største gevinster, men man udelukker også fremtidige justeringer – der er ingen fortrydelsesret.

Ved høst af udvalgte træer – en såkaldt særplukning – får man kun fuld effekt på koglesiden, idet man må lade de udvalgte træer bestøve af frøplantagens pollenpulje, der svarer til den utyndede frøplantage. Så man får kun den halve gevinst af de udvalgte plustræer, man reelt kan opnå ved tynding.

Særplukning giver dog en meget stor fleksibilitet, og der er ingen problemer ved et stærkt udvalg ud over, at frømængden vil blive begrænset, når der kun høstes på få træer. Der er dog nogle herkomstmæssige overvejelser, der skal tages i betragtning, idet det som forbruger kan være svært at vurdere et kåringsnummer, såfremt særplukningen skifter fra år til år.

Der er i tabel 3 vist eksempler på både tyndning og særplukning. Som det fremgår, kan man påvirke udbytterne en del ved målrettet udvalg. For eksempel kan andelen af blå træer i FP.261 Rold øges fra 10 % til 20 %. På Tuse Næs kan man i FP.252 mindske grenlængden samtidig med at farven forbedres, og klippeudbyttet tilsyneladende ikke falder. Helt tilsvarende kan niveauet justeres også ved særplukning i FP.623 og FP.271.

Tabel 3

Konklusioner

Der er i rig udstrækning mulighed for at påvirke niveauerne af frøplantagerne fremover både ved tynding og særplukning – baseret på den oparbejdede viden om de enkelte plustræers formåen.

Med den nuværende forholdsvis lave efterspørgsel på nobilisfrø og den ret store potentielle frømængde fra frøplantagerne er særplukning en oplagt mulighed – teknisk set.

Dermed er det også sagt, at der ikke er grund til at hvile på laurbærrene. Et løbende samarbejde mellem aftagere af grøntet, producenter og frøplantageejere rummer mange muligheder for fortsat at forbedre det plantemateriale, vi anvender.

Tak

De her viste resultater rækker mere end 30 år tilbage i tiden. Der været tale om et uformelt, men tæt samarbejde mellem frøplantageejere, klippegrøntdyrkere og forskningen på Skov & Landskab. Denne seneste samlende opgørelse er finansieret af PAF. Der er en særlig tak til forsøgs­værterne – især for en helt uforlignelig indsats med vejning af klippeudbytter. Uden disse feltforsøg var der ingen avlsværdier at jonglere med. 



Videnblad nr.: 03.02-22
Forfatter: Ulrik Braüner Nielsen