Dato: 27-08-2009 | Videnblad nr. 11.03-10 Emne: Arbejdsmiljø

Fældning med hydrauliske hjælpemidler

Hydrauliske kiler kan anvendes til retningsbestemt fældning af træer med baghæld. Den nødvendige løftekraft skal beregnes ud fra træets størrelse og hældning.

Eksempel på donkraft brugt til fældning
Man kan udmærket anvende fx flaskedonkrafttyper, der anvendes på værksteder. Løfteevnen bør være mindst 20 tons og stempelvandringen min. 10 cm.

Det er vigtigt, at kunne udføre en retningsbestemt fældning af store løvtræer. I skovbruget er den retningsbestemte fældning blevet særlig aktuel i bevoksninger med permanente spor. Den retningsbestemte fældning letter den efterfølgende terræntransport og mindsker risikoen for skader på effekterne. Det kan også være, at der er andre forhold, der gør, at fældningen må ske i en bestemt retning. Retningsbestemt fældning udføres både i skovbruget og inden for park- og landskabssektoren.

Store løvtræer lægges ofte ned ved hjælp af hammer og kiler. Store træer med væsentligt baghæld kan ikke bankes op med kiler, og i disse tilfælde anvendes ofte et håndspil eller et traktormonteret spil til at trække træet ned.

Hydrauliske kiler

Et alternativ eller supplement til hammer, kiler og spil er hydrauliske kiler (donkrafte). Med hydrauliske kiler kan der opnås en bedre retningsbestemt fældning af de træer, der hælder den gale vej. Det er normalt billigere at anvende hydrauliske kiler end traktormonteret spil, og det er navnlig en fordel, hvor man af andre grunde ikke ønsker at anvende traktor. Fældning med hydrauliske kiler foregår mere kontrolleret end ved anvendelse af jernkiler. Fældekammen forventes at holde bedre, og fældningen ryster ikke træets top, hvilket ellers kan medføre nedfaldende grene. Sikkerheden er også bedre end ved anvendelse af jernkiler, hvor der kan være risiko for jernsplinter. Særligt på skrånende terræn, hvor det er svært at banke kiler ind. Endelig er arbejdet mindre hårdt med en hydraulisk kile end med jernkiler og håndspil.

Store stubbe og træer, som har mistet kronen, eller er blevet topkappede, har et lavt tyngdepunkt, og de er derfor vanskelige at fælde med hammer og kiler. De er lettere at fælde med donkraft.

Hydrauliske hjælpemidler bør dog under ingen omstændigheder anvendes på træer, der har råd i fældekammen eller hænger ud over hus, vej, bane og lignende. Her må stadig benyttes håndspil, traktormonteret spil eller lift.

Beregning af den nødvendige løftekraft

For at kunne anvende en hydraulisk kile skal man kunne vurdere eller beregne træets vægt, træets baghæng og fældekammens modstand og styrke. Når man kender disse forhold, kan man beregne, hvor mange tons donkraften skal løfte for at få træet over lod.

Tegning af træ med baghæng
Figur 1. Det kræver øvelse at skønne træets baghæng.

Træets vægt kan erfarne skovarbejdere skønne med rimelig sikkerhed ved først at vurdere kubikindholdet og derefter omsætte det til vægt. Kubikindholdet beregnes ud fra træets diameter i brysthøjde, træhøjden og et passende formtal, f.eks. 0,6. Ved fritstående »sparekassetræer« sættes formtallet lidt højere, f.eks. 0,7.

V = 3,14 * D * D * H * F/4

Hvor V er vedmassen i kubikmeter, D er diameteren i brysthøjde i meter, H er træets højde i meter, og F er formtallet.

Løvtræ vejer ca 1 – 1,15 tons pr m3 (bøg, eg, ask og ahorn), og nåletræ vejer mellem 0,6 og 0,8 tons pr m3 i frisk tilstand. Vedmassen er beregnet uden blade og nåle, og der må tillægges vægt herfor efter skøn (20-30 %). Især nåle kan veje meget (navnlig fyr). Derfor sættes vægten for nåletræ for en sikkerheds skyld til 1 tons pr m3.

Det kræver lidt øvelse at skønne baghængets størrelse. Træets tyngdepunkt skal skønnes først. Det gøres bedst ved at se på træet fra siden i forhold til den påtænkte faldretning. Tyngdepunktet er det sted på træet, hvor træet bliver stående uforandret, såfremt en tænkt wire anbringes i punktet og løfter træet op i luften (figur 1). Afstanden mellem fældekammens bagkant og det sted, hvor tyngdepunktet i træet lodret rammer jorden, måles i meter og er et udtryk for baghængets størrelse. Baghængets størrelse kan være meget forskellig. På nåletræer ligger det typisk indenfor fældesnittets område – på løvtræer er der ofte større baghæng.

Tegning som viser donkraftarm vurdering
Figur 2. Donkraftens arm findes ved at måle afstanden fra fældekammens bagkant til midten af det sted, hvor kilen trykker.

Fældekammens modstand er vanskelig at forudsige. Fældekammen på træer, der hænger bagud, skal have en større bredde end på almindelige træer for at kunne modstå den kraftige belastning, når træet løftes til lodret. Praktiske erfaringer har vist, at for at medregne modstanden i fældekammen skal man fordoble resultatet, når man ganger vægt og baghældets størrelse for at beregne den nødvendige løftekraft.

Den hydrauliske kiles løfteevne beregnes derfor således:

T = M * B * 2/K

hvor T er løfteevne i ton, M er træets vægt i ton, dvs. V * 1,1 for løvtræ uden blade. B er baghældets størrelse i meter, og K er kilens (donkraftens) arm i meter (se figur 2).

Et eksempel

Træ i skov med baghæng Placering af donkraft Donkraft løfter i fældesnit

Bøgen markeret med rød pil ovenfor er 28 meter højt, har en brysthøjde diameter på 0,6 m og hælder ud over et blødbundsområde. Baghænget er vurderet til at være 0,8 m. Træet skal fældes væk fra moseområdet, noget de fleste skovarbejdere vil betakke sig for at gøre med hammer og kiler. Træets kubikindhold beregnes til 4,74 m3 (3,14 * 0,6 * 0,6/4 * 28 * 0,6). Træets vægt udregnes til 5,2 Tons (4,74 * 1,1), idet træet er fældet uden blade på. Afstanden fra fældekammens bagkant til midten af donkraftens stempel måles til at være 0,36 m. Donkraftens løfteevne skal derfor være mindst 23 tons (5,2 * 0,8 * 2/0,36).

Praktiske anvisninger

Donkrafte med en løftekraft på 40 tons og en stempelvandring på ca. 10 cm dækker de fleste behov. Udskæringen til donkraften (figur 3) skal skæres som et stykke lagkage, og udskæringens bund og top skal hælde lidt indad, hvilket skal hindre, at donkraften glider ud, når træet løfter sig.

Sikkerhed

Brugen af donkrafte i forbindelse med træfældning kræver professionel forståelse for træets reaktioner under fældning samt sikker føring af motorsaven og dets sværd. Man får ingen ekstra chance, hvis fældekammen skæres helt eller delvis over. Man skal være bevidst om forskellen på at fælde et 6 tons træ med en højde på henholdsvis 20 meter og 30 meter. På førstnævnte er en større del af vægten længere mod jorden (have og parktræer), og sikkerheden er større. På sidstnævnte befinder en større del af massen sig højere oppe, og usikkerhederne med vurdering af baghældet og den nødvendige fældekam er tilsvarende større.



Videnblad nr.: 11.03-10
Forfatter: Ulf Jessen