Hugst og stormfald X

Rumlig stabilisering af mellemaldrende gran – et demonstrationsforsøg på Klosterheden - Forsøg med A) Permanente stabiliseringsbælter og B) en 20/20/60 blokvis stabilisering.

Til illustration af to forskellige metoder til rumlig stabilisering af mellemaldrende og ældre nåletræbevoksninger er der på Klosterheden anlagt et demonstrationsforsøg i afdeling 236. Bevoksningen ligger i umiddelbar nærhed af Klosterhedevej. Klosterhedevej løber nord-syd gennem den østlige del af skoven og er offentlig tilgængelig med bil (figur 1). På tværs af Klosterhedevej går mod øst »Fousingvej« og mod vest »Skrællevej«. Der er en P-plads ca. 100 mod vest ad Skrællevej (figur 2).

Figur 1. Oversigtskort over Klosterhedens Statsskovdistrikt.

Afdeling 236 er en knap 60 årig gammel rødgran monokultur, som er ca. 18 meter høj. Hugsten ser ud til at være iværksat ret sent (diameteren er beskeden), men den hidtidige hugst ligner en C-hugst og kroneprocenten er omkring 50. Bevoksningen er ca. 320 x 270 meter og er opdelt i et nordligt forsøg med to blokke og et sydligt forsøg med tre blokke (se figur 3). Størstedelen af de tre sydlige blokke blev ødelagt ved skovbrand og derfor gentilplantet 6 år efter de nordlige to blokke. Det brændte område strækker sig også lidt ind i den sydvestligste del af blok 2 (figur 2).

Figur 2. Skitse over forsøgets placering i forhold til Klosterhedevej.

De tre sydlige blokke havde desuden betydelig dødelighed i kulturfasen og er tyndet færre gange end de nordlige to blokke. Kronetaget er temmelig uregelmæssigt og overvejende åbent. Dette vanskeliggør en direkte sammenligning mellem demonstrationsbevoksningens nordlige og sydlige del.

A) Permanente stabiliseringsbælter

I de to nordlige blokke er etableret permanente ydre og indre stabiliseringsbælter i henhold til figur 3. De ydre stabiliseringsbælter er lagt langs nord-, og vestranden, mens der er anlagt to permanente nord-syd-gående indre stabiliseringsbælter (kulisse 5 og 14) midt gennem bevoksningen. De ydre stabiliseringsbælter og stabiliseringsbæltet i kulisse 14 er delvist mislykket p.g.a. et fejlagtigt hugstindgreb ved anlæg af forsøget. Alle stabiliseringsbælter udlægges ved konvertering til tyndingsfri drift.

B) 20/20/60-modellen til stabilisering og foryngelse

Som alternativ til stabiliseringsbælterne i de to nordlige blokke, er de tre sydlige blokke stabiliseret på en anden måde, idet der samtidig tilføres bevoksningerne strukturel variation. Stabiliteten er tilgodeset ved udlæg af grupper af tyndingsfri drift spredt i bevoksningen og den strukturelle variationen tilgodeses yderligere ved stærk hugst i andre dele af bevoksningen. Grundtanken er at stabilisere 20 % af arealet ved overgang til tyndingsfri drift), mens andre 20 % af arealet hugges meget hårdt med henblik på hurtig iværksættelse af foryngelse, mens de resterende 60 % af arealet fortsat tyndes med distriktets almindelige C-hugst (se figur 3).

Den rumlige fordeling af de tre behandlinger blev diskuteret noget. Af hensyn til både simpel og rationel fremtidig pleje-instruktion og med henblik på at reducere mængden af indre rande i bevoksningen under hensyntagen til vedkvaliteten, blev det besluttet at lave grupperne/blokkene forholdsvis store med en størrelse på mellem ¼ og ½ hektar. I den konkrete bevoksning har blokkene hver en størrelse på knap en kvart hektar. Fordelingen af tyndingsfri grupper og stærkt huggede er vist i figur 3. Også den sydlige del af Afdeling 236 er omgivet af et ydre stabiliseringsbælte mod vest og et meget smalt bælte mod syd, begge etableret ved overgang til tyndingsfri drift.

Figur 3. Detailskitse af stabiliseringsforsøget i Afdeling 236.

Demonstrationsforsøgene kan frit besøges af interesserede fagfolk. Blokke er markeret i blokkenes nordøstlige hjørne. Kulisserne er nummereret fra øst mod vest på de fleste kørespor. Da bevoksningen er stor og uoverskuelig og da dele af de hugstfrie bælter fejlagtigt blev tyndet, kan det være vanskeligt at orientere sig. En besigtigelsesrute er foreslået på figur 3.

Logoer for finansieringskilder