Konvertering af gran: Hugst for 180 fremtidstræer

Videnbladet omhandler en konkret hugstmodel til konvertering af granbevoksninger til naturnær drift. Modellen er primært møntet på rødgran og sitkagran, men kan tilsvarende bruges for andre nåletræarter - herunder ædelgran, douglas og grandis. Modellen er specielt egnet i stabile, højtydende bevoksninger, hvor stormfaldsrisikoen vurderes lav.

Formål

Formålet med denne hugst er at skabe stabilitet i granbevoksningen, samtidig med der bliver produceret ved af høj kvalitet samt bibeholdt et evt. indslag af løvtræ eller anden indblanding. Modellen minder meget om »Hugst for 120 fremtidstræer « (Videnblad nr. 5.7-03), dog lægges her endnu større vægt på kvalitetsproduktion under forudsætning af, at stabiliteten vurderes tilstrækkelig. Modellen retter sig således mod de bedre boniteter. I modsætning til »Ankertræhugsten« (Videnblad nr. 5.7-07) udgør fremtidstræerne en vigtig del af vedproduktionen.

Metode

Efter sporindlæggelse foretages udvælgelse og markering af fremtidstræerne. Da fremtidstræerne udgør en vigtig del af produktionen, udvælges træerne blandt herskende til medherskende, retstammede og specielt fintkvistede individer. Fremtidstræerne behøver ikke være jævnt fordelt i bevoksningen – tværtimod udbygges strukturudviklingen, hvis der ses bort fra fordeling af fremtidstræerne. Der kan også udpeges grupper af velformede og stærke træer. Forekommer der indblandingsarter f.eks. birk, skovfyr og ædelgran, udvælges disse generelt som fremtidstræer, forudsat de er vitale. Indblandingsarterne understøtter bl.a. strukturudvikling, naturindhold og stabilitet i bevoksningen.

I de første hugstindgreb hugges for fremtidstræerne, således at konkurrerende træer fjernes. Undertrykte individer efterlades bl.a. af hensyn til varetagelse af skovklima og opdragelse af foryngelse. Hugsten er svagere end ved ankertræhugsten, men stadig så stærk, at fremtidstræene som enkeltindivider bliver mere stabile end ved den traditionelle hugst. På trods af at der hugges frit om fremtidstræerne, er forventningen, at det ikke vil gå ud over kvaliteten, da fremtidstræerne som udgangspunkt har en god kvalitet. I mellemrummene mellem fremtidstræerne hugges der svagt fra oven, hvorved de effekter, der aflægges, bliver forholdsvis store og lønsomheden i driften optimeret.

Når et passende antal træer af god kvalitet har nået den tilstræbte salgsdiameter, påbegyndes afviklingen af bevoksningen gennem måldiameterhugst. Da der er hugget relativt hårdt for fremtidstræerne, er det disse, der først opnår den ønskede måldiameter. Tilsvarende er andre dele af bevoksningen »holdt tilbage«, hvilket forlænger afviklingsfasen. I sidste del af afviklingsfasen kan det være nødvendigt at øge måldiameteren for at forhindre for store destabiliserende hugstudtag.

Kulturmodeller

Den anførte hugst skaber optimale forudsætninger for udnyttelse af naturlig foryngelse. Afhængig af lokaliteten og den tilstræbte skovudviklingstype kan følgende kulturmodeller finde anvendelse:

Naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden opvækst (se Videnblad 5.7.15)
Naturlig foryngelse af nål og såning af bøg (se videnblad 5.7.16)
Naturlig foryngelse af nål og gruppevis indplantning af løvtræ (se videnblad 5.7.17)

Modelkørsel og bevoksningssimulation

Den følgende illustration viser modelkørslen for konverteringsmodellen gennemført med enkelttræ-simulationsprogramet SILVAdk baseret på en 24-årig rødgranbevoksning i Grib skov (bonitet 1). Målet er her eksempelvis en konvertering til skovudviklingstype 13 – Bøg med douglasgran og lærk. Programmet er kombineret med et illustrationsprogram, hvor udvalgte transekter »tegnes« ud fra et billedarkiv med enkelttræer (Andres Busse Nielsen).