Dato: 01-11-2007 | Videnblad nr. 05.07-10 Emne: Konvertering til naturnær drift

Konvertering af bøgebevoksninger

Dette Videnblad behandler de generelle principper for konvertering af bøgebevoksninger, mens de følgende 3 Videnblade (5.7-11 til -13) giver konkrete eksempler. Der henvises yderligere til Videnblad 5.6-17). Ved konvertering af bøg spiller stormstabiliteten ikke nogen afgørende rolle. Derimod får udvikling af rødmarv stor betydning for valg af strategi, specielt fordi en stor del af vore bøgebevoksninger, i forhold til at igangsætte konvertering, er blevet for gamle. Dette betinger ofte en forceret foryngelse og en hurtig overstanderafvikling for ikke at miste opsparede værdier.

Skærmfladeforyngelse i bøg
Skærmfladeforyngelse, der illustrerer, at den klassiske drift ofte fører til meget planterige foryngelser med efterfølgende behov for stamtalsregulerende indgreb. Foto: J. B. Larsen

Grundlæggende bygger den klassiske bøgedrift på naturnære principper. Fladeforyngelsen ved hjælp af jordbearbejdning i kombination med en hurtig overstanderafvikling fastholder dog de homogene (ensaldrende) strukturer og giver kun få udviklingsmuligheder for indblandingsarter, hvilket med undtagelse af skovudviklingstype 11 ikke er tilsigtet. Udvikling af de ønskede aldersvarierede blandingsbevoksninger kan tilsvarende nåletræskonverteringen ske gennem passive og aktive strategier.

Passiv strategi

Den økonomisk mest fordelagtige måde at dyrke hhv. konvertere bøgebevoksninger på sker ved en overgang til kvalitetshugst fra oven, dvs. en hugst af de herskende og medherskende individer af dårlig kvalitet til fordel for kvalitativt fremragende (herskende) fremtidstræer (kvalitativ gruppehugst). De første mange hugster får derfor karakter af »krukkehugst «, idet der løbende fjernes dominerende elementer af dårlig kvalitet for at fremme de vækstkraftige individer af god kvalitet - der »ryddes op«. Da dårligt formede træer ofte står i grupper (i de områder hvor foryngelsen i sin tid kom uregelmæssigt), vil en  konsekvent gennemførelse af dette princip uden at skele til fordelingen af de tilbageblevne træer fremme strukturdifferentieringen i bevoksningen.

Gennem denne hugst opstår der efterhånden huller i bevoksningen, hvor den naturlige foryngelse vil indfinde sig, og/eller hvor  der aktivt kan indbringes andre arter i forhold til den ønskede skovudviklingstype. Ved denne økonomisk styrede langsomme overstanderafvikling vil foryngelsen udvikle sig i grupper over en 40 til 50-årig periode.

En af fordelene ved denne langstrakte konvertering er, at skærmvirkningen fører til en uddifferentiering og dermed en naturlig stamtalsreduktion i foryngelsen, så udgiftskrævende udrensninger undgås. Desuden skaber den begrænsede lystilgang til foryngelsen en bedre formudvikling og bedre oprensning af denne. Krukker opstår sjældent i halvskygge.

Aktiv strategi

Hvis behovet for hurtigt at opnå den naturnære skovs strukturvariation går over ønsket om en økonomisk optimal behandling af den aktuelle (homogene) bevoksning, så kan der gennemføres en radikal strukturhugst, med det formål at indlede en tidlig foryngelse i grupper. Denne form for konvertering skaber således hurtigere en gruppevis bevoksningsstruktur med forandrede  (ønskede?) økologiske og rekreative egenskaber.  

Det bør dog påpeges, at i den udstrækning denne forcerede strukturhugst sker ved at hugge ikke hugstmodne træer med et kvalitetspotentiale, så sker konverteringen på bekostning af økonomien. I modsætning til nåletræ kan strukturhugsten i løvtræ ikke forsvares ved ønsket om stabiliseringstiltag. Der skal altså være særdeles gode argumenter for en sådan radikal strukturhugst i løvtræ.

Foryngelse af bøg i grupper
Foryngelse i grupper efter udtag af enkelttræer, der har opnået deres måldiameter. Foryngelsen (her bøg og ær) udvikler sig i halvskygge, hvilket bevirker en naturlig udskillelse i foryngelsesgrupperne. Foto: J. B. Larsen

Generelle principper for behandling/konvertering af bøgebevoksninger

(indgang ved aktuel bevoksningshøjde)

Udgangsbevoksning: Bøg

Op til 6 m overhøjde

Disse bevoksninger vil som oftest være fremkommet efter skærmfladeforyngelser og tit have et meget højt stamtal. Ethvert stamtalsregulerende indgreb i denne fase er meget udgiftskrævende og bør undgås.

Større huller i foryngelsen (mindst 0.1 ha) kan efterplantes med andre arter i forhold til den udlagte skovudviklingstype. Dette bør ske før, foryngelsen er 2 m. I denne fase kan sporsystemet indlægges med grenknuser. Mindre huller overlades til naturen (birk, nåletræ mv.)

Fra 6 til 16 m overhøjde

Denne fase varer ca. 30 år, og her er det særligt vigtigt at fremme kvaliteten og strukturen – herunder udviklingen af en underetage. Hugst af krukker og overgang til stærk hugst fra oven af de dårligste træer fra 12 m overhøjde. Hugst for ”gode” grupper samt for indblandingsarter. Ved fasens afslutning bør der forefindes en sluttet bevoksning med et passende antal storkronede, herskende træer af god kvalitet (mindst 6 m bulhøjde) samt en vital under- og mellemetage.

Over 16 m overhøjde

Her fortsættes med hugst til fordel for gode træer, gode grupper samt indblandingsarter. Især bør det tilstræbes at beholde gode enkelttræer i de nedre dimensionsklasser, da disse ved overgang til mål-diameterhugst vil kunne forlænge afviklings- hhv. konverteringsfasen. Måldiameterhugst når denne nås.

Ved en passiv konvertering (kvalitativ gruppehugst) fjernes fortsat konsekvent dårligt formede enkelttræer, så kronetaget i områder med dårlige kvaliteter vedvarende brydes. På denne måde opstår der huller til indbringelse af indblandingsarter i henhold til skovudviklingstype hhv. til selvforyngelse.

Ved en aktiv konvertering (forceret strukturhugst) bør de ønskede huller etableres i områder med generel dårlig kvalitet, for herved at mindske venteværditabet som følge af den tidlige gruppevise bevoksningsafvikling.

Foryngelsesfasen

Når den konsekvente stærke hugst fra oven af de dårligste træer og grupper i kombination med den begyndende hugst af kvalitetstræer (måldiameter) har skabt vedvarende huller i kronetaget eller, hvis kronetaget gennem den forcerede gruppehugst er brudt permanent begynder foryngelsesfasen. Denne kan ideelt strække sig over 40 – 60 år. I praksis står man dog som oftest med ældre homogeniserede bevoksninger, der pga. faren for rødmarv bør afvikles over en kort periode. Her gennemføres skærmfladeforyngelse med eller uden jordbearbejdning og hegning hvis nødvendig. Indplantning af manglende arter sker i grupper svarende til disse arters lyskrav og i henhold til ønsket skovudviklingstype.

Kilde

J. Bo Larsen (red.) 2005: Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90: 1-400.



Videnblad nr.: 05.07-10
Forfatter: J. Bo Larsen