Konvertering af bøg: Kvalitativ gruppehugst

Videnbladet omhandler en konkret hugstmodel til konvertering af bøgebevoksninger til naturnær drift. Modellen er specielt egnet til at starte i mellemaldrende bevoksninger, hvor man ønsker en langstrakt afvikling af overstandermassen og en aktiv indbringelse af andre træarter (fx ask og ær).

Formål

Den kvalitative gruppehugst er en velegnet måde at konvertere ensartede bøgebevoksninger. Formålet er at få flest mulige træer af god kvalitet til at nå den fastsatte måldiameter for herved at opnå den største værdiproduktion og samtidig få skabt en glidende foryngelse og dermed en mere heterogen bevoksningsstruktur.

Metode

Den første indgreb vil ofte være en indlæggelse af permanente kørespor. Hvor udgangspunktet udgøres af en ensartet naturlig foryngelse, kan sporene passende indlægges med en grenknuser mv.

Tyndingshugster, der indledes, når der kan opnås et positivt økonomisk afkast, f.eks. gennem selvskovere, fokuserer på hugst af krukker samt hugst for eventuel indblanding. Principperne bag de første hugstindgreb minder om den traditionelle hugst i bøg, men der fokuseres mere på evt. indblanding, og ethvert udtag af undertrykte træer undgås for at bevare en vital underetage.

Når træerne har opnået en tilfredsstillende renbul fortsætter hugsten fra oven med samme hugststyrke som ved den traditionelle drift (hugststyrke C), men hugsten af de ringeste kvaliteter sker nu uanset træernes placering. Samtidig skånes alle træer af god kvalitet, således at der opstår grupper af gode træer samt begyndende permanente åbninger i kronetaget, hvor grupper af dårlig kvalitet er hugget.

Træernes fordeling på arealet tages således ikke i betragtning, og filosofien er, at grupper af træer i god kvalitet alle bør nå måldiameteren og dermed den højeste pris. Grupper af dårlig kvalitet vil modsætningsvist blive hugget tidligt, og dermed skabes der lysninger i bevoksningen, hvor der kan opstå foryngelse.

Når de største træer af god kvalitet når den tilstræbte salgsdimension, afvikles bevoksningen gradvis ved måldiameterhugst over en lang periode. En forudsætning for denne behandlingsmodel er, at de mindre dimensioner af god kvalitet får lov at udvikle sig til hugstmodenhed.

Kulturmodeller

Den anførte hugst skaber optimale forudsætninger for indbringelse af ønskede indblandingsarter (ask, ær og eventuelt nåletræ) samt udnyttelse af naturlig foryngelse over et langt tidsrum. Afhængig af tilstræbt skovudviklingstype og lokalitet kan følgende kulturmodeller finde anvendelse:

Naturlig foryngelse af bøg og gruppevis indplantning af ask, evt. ær (se Videnblad 5.7-22)
Naturlig foryngelse af bøg og gruppevis indplantning af nåletræ (se Videnblad 5.7-23)

Modelkørsel og bevoksningssimulation

Den følgende illustration viser modelkørslen for konverteringsmodellen gennemført med enkelttræ-simulationsprogramet SILVAdk baseret på en 54-årig bøgebevoksning i Grib Skov (bonitet 2). Målet er her eksempelvis en konvertering til skovudviklingstype 12 - Bøg med ask og ær. Programmet er kombineret med et illustrationsprogram, hvor udvalgte transekter »tegnes« ud fra et billedarkiv med enkelttræer (Anders Busse Nielsen).