Dato: 01-11-2007 | Videnblad nr. 05.07-13 Emne: Konvertering til naturnærdrift

Konvertering af bøg: Skærmfladehugst

Videnbladet omhandler den klassiske drift af bøg med skærmfladeforyngelse. Modellen er specielt egnet i bevoksninger hvor man ønsker at bibeholde den ensaldrende struktur og »bøgesøjlehallen«, samt hvor faren for rødmarv pga alder er så stor, at en hurtig foryngelse og overstanderafvikling er nødvendig.

Formål

Skærmfladeforyngelsen er den traditionelle bøgedyrkning, som producerer ensartet ved af høj kvalitet samtidig med, der er mulighed for naturlig foryngelse i forbindelse med skærmafvikling over en 10 til 20-årig periode. Modellen kan finde anvendelse på lokaliteter, hvor den »klassiske bøgesøjlehal« ønskes bibeholdt, eller hvor den eksisterende bøg er så gammel, at en hurtig fladeforyngelse er nødvendig pga. rødkerneproblematikken.

Metode

Den første hugst vil ofte være indlæggelse af permanente kørespor. Hvor udgangspunktet udgøres af en ensartet naturlig foryngelse, kan sporene passende indlægges med en grenknuser mv.

De følgende indgreb omfatter hugst med udtag af dårligt formede individer, under hensynstagen til ønsket om at sikre en ensartet bevoksning med relativt jævnt fordelte træer. I områder med dårligt formede individer bygges der således videre på de bedste af disse for at sikre bevoksningslutning, indtil skærmfladeforyngelsen indledes. Stærkt undertrykte bøge fjernes ikke, da de som underetage får betydning i foryngelsesfasen.

Når bevoksningen nærmer sig den ønskede bevoksningsdiameter, etableres der en ensartet skærm. I mange af de aktuelle bøgebevoksninger forudsætter en vellykket foryngelse jordbearbejdning pga. græsindslag mv. Derimod vil den fremtidige sikring af en underetage medvirke til at undgå græsproblemerne og lette foryngelsen. Afhængig af lokalitet etableres skærmen i forbindelse med oldenfald.

Der stiles mod en jævn skærmafvikling. I illustrationen forløber afviklingen af skærmen over 20 år, således at bevoksningen er afviklet ved alderen 110 år. Hensyn til publikum og flora og fauna vil dog ofte betinge en længerevarende afvikling.

Kulturmodeller

Den anførte hugst skaber optimale forudsætninger for udnyttelse af den naturlige foryngelse, som vil udvikle sig fladedækkende. Afhængig af tilstræbt skovudviklingstype og lokalitet kan der suppleres med forskellige berigelsesplantninger f.eks. i form af følgende kulturmodeller:

  • Naturlig foryngelse af bøg og gruppevis indplantning af ask, evt. ær (se Videnblad 5.7-22)
  • Naturlig foryngelse af bøg og gruppevis indplantning af nåletræ (se Videnblad 5.7-23)

Modelkørsel og bevoksningssimulation

Den følgende illustration viser modelkørslen for konverteringsmodellen gennemført med enkelttræ- simulationsprogramet SILVAdk baseret på en 54-årig bøgebevoksning i Grib Skov (bonitet 2). Målet er her eksempelvis en konvertering til skovudviklingstype 14 - Bøg med douglasgran og lærk. Programmet er kombineret med et illustrationsprogram, hvor udvalgte transekter »tegnes« ud fra et billedarkiv med enkelttræer (Anders Busse Nielsen).

Eksempel på konvertering af en bøgebevoksning
Eksempel på konvertering af en bøgebevoksning

Kilder:

J. Bo Larsen (red.) 2005: Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90: 1-400.



Videnblad nr.: 05.07-13
Forfattere: J. Bo Larsen