Dato: 02-03-2011 | Videnblad nr. 05.07-25 Emne: Konvertering til naturnærdrift

Konvertering af skovbevoksninger til naturnære driftsformer I

Anlæg af demonstrationsforsøg i nåletræbevoksninger

I 2009 blev der anlagt tre demonstrationsforsøg med konvertering af unge nåletræbevoksninger til naturnære driftsformer. Dette Videnblad beskriver anlæg af forsøgene og skal læses i sammenhæng med Videnblad 5.7-26, som præsenterer resultater ved den første tynding.

Hårdt hugget parcel
Forsøg nr. 1560. Hård hugst i parcellen med "Systematisk strukturhugst".

I sammenhæng med indførelsen af naturnær skovdrift og certificering af statsskovene blev forskellige konverteringsmodeller for nåletræ introduceret. Hovedparten af Skov & Landskabs langsigtede forsøg har andre driftsformål end naturnær skovdrift, og de kan ikke uden videre omlægges til naturnære driftsformål. Problemet er altså, at man ikke kan benytte data fra de langsigtede forsøg til at belyse en konverteringsfase til naturnære driftsformer. Der er derfor et påtrængende behov for at dokumentere konverteringsmodellerne.

I 2004 blev der anlagt 42 mindre demonstrationsprøveflader med forskellige træarter og aldre spredt over hele landet. Dette var frem til 2009 de eneste forsøg med konvertering til naturnær skovdrift. For at kunne vise de forskellige konverteringmodellers udvikling over tid på samme lokalitet, blev der i 2009 anlagt tre demonstrationsforsøg i nåletræ og i 2010 to tilsvarende forsøg i bøg.

De tre forsøg i nåletræ er alle anlagt i unge, ensaldrende utyndede nåletræbevoksninger. To forsøg, nr. 1558 og 1559, er anlagt i Harte Skov, NST Trekantsområdet vest for Kolding i et skovrejsningsområde fra 1980’erne på en sandet smeltevandsslette. Det tredje nåletræforsøg, nr. 1560, er beliggende i Ravnsholt Skov, NST Østsjælland. Dette forsøg er etableret efter gammel løvskov på morænejord (tabel 1).

Forsøg nr.

1558

1559

1560

Skov 

Harte Skov, afd. 927c

Harte Skov, afd. 954a

Ravnsholt Skov, afd. 1098a

Skovdistrikt

NST Trekantsområdet

NST Trekantsområdet

NST Østsjælland

Træart

75 % Rødgran
25 % Douglasgran

50 % Rødgran
50 % Sitkagran

100 % Rødgran

Jordbund

Skovrejsning på sandet smeltevandsslette

Etableret efter gammel løvskov, moræne.

Fødselsår

1988

1988

1987

Areal ha

1,7

2,0

2,0

Tabel 1. Sammenstilling af de tre demonstrationsforsøg i nåletræ.

Året før forsøgsanlæg i 2008 blev der indlagt 20 meter-kørespor i de to forsøg i Harte Skov. I Ravnsholt Skov blev kørespor indlagt samtidig med forsøgsanlæg og den første selektive hugst.

Forsøgsplan

Forsøgene er anlagt med hver fire behandlinger. Der indgår en distriktshugst samt tre naturnære modeller. Parcelstørrelsen for den enkelte behandling er omkring 0,5 ha, dvs. forsøgene er i alt på ca. 2 ha. Forsøgsarealerne er homogene og uden grøfter.

Den første selektive tyndingshugst blev udført i maj 2009 i Harte Skov-forsøgene, og der blev samtidigt stødsmurt. I Ravnsholt Skov var træerne ved forsøgsanlæg ca. 12 meter høje, og derfor er der af hensyn til bevoksningsstabiliteten anvendt en mere moderat hugst end i Harte Skov. Hugsten fandt sted november-december 2009 og uden stødsmøring pga. lav dagstemperatur. I Harte Skov blev anvendt fælde-bunkelægger, mens der i Ravnsholt Skov blev benyttet skovningsmaskine.

Der blev anvendt følgende hugstbehandlinger i de tre forsøg:

Distriktshugst

Distrikternes første hugstindgreb i nåletræbevoksninger består typisk af en krukkehugst kombineret med hugst fra neden jævnt fordelt på arealet. På lang sigt ønskes en konvertering af alle bevoksninger til mere naturnære driftsformer, men distrikterne ønsker ikke en brat konvertering af en konventionel granbevoksning, hvor vedkvalitet og -produktion er højt prioriteret.

I de to forsøg i Harte Skov har distriktet valgt at fjerne hovedparten af krukker ved første tynding samtidigt med en jævn hugst i nederste mellemetage, hvor lavkvalitetstræer fjernes.

I forsøget i Ravnsholt Skov valgte distriktet en svag selektiv hugst mellem sporene, da den selektive hugst blev udført samtidig med sporindlæggelse. Der blev primært fjernet krukker.

I alle tre forsøg vil den næste tynding finde sted efter ca. 3 år, og den vil bestå af både fjernelse af krukker samt hugst i nederste mellemetage. Senere tyndinger vil blive udført fra neden i mellemetagen, når alle krukker er fjernet.

Hugst for 120 fremtidstræer

Et flot fremtidstræ i parcellen
Forsøg nr. 1560. Fremtidstræ i parcellen med "Valg af 120 fremtidstræer".

Her skal det understreges, at »hugst for 120 fremtidstræer« er en svag hugst fra oven, hvor de små sunde træer bevares for at opnå diametervariation og horisontal differentiering. Der tilstræbes en jævn fordeling af fremtidstræerne. Proceduren er udvælgelse af fremtidstræer i felter på ca. 10 x 8 m. Der vælges et træ tilhørende den medherskende eller herskende klasse, med god sundhed, og som er retstammet og finkvistet (se også Videnblad 5.7-3).

I Harte-forsøget nr. 1558 favoriseres ved ligeværdighed douglasgran frem for rødgran. Hvis der ikke findes et brugbart kvalitetstræ i douglasgran, vælges en rødgran. I forsøg nr. 1559 tilstræbes for sitkagran/rødgran en ligelig fordeling mellem arterne, dog med skyldig hensyntagen til sundhed. Fremtidstræerne markeres med en bred, gul ring i ca.1 meters højde. Hugst udføres kun på den ene side af fremtidstræet ved første tynding for ikke at fritstille dette på èn gang. Der udføres krukkehugst og en svag jævn hugst fra oven.

Systematisk strukturhugst

Ved »systematisk strukturhugst« skal det fremhæves, at B-hugsten er en meget svag hugst, og D-hugsten modsat er en meget stærk hugst, hvor de små, undertrykte levedygtige træer dog bevares (se også Videnblad 5.7-6). Der udføres skiftevis svag hugst (B-grad) på begge sider af et spor og stærk hugst (D-grad) i det efterfølgende spor og så fremdeles. I forsøg nr. 1558 og 1559 er der ti rækker mellem kørespor, og der blev tyndet i de fem rækker nærmest køresporene med samme hugstbehandling.

I sporene med B-hugst blev tyndet meget svagt fra oven ved fjernelse af krukker og andre lavkvalitetstræer, mens sporene med D-hugst indebar fjernelse af krukker samt hugst i nederste mellemetage. Samme princip blev benyttet i forsøg nr. 1560, hvor der dog kun blev tyndet i de tre nærmeste rækker til køresporet.

Hugst fra oven / mål diameter hugst

De første tyndinger er krukkehugst med et vist hensyn til en jævn fordeling samt eventuel fjernelse af andre lavkvalitetstræer fra toppen. Hugst fra oven fortsætter, indtil måldiameter-hugsten påbegyndes – det vil sige, når et passende antal træer har nået måldiameteren. Her-efter hugges fra toppen (se også Videnblad 5.7-5).

Resultater fra den første selektive tynding i forsøgene er præsenteret i Videnblad 5.7-26 og anbefales læst i sammenhæng med dette Videnblad.

Tak for støtte

Naturstyrelsen har gennem ordningen »Praksisnære forsøg« støttet projektet til anlæg og de første målinger.

Litteratur

Jørgensen, B.B. et al. 2011: Demonstrationsanlæg vedrørende konvertering til naturnære driftsformer i ung nåletræ. Arbejdsrapport.



Videnblad nr.: 05.07-25
Forfattere: Bruno Bilde Jørgensen, Thomas Kudahl, Torben Riis-Nielsen og Ib Holmgaard Sørensen